Badedragter - Inspiration

Ugen der gik #7 // Iltmasken, MIG tid og tanker om at være selvstændig….

Denne her uge har været rigtig meget med andre i fokus. Sådan er det nogle gange når man er nogens mor.  Sådan ca. torsdag aften, mærkede jeg så også, at mit eget jeg skreg på opmærksomhed. Jeg var simpelthen drænet for energi, og havde bare lige brug for lidt tid for mig selv. Jeg følte det lidt som at jeg ikke havde fået taget iltmasken på selv, før jeg hjalp alle andre omkring mig.

Førhen ville jeg højest sandsynligt have ignoreret den slags signaler og kørt på. Men det sidste år, har lært mig hvor vigtigt det er at lytte efter kroppens signaler. Fredag trak jeg stikket og besøgte en gammel veninde og weekenden bød på tur med pigelogen, som havde et af årets arrangementer om lørdagen. Dvs. MIG-TID.

Ugen der gik #7

Ugen der gik #7

Ugen har bl.a budt på:

Læge og terapi med Lucas

Ugen har budt på både lægebesøg med Lucas og så endnu en omgang i terapi. Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, så kom jeg lidt ind på her hvad det er for en slags terapi vi går i.
Det er rigtig godt, og vi er ved at nå så langt i forløbet at vi virkelig kommer ind til benet af hvor vi kan gøre det bedre. Det betyder også at jeg kommer virkelig meget i spil. Jeg er med hver gang Lucas er der, og det har vist sig at være rigtig godt.

Men selvom det er godt, så er det også hårdt. Hårdt at bryde vaner og dårlige mønstrer. I torsdags kom vi bare virkelig dybt ind i nogle af vores kerneudfordringer. Det var godt, men det slog mig også helt ud bagefter.

→ LÆS OGSÅ: UGEN DER GIK #5 // KAFFEMØDER, BRILLER OG LIDT OM TERAPI

Psykologisk husråd

Stødte på dette psykologisk husråd fra Piet Hein hos Lucas´ terapeut:

Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
At platte og krone om det.

Ikke at valget skal ske pr. hazard,
Imens man selv sidder og måber,
Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
Så véd man præcis, hvad man håber.

Det er faktisk slet ikke så tosset. Det der med at lytte til sin intuition <3

Gokart

Vi har igen været ude at køre i GoKart med min bror, som har købt en gammel brugt GoKart så drengene kan ræse rundt. Denne gang fandt vi et sted med asfalt hvor de kan drøne rundt uden at genere nogen.

→ LÆS OGSÅ:UGEN DER GIK #3 // BLÅ MANDAG, ROSKILDE DOMKIRKE OG GOKART

Benstatus og lægebesøg

Mit ben er stadig pænt medtaget efter forrige uges klatring. Derfor har ugen medført et lægebesøg. Jeg var simpelthen blevet i tvivl om det havde været for dumt at jeg ikke fik søgt læge. Det er nu 2 uger siden det skete, og hævelsen er fortaget. Men uden hævelsen, så har jeg bare en kæmpe hård og virkelig øm bule på skinnebenet.
Heldigvis kunne lægen berolige mig. Der var ikke så meget at gøre. Måske har jeg rent faktisk slået en flig af skinnebenet, men der er ikke andet at gøre end at vente på at det vokser sammen igen. Dog skal jeg nok regne med, at jeg resten af mit liv skal leve med bulen på skinnebenet.

Bigum & Co

Ugen bød på Dag 2 ud af ialt 10 hos Bigum & Co. Det er nu en rigtig god onsdags tradition, og jeg er indtil videre virkelig tilfreds med kurset. Det giver mig blod på tanden, og jeg synes det er vildt spændende.
Selvom jeg har arbejdet med e-commerce de sidste 12 år, så har jeg ikke altid selv siddet med fingrene i al den digitale markedsføring. Så derfor lærer jeg bestemt også nye tips og tricks.

