Småfolk SS13 - Forår/sommer 2013

Sensitive børn – Mød Lucas

Den anden dag, var der et indslag i TV2 nyhederne omkring sensitive børn. Var der nogle af jer der så det?
Ellers kan I se det lige her: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/63188608/

Det bringer mig til dette, egentlig ret så personlige indlæg. Men jeg har alligevel lyst at dele det med jer, da jeg rigtig gerne vil dele vores viden og erfaringer med at have et super sensitivt barn.

 

Sensitive Børn

Begge vores drenge er faktisk sensitive, og Lucas i en ret ekstrem grad.
Sensitive børn kendetegnes ved:

1. bliver let forskrækket.

2. klager over tøj, der kradser, sammensyninger i sokkerne eller mærker i tøjet, der irriterer huden.

3. bryder sig som regel ikke om store overraskelser.

4. lærer bedre af blide irettesættelser end af hård straf.

5. kan tilsyneladende læse mine tanker.

6. bruger store ord for sin alder.

7. lægger mærke til det mindste spor af en udsædvanlig lugt.

8. har en intelligent sans for humor.

9. er tilsyneladende meget intuitiv.

10. er svær at få til at sove efter en spændende dag.

11. har det ikke godt med store forandringer.

12. vil gerne skifte tøj, hvis tøjet er blevet vådt eller fyldt med sand.

13. stiller mange spørgsmål.

14. er perfektionist.

15. lægger mærke til, hvis andre er kede af det.

16. foretrækker stilfærdige lege.

17. stiller dybe, tankevækkende spørgsmål.

18. er meget følsom over for smerte.

19. bryder sig ikke om steder med meget støj.

20. lægger mærke til små ting (noget er blevet flyttet, noget er anderledes ved en persons udseende osv. )

21. overvejer om det er sikkert, inden han klatrer højt op.

22. klarer sig bedst, når der ikke er fremmede til stede.

23. føler ting dybt.

Kilde: www.sensitiv.dk

 

Kan der svares rigtigt på mindst 13 af ovenstående spørgsmål er barnet formentlig sensitivt. Det er IKKE en sygdom, men alligevel har vi ofte oplevet fagpersoner pointere at vores drenge var anderledes, og henstillet til at de ikke var “normale”. En holdning, som vi aldrig selv har kunne følge og som jeg derfor føler ret stærkt for.

Julius har altid været en meget følsom dreng, og i en vis grad et sensitivt barn. Lucas slår alt og kendetegnes faktisk ved alle ovenstående punkter.
Alligevel har vi oplevet at fagpersonerne han omgives af gang på gang ikke har formået at gribe ham og hans væremåde. For mig er det uforståeligt hvorfor alle drenge skal være vilde og voldsomme for at være en RIGTIG dreng? Kan man ikke være en “rigtig” dreng hvis det man allerhelst vil, det er at have ro omkring sig, puslespil, tegne, lave perler, læse og ja i det hele taget bare de mere finmotoriske ting?

 

Sensitive børn

 

Vi har altid set vores drenges personligheder som en kæmpe fordel. De kan sagtens lege vildt og voldsomt, men de har det allerbedst i mindre flok og med stille og rolige lege. Begge drenge har faktisk foretrukket piger som legekammerater. Lucas stadig, hvor Julius nu har nogle fantastisk drengevenner også.

Lucas har aldrig været fantastisk glad for at gå i børnehave. Han havde det faktisk allerbedst da han gik i dagpleje, hvor de max. var 4-5 børn. Tiden i børnehaven er bedst om eftermiddagen, når de fleste er hentet og de er omkring 10 børn tilbage. Så kan han finde ro til den fordybelse som han elsker.

Han skal forberedes på ting der sker og kan gå helt i baglås hvis tingene kommer uanmeldt eller modsat det han troede.
I en periode troede vi at han var autist, fordi mange af hans kendetegn også findes ved autisme. Men Lucas er ikke autist, han skal ikke have en diagnose eller medicin. Han skal have forståelse fra omverdenen og ikke mindst tryghed for at udvikle sig positivt. Han er ikke stærk socialt, men han vokser hver dag med opgaven. Jeg er sikker på at får han den tryghed og forståelse for hans lidt specielle personlighed, så vil han udvikle sig præcist ligeså positivt som alle andre børn.
Ja vil alle børn egentlig ikke det?

I min verden skal børn mødes hvor de er, og med det væsen de har. Børn er forskellige og ingen børn er mere rigtige end andre. Hvis man bruger 5 år på at blive pædagog, er det så ikke stadig vigtigt at man kan rumme alle de forskellige personligheder der er i sådan en børnehave? Går alt op i teori og modeller for hvordan barnet SKAL være?
Undskyld hvis der sidder nogle pædagoger derude – det er bestemt ikke for at hænge nogen ud. Til tider kan man bare godt undrer sig….. Er det igen pga. nedskæringer at det er svært at rumme forskellige børn?
Dertil vil jeg også sige at vi selvfølgelig også oplever STOR forståelse fra de fleste pædagoger og Lucas har helt klart også fundet tryghed ved dem som forstår ham allerbedst. Og sådan er det vel egentlig i alle tilfælde. Barnet finder altid den relation de har det bedst med?

Er I andre derude der har sensitive børn?
I kan finde meget mere info på denne hjemmeside, som jeg selv har fået meget hjælp fra: www.sensitiv.dk

 

31 kommentarer

  • Pernille Grauholm Raaby

    Jeg har aldrig været i tvivl om at min 2 årig er sensitiv, det har hun været lige fra fødslen. Måske er hun “heldig” at hun er pige, for hun bliver mødt som en meget sød og stille pige, der bare gerne vil lege stille lege og med stille børn. Hun trives i vuggestuen, men hold nu op jeg gruer for den børnehave der snart banker på døren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Kold Andersen

    Jeg har en dreng på 11 og en pige på 5 og de er begge særligt sensitive – på hver sin måde! Min søn har også diagnosen aspergers og har en meget høj IQ. Særlig sensitiv og aspergers er meget ens på mange punkter og de er ofte også meget intelligente. Jeg har været til flere foredrag om særlig sensitive børn, bl.a. med Lars Lolk. Ham skal du prøve at få billet til.
    Fordelen ved at få diagnosen aspergers er, at min søn får hjælp og støtte og at vi forældre kan få hjælp og større forståelse. Det får de ofte ikke på samme måde ved at være særlig sensitiv, da de jo ikke er en diagnose.
    Men super at du har fået øjnene op for det og dermed nemmere kan forstå ham og hjælpe ham.

    Mange tanker fra Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tak for tippet Mette, det vil jeg helt sikkert undersøge.

      Sætter pris på din kommentar – tusind tak for det og alt det bedste til jer <3

      /Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Balle

    Min søn er også sensitiv, selvom vi ikke kan genkende lige 13 punkter, han snakker dog heller ikke rigtig endnu. Men vi møder en del forståelse, fordi vi har vi kan lægge på bordet og sige: Det er DERFOR. Han er født 10 uger for tidligt. Jeg kender børn der er født til termin og før termin, men “kun” 5 uger. De bliver ikke taget seriøst, da de ikke kan komme med en “diagnose”. Det er rigtig trist at der skal ligge nogle papir før end der kan tages hensyn.
    Jeg kan godt lide dine normale opdateringer på bloggen, men de mere personlige og der hvor vi kan få en “debat” er altså guld værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak Anja – Forhåbentlig skulle bloggen gerne kunne rumme det hele ;0) Er dog glad for at du sætte pris på de her mere personlige indlæg, for det er altså også lidt grænseoverskridende…..

      Det lyder som om I stadig er på et tidligt stadier, og jeg må indrømme at det først er indenfor det sidste år at vi sådan for alvor har forstået vores drenges personligheder og behov 🙁
      Skræmmende måske, men også en anelse lettet over nu at blive støttet i at vi egentlig hele tiden har gjort det “rigtige” og fulgt vores hjerte <3

