Sensitive børn – Mød Lucas

Den anden dag, var der et indslag i TV2 nyhederne omkring sensitive børn. Var der nogle af jer der så det?
Ellers kan I se det lige her: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/63188608/

Det bringer mig til dette, egentlig ret så personlige indlæg. Men jeg har alligevel lyst at dele det med jer, da jeg rigtig gerne vil dele vores viden og erfaringer med at have et super sensitivt barn.

 

Sensitive Børn

Begge vores drenge er faktisk sensitive, og Lucas i en ret ekstrem grad.
Sensitive børn kendetegnes ved:

1. bliver let forskrækket.

2. klager over tøj, der kradser, sammensyninger i sokkerne eller mærker i tøjet, der irriterer huden.

3. bryder sig som regel ikke om store overraskelser.

4. lærer bedre af blide irettesættelser end af hård straf.

5. kan tilsyneladende læse mine tanker.

6. bruger store ord for sin alder.

7. lægger mærke til det mindste spor af en udsædvanlig lugt.

8. har en intelligent sans for humor.

9. er tilsyneladende meget intuitiv.

10. er svær at få til at sove efter en spændende dag.

11. har det ikke godt med store forandringer.

12. vil gerne skifte tøj, hvis tøjet er blevet vådt eller fyldt med sand.

13. stiller mange spørgsmål.

14. er perfektionist.

15. lægger mærke til, hvis andre er kede af det.

16. foretrækker stilfærdige lege.

17. stiller dybe, tankevækkende spørgsmål.

18. er meget følsom over for smerte.

19. bryder sig ikke om steder med meget støj.

20. lægger mærke til små ting (noget er blevet flyttet, noget er anderledes ved en persons udseende osv. )

21. overvejer om det er sikkert, inden han klatrer højt op.

22. klarer sig bedst, når der ikke er fremmede til stede.

23. føler ting dybt.

Kilde: www.sensitiv.dk

 

Kan der svares rigtigt på mindst 13 af ovenstående spørgsmål er barnet formentlig sensitivt. Det er IKKE en sygdom, men alligevel har vi ofte oplevet fagpersoner pointere at vores drenge var anderledes, og henstillet til at de ikke var “normale”. En holdning, som vi aldrig selv har kunne følge og som jeg derfor føler ret stærkt for.

Julius har altid været en meget følsom dreng, og i en vis grad et sensitivt barn. Lucas slår alt og kendetegnes faktisk ved alle ovenstående punkter.
Alligevel har vi oplevet at fagpersonerne han omgives af gang på gang ikke har formået at gribe ham og hans væremåde. For mig er det uforståeligt hvorfor alle drenge skal være vilde og voldsomme for at være en RIGTIG dreng? Kan man ikke være en “rigtig” dreng hvis det man allerhelst vil, det er at have ro omkring sig, puslespil, tegne, lave perler, læse og ja i det hele taget bare de mere finmotoriske ting?

 

 

Vi har altid set vores drenges personligheder som en kæmpe fordel. De kan sagtens lege vildt og voldsomt, men de har det allerbedst i mindre flok og med stille og rolige lege. Begge drenge har faktisk foretrukket piger som legekammerater. Lucas stadig, hvor Julius nu har nogle fantastisk drengevenner også.

Lucas har aldrig været fantastisk glad for at gå i børnehave. Han havde det faktisk allerbedst da han gik i dagpleje, hvor de max. var 4-5 børn. Tiden i børnehaven er bedst om eftermiddagen, når de fleste er hentet og de er omkring 10 børn tilbage. Så kan han finde ro til den fordybelse som han elsker.

Han skal forberedes på ting der sker og kan gå helt i baglås hvis tingene kommer uanmeldt eller modsat det han troede.
I en periode troede vi at han var autist, fordi mange af hans kendetegn også findes ved autisme. Men Lucas er ikke autist, han skal ikke have en diagnose eller medicin. Han skal have forståelse fra omverdenen og ikke mindst tryghed for at udvikle sig positivt. Han er ikke stærk socialt, men han vokser hver dag med opgaven. Jeg er sikker på at får han den tryghed og forståelse for hans lidt specielle personlighed, så vil han udvikle sig præcist ligeså positivt som alle andre børn.
Ja vil alle børn egentlig ikke det?

I min verden skal børn mødes hvor de er, og med det væsen de har. Børn er forskellige og ingen børn er mere rigtige end andre. Hvis man bruger 5 år på at blive pædagog, er det så ikke stadig vigtigt at man kan rumme alle de forskellige personligheder der er i sådan en børnehave? Går alt op i teori og modeller for hvordan barnet SKAL være?
Undskyld hvis der sidder nogle pædagoger derude – det er bestemt ikke for at hænge nogen ud. Til tider kan man bare godt undrer sig….. Er det igen pga. nedskæringer at det er svært at rumme forskellige børn?
Dertil vil jeg også sige at vi selvfølgelig også oplever STOR forståelse fra de fleste pædagoger og Lucas har helt klart også fundet tryghed ved dem som forstår ham allerbedst. Og sådan er det vel egentlig i alle tilfælde. Barnet finder altid den relation de har det bedst med?

Er I andre derude der har sensitive børn?
I kan finde meget mere info på denne hjemmeside, som jeg selv har fået meget hjælp fra: www.sensitiv.dk