Det gode er også at min gode veninde jo er på samme kursus, så vi kører sammen fra Holbæk hver onsdag. Der er ikke et minuts stilhed i den bil hverken derind eller hjem igen ;0)

Veninde besøg

Fredag havde jeg en kaffeaftale med en god gammel veninde. En veninde som jeg mødte dengang jeg selv gik på efterskole, og som løbende igen kommer ind i mit liv. Det er jo sådan når man får børn, og går forskellige veje så er det ikke altid ens baner passer sammen mere. Uanset hvad, så har vi altid formået at finde hinanden igen.
Så selvom det faktisk er nogle år siden, vi sådan har været sammen, så endte vi med bare at snakke og hygge os i flere timer fredag. Det var simpelthen min uges højdepunkt og jeg tog derfra med så meget god energi.

Vi skal helt sikkert snart ses igen, og jeg glæder mig <3

Tanker om det selvstændige liv

Min veninde som jeg besøgte fredag, fik mig igen til at tænke i de selvstændige baner. Det er som om tanken ikke helt vil slippe mig. På den ene side så vil jeg rigtig gerne udnytte mine kompetencer til på konsulent basis at hjælpe små og måske endda mellemstore virksomheder. Meget gerne i lokalområdet her hvor jeg bor, hvor jobbene ikke hænger på træerne.

Jeg er virkelig tiltrukket af tanken om at være min egen lykkes smed. Det skræmmer mig på ingen måde, at jeg så ikke er ansat et sted. Tværtimod.

Men jeg ville så absolut heller ikke have noget imod at have kollegaer igen.

Nøglebræt

Apropos det selvstændige liv, så faldt jeg over det her nøglebræt hos min veninde. Det er en lille lokal virksomhed der står for dem. Læs om Woods-up her.

Mere husrenovering

Nu jeg igen er uden fast job, og har forholdsvis meget tid herhjemme, så er jeg igen begyndt at drømme om renovering. Vi kan jo altså snart ikke renovere meget mere omfattende på vores hus. Dog er der en ting, som jeg virkelig gerne vil have lavet og det er drengenes værelser.
Vores børneværelser er ekstremt små. Sådan noget 6-7 kvm agtigt. Så jeg har fået en ide til hvordan vi kan sætte væggene lidt anderledes i den ende af huset, så begge drenge får et større mere teenage-agtigt værelse og jeg får et lille kontor.

I ugens løb havde vi en ude for at kigge på det og komme med et tilbud. Jeg glæder mig så meget til at finde ud af hvad den lille ombygning vil koste. Før har vi jo været så heldige at min svigerfar kunne hjælpe os, men hans helbred tillader det ikke mere.

Pigeloge

Ugen sluttede af med et af årets 4 arrangementer med pigelogen. Vi er i alt 10 piger, og vi mødes 4 gange årligt. Hvergang vi mødes er der 2-3 af pigerne der har stået for arrangementet, og vi andre ved ikke hvad vi skal før vi møder op.

I går bød arrangementer på Pain(t)ball og Tyrkisk bad efterfølgende.
Paintball gik bare slet ikke for mig. Jeg er i forvejen virkelig ikke vild med det, men med mit skinneben så turde jeg simpelthen ikke. Jeg var med på banen i de første 10 min, men endte med bare at sidde og gemme mig på mit udgangspunkt. Så kylling som jeg var, så trak jeg mig.
Men hold op hvor var de andre piger bare mega seje.

Derefter stod den på tyrkisk bad og spa i Holbæk Søbad. Nogle af pigerne var også så seje at hoppe en tur i fjorden, som faktisk var ok temperatur.
Om aftenen lavede vi mad sammen og hyggede os hjemme hos en af pigerne.

 

Og NU er jeg så ellers klar til en ny uge.
Må du få den bedste af slagsen ;0)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Badedragter - Inspiration