      Alt det bedste til jer og jeres lille dreng <3

      /Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeps, har 1 styk sensitivt drengebarn! Han gik i den bedste vuggestue hvor han stortrivedes, men da han kom i børnehave skiftede han helt karakter. Han græd hver morgen og havde et helt tomt blik i øjnene når vi hentede ham, det lyder vildt overdrevet, men sådan var det. Pædagogerne mente at han trivedes og at han bare hellere ville være hjemme og han kunne fornemme på os at vi ikke var tilfredse, desuden skulle han jo snart være storebror – der var mange ting der kunne være galt – hos os… De voksne var sådan frisk-type agtige, søde nok, men der var kaos. Tilsidst flyttede vi ham og vi fik en ny dreng fra dag 1. Det var skræmmende og jeg kan få helt ondt i maven ved tanken om at vi ikke havde handlet…
    Jeg syntes det er rart der kommer mere fokus på det, jeg møder mange skeptikere som mener han er som han er fordi vi er overbeskyttende, men vi beskytter ham jo fordi vi kan se han har brug or det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Puha – godt I fik ham rykket :0(
      Og utroligt at det var JER der var noget galt med.

      Kender desværre godt det tomme blik og gråden hver morgen over at skulle afsted :0( Det er slet ikke sjovt.
      Er glad for at I fulgte jeres hjerte <3

      Og hvor er det fantastisk med din sidste sætning. For jer vi beskytter jo vores børn når vi kan se og mærke de har brug for det ;0) Kan man overhovedet give for meget kærlighed og forståelse?

      Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina westh

    Jeg har faktisk været i tvivl med mine piger et par gange, men hvordan finder man ud af om de er særligt sensitive?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Det er jo ikke en sygdom, og der kan være forskellige grader af sensitivitet ;0) Mærk efter selv, og føl jer frem hvad der føles rigtig for jer ;0)
      Kan man bruge rådene, skader de jo ingen ;0)
      Tag evt. en snak med dine pigers institution om hvordan de opfatter pigerne. Men ofte (eller det er hvad vi oplever) vil I få de fleste reaktioner hjemme hvor barnet er trygt <3

      Vil ønske jer alt mulig held og lykke <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kristina skovlund

    nu jeg sidder og læser dette så kunden oliver virkelig godt ha noget af det her øøø kan sige ja til 16 af de punkter edenlig er han nok også noget over nomal intiligent , men samtide så er der bare meget der rammer her han fungeret så dårligt i hans gamle børnehave ,men hans nye er vokse så meget og kan klare mangen flere ting også dem der har været rigtig svært før det ka givet stof til efter tanke må vis heller læse lidt op på det her

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Om ikke andet, så tror jeg at mange børn uanset sensitiv eller ej, har brug for at blive mødt med forståelse og rummelighed ;0)
      Og det er jo IKKE en sygdom eller en diagnose, så hvis man kan bruge nogle af rådene og få et mere harmonisk barn, så er der vel ingen skade sket ;0)

      Vil ønske jer alt mulig helt og lykke <3

      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • annemette

    Det er rart at høre, hvordan andre har det med lignende børn. Jeg synes der har været rigtigt meget i medierne og pludseligt er 50% af alle børn sensitive (groft sagt). Så jeg har det lidt svært ved termen.
    Min søn er lige så din, og har matcher de træk der listes op. Jeg synes det er s… hårdt når pædagoger, træner eller hvem det nu kan være ikke kan håndtere det…og så se det lille væsens våde øjne (om h*n er 2 eller 15 år).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Man siger nu kun hvert 5. barn, hvilket må give 20% ;0) Og det er alle der i mere eller mindre grad er sensitive.
      I virkeligheden er vi det måske lidt allesammen, men derfor er det da også mærkeligt at der ikke er mere viden og fokus på det?

      Jeg giver dig helt ret i at det er svært og hårdt når man ikke føler ens barn bliver mødt med forståelse og af folk der kan håndtere det. Jeg har måske også tit holdt Lucas hjemme eller sendt ham til mormor når han selv har meddelt at han ikke vil i BH. Ofte er han ok igen dagen efter, når han bare engang imellem får lov at have en mormor-dag hvor han kan have ro og forståelse. Det har vi prioriteret for at gøre ham tryg.
      Men vi er også heldige at alle bedsteforældre nu er pensioneret og kan springe til ;0)
      Ved slet ikke hvad vi skulle have gjort uden dem <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete Jensen

