Sensitive børn og skolestart

For 1 års tid siden, fortalte jeg herinde på bloggen om Lucas som er et sensitivt barn i dette indlæg og efterfølgende har jeg skrevet en del indlæg om emnet sensitive børn som I alle kan finde her. Igennem det år der nu er gået er Lucas startet i skole og det gav os en del bekymringer pga. hans meget følsomme og sensitive væsen.
Da jeg kan se at en del ender her på bloggen ved søgninger på sensitive børn, og fordi jeg efterfølgende har fået en del henvendelser fra jer læsere som også har sensitive børn, tænkte jeg at jeg ville fortælle lidt om hvordan det så er gået med skolestart for vores Lucas.
Sensitive børn og skolestart
Det er vigtigt for mig at understrege at det at være sensitiv IKKE er en sygdom eller en diagnose der skal stilles. Men det at vi har indset at Lucas er sensitiv har hjulpet os meget til at forstå hvordan vi skal håndtere ham.
I børnehaven har Lucas aldrig rigtig trivedes. HVER morgen var en kamp for at få ham afsted. Han mente han var syg hver morgen, for så vidste han at man blev hjemme og selvom han sjældent fik lov at blive hjemme med mindre han virkelig var syg, så forsøgte han HVER EVIG ENESTE morgen.
Vi var egentlig glade for hans børnehave, men det var faktisk først det sidste halve års tid at vi sådan for alvor følte at de forstod ham og vidste hvordan de skulle tackle ham.
De har også her bagefter sagt at Lucas har lært dem hvordan børn som ham skulle håndteres.
Vi har oplevet at Lucas ikke blev betragtet som en RIGTIG dreng og siddet til samtaler med pædagoger der roste ham når han legede med de vilde drenge og generelt agerede vildt, for det var rart at se at han kunne være en rigtig dreng. Sjovt nok var det også i de perioder at Lucas var allermest ked af det når han kom hjem.
Han blev simpelthen ikke respekteret som den dreng han var og selvfølgelig er man en rigtig dreng selvom man ikke er vild og voldsom!!!
Da han så skulle starte i skole i maj 2013 (før-skole) var vi pænt nervøse for hvordan det nu ville gå. Generelt har Lucas rigtig svært ved at knytte sig, være sammen med mange mennesker og i rammer han ikke er tryg ved eller kender i forvejen. Heldigvis skulle hans bedste veninde (hans bedste ven er en pige) også rykke samtidig med ham, og det har hjulpet ham rigtig meget. Også det at storebror gik i samme institution (SFO) var et hit og en tryghedsfaktor for ham.
Heldigvis oplevede vi i det sidste halve år Lucas gik i børnehave en stor forståelse for hans væsen og den overlevering børnehaven havde til SFO har vi kun ros tilovers for. De var så gode til at informere til de pædagoger der nu skulle tage over, hvordan Lucas var.
I børnehaven måtte børnene ikke have ting med hjemmefra. En regel der blev lavet fordi pædagogerne ikke havde ressourcer til at håndtere dette når børnene ikke ville dele eller ikke kunne komme i leg med hinanden fordi de sloges om dit og mit. Forståeligt nok.
Desværre for et barn som Lucas er det bare en tryghedsfaktor som lige netop KAN få ham igang med leg med andre.
Det fandt vi ud af da han startede i SFO og de godt måtte have ting med hjemmefra.
Fra den ene dag til den anden plagede han om at komme afsted hver morgen, hvor det før var en kamp at få ham ud af døren.
Generelt fandt vi ud af at den frihed der også er i en SFO var helt rigtig for Lucas. I en SFO er der ret åbne rammer og børnene er mere frie til at lave lige det DE har lyst til, hvor vi oplevede at man i børnehaven helst skal det samme som alle de andre.
Rammerne i SFO’en passede rigtig godt til Lucas’ sind og i perioden hvor han gik i før-skole (maj-august) blev han langsomt gladere og gladere.
Mine bedste råd til jer med skolestart foran jer
Der er flere af jer læsere der har skrevet til mig, om vi også var i tvivl omkring Lucas’ skolestart, så jeg vil dele mine bedste råd til jer ;0)
JA vi var i den grad i tvivl ang. Lucas’ skolestart, men det var vi altså også da det var storebror Julius. Jeg tror det er helt normalt uanset hvilket barn man har.
Mht. det sensitive barn, så vil jeg generelt give disse råd ang. skolestart baseret på vores egne erfaringer:
1: Stille børn fungerer godt i et skolemiljø
Flere gange har vi hørt fra pædagoger og fagpersoner at Lucas var stille, ikke havde nok faste venner, ikke var knyttet nok til bestemte venner, søgte egne veje osv osv. Var han mon klar til skole?
Men da han begyndte i skole, så oplevede vi at Lucas pludselig blev set på som den velfungerende dreng. Hvorfor, spørger du måske?
Jamen det var bare som om, at man så på drenge som værende dem der oftest ikke kunne sidde stille. Ikke kunne koncentrere sig over længere tid, havde svært ved at lytte efter, havde for meget krudt bagi osv. osv.
Men pludselig var Lucas jo i sit es. Han elsker at sidde stille, lytte efter og koncentrere sig og fordybe sig.
Jeg kan derfor godt undrer mig over om forventninger til børnene i henholdsvis børnehave og skole egentlig bliver afstemt?
Mit råd til jer med stille børn er derfor ikke nødvendigvis at vente med skolegang pga. dette. Måske fungerer jeres sensitive barn også bedst i et skolemiljø end i børnehave miljøet?
2: Forbered skolen
Vi valgte at forberede skolen på hvordan Lucas var og hvordan de kunne tackle ham bedst. Vi var meget i tvivl om vi ville gøre dette, men nu er vi virkelig glade for at vi gjorde det. Men vi var bange for at sætte Lucas i bås og gøre hans væsen og sind til en sygdom. For det er det IKKE.
Vi brugte en skrivelse fra sensitiv.dk, som man kan printe ud og aflevere til fagpersoner.
Skrivelsen kan findes her: Gode råd om sensitive børn til fagpersoner.
Print denne skrivelse ud og giv til fagpersonerne omkring dit barn.
3: Lyt til dit barns signaler
Nogle dage kommer Lucas hjem og er i enormt dårligt humør, træt, ked af det og lignende. Helt ind i hjertet kan vi fornemme hans tristhed når han kommer sådan hjem.
Ofte er der sket noget disse dage, og vi har vænnet os til den efterfølgende dag lige at spørge indtil pædagogerne ang. hvad der kan være sket.
Det har fået os til at forstå Lucas’ reaktioner på de dårlige dage og forstå at der som regel altid er en grund til det.
Lucas kan sagtens være vild, lege vildt og være højtråbende som alle andre børn. Men det er generelt noget der overskrider hans egen grænse. Alligevel kaster han sig nogle dage ud i sådan leg, og typisk kommer han så hjem og er enormt smadret og bare ked af det. Hans reaktion kommer hjemme i trygge rammer.
Men omvendt skal han også have lov til at eksperimenterer sig frem.
Hvis det samme er gældende for jeres barn, så lav evt. en aftale med pædagogerne om at de skal hjælpe dit barn hvis legen bliver for vild.
4. Ting med hjemmefra
Lad dit barn have ting med hjemmefra, hvis det er tilladt i den institution/skole barnet går i.
Det behøver ikke være mange eller store ting. Noget så simpelt som en kopi fra en malebog er nok. Så hvis din egen holdning er at tingene ikke må komme med, så prøv at finde de simple ting.
En ting med hjemmefra, kan sætte gang i det sensitive barns evne til at socialisere med de andre børn og er med til at skabe en tryghedsbase for barnet.
Dette er vores råd og det der har fungeret for os og ikke mindst for Lucas. Jeg er ikke ekspert eller det der ligner, så husk på at fordi det har virket for os, så er det vigtigste at lytte til dit barn ;0)
Når man er forældre til et sensitivt barn, så skal man lære at lytte til sit barns signaler i en højere grad end ellers. Vi lærer stadig hver dag herhjemme og dag for dag føler jeg at vi bliver klogere på hvordan vi tackler Lucas på den bedste måde.
Gode links om sensitive børn
Læs om sensitive drenge og hvordan du tackler dem i denne artikel fra Vores Børn
Jeg håber at dette indlæg på en eller anden måde har kunne hjælpe nogle af jer derude, der måske lige nu sidder med de samme bekymringer omkring sensitive børn og skolestart.
Sig endelig til hvis I har brug for at jeg uddyber noget, eller generelt bare har spørgsmål.
Follow me on Bloglovin? ? Like me on Facebook ? Follow me on Instagram: @boernetoejsindkoeberen
Hej Pernille
Godt indlæg igen! Jeg anede ikke jeg havde en særlig sensitiv dreng før jeg læste dit første indlæg om emnet og det har virkelig givet mig styrke (og links) til at komme i dialog med fagpersonalet omkring ham i skolen, så tak for det 🙂
Da han startede i 0. klasse græd han modigt hver eneste morgen til langt efter jul når jeg afleverede ham, og mit hjerte græd også hver morgen. Vores redning dengang var en af de få pædagoger vi har mødt, der forstod et sensitivt barn….læreren var lettere irriteret over et tudende barn hver morgen, men pædagogen tog kærligt i hånden og skabte tryghed og rummelighed…helt klart vores redning. Men vil blot lige kommentere på at den slags børn som vores netop ofte trives i skolemiljøet – de er ofte intelligente og andre tumlingsbørn ser pludselig op til dem og de bliver fremtrædende med deres rolige væsner og får måske ros af lærerne. Min Magnus går nu i 4 kl og vi kunne mærke at i 3. kl. begyndre paraderne at blive sænket og om han har tilpasset sig eller om han bare er vokset med opgaverne, så mærker vi nu intet på ham mere. Han takler bare alle situationer nu med alle sine venner uden uro. Vi har bare en super glad stærk og ikke mindst meget kærlig dreng tilbage. SÅ nej skolestart behøver bestemt ikke være negativt for sensitive børn 🙂