    Lyder præcis som vores dreng…. der er ingen forståelse for børn der er sådan i børnehaven… det er som om de bliver tvunget til at være som du siger “rigtige drenge”.
    Jeg er glad for min rolige og kloge dreng, ville aldrig bytte ham for en vildbasse-dreng

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine steinicke

    Ja vi kender det alt for godt, Julie er meget sensitiv og vi oplever meget lidt forståelse fra børnehaven pædagoger især dem på stuen hvor de mindste børn er. I gruppen for de større er personalet mere rummelige og kan godt se hvor verden knækker for hende og de håndterer hende super flot. Der har været børnefysioterepeut på hende for at finde ud af hvorfor hun ikke udviklede sin motorik “rigtigt”, hun fandt intet.

    Julie var faktisk først faldet helt til i børnehaven over et ½ år efter start, fordi der ikke var den rette fokus på hendes behov for ro og rytme samt at de ikke ville bruge tiden på hjælpe hende til at sove middagssøvn.

    Er man træt er verden bare stor, er man sensitiv og træt er verden enorm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tak for din kommentar Trine. Dejligt at høre at I er nået så langt <3
      Vi frygter også lidt for Lucas' skolestart, men går ind i det med stor ildhu og han glæder sig selv meget selvom det også er enormt skræmmende.
      Heldigvis har han også storebror derhenne og det håber vi kan hjælpe ham uden at han skal agerer støttepædagog ;0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hejsa
    Jeg vidste slet ikke at der var fokus på denne gruppe af sensitive børn. Min søn på nu snart 10 har også altid været sensitiv (og jeg kan nikke genkendende til alle ovenstående punkter) men jeg har aldrig set det som noget negativt og heldigvis aldrig blevet mødt med negativ holdning omkring det i institutioner…jeg tænkte bare at jeg havde et specielt barn der var ekstra kærlig, klog, empatisk og selvfølgelig også sensitivt og lidt bange for at møde livet…:)
    Det har været hårdt til tider især ved skift til ny børnehave og start i skole med et barn, der mister al trygheden og græder de modigste tårer, men med forståelse og en ekstra tryg hånd har vores søn lært at møde verden med lidt mere mod og efterhånden få så mange positive oplevelser i den nye verden, at man på egen hånd har haft mod på flere oplevelser….og nu er han blevet en stor dreng der bare trives SÅ godt i skolen, har masser af kammerater er glad og tryg. Han har aldrig haft problemer socialt – de andre drenge er altid på en eller anden måde blevet draget af hans rolige sind, og vi har efterhånden hørt nu mange gange fra lærer/pædagoger at han har sådan en god indvirkning på de vilde drenge…ja tak det er så lige her vi rejser flaget og gør pænt opmærksom på at vores dreng ikke er socialpædagog og hans job ikke er at få de andre til at falde ned…:) Men tak for dit indlæg – det fik lige mig til at se tingene lidt udefra 🙂 KH Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Tine,
      Vi har faktisk også altid set det som en kvalitet hos vores drenge, men vi har helt sikkert skulle lære at tackle Lucas, hvor Julius havde nemmere ved at indordne sig i fællesskabet.
      Jeg ville aldrig fremhæve det som noget negativt og der er jo IKKE en sygdom.
      Men desværre har vi mødt holdninger om at han kun var sådan fordi det var et spørgsmål om opdragelse og manglede forståelse fra fagfolk. Er kun glad for at vi har fulgt vores hjerte.
      Da Julius kom i skole, gik det for alvor op for os, hvor positivt det rent faktisk var. Han klarer sig så flot i skolen, og har udviklet sig enormt. Hans rolige sind har i skolen været et stort plus, hvor vi i børnehaven altid har mødt holdninger som at han ikke var rigtig dreng og han var for stille.
      Vi har faktisk også oplevet det du skriver med Julius, hvor han ofte har måtte agerer støttepædagog for andre børn som han havde en positiv indvirkning på. Det har vi også arbejdet rigtig meget med. Heldigvis er han også en god ven, som faktisk kan agerer med de fleste andre børn hvad end deres personlighed er. Noget jeg tror han kan fordi han selv har mødt forståelse for sin person.
      Vi håber at Lucas vil udvikle sig på samme positive måde, omend hans situation er en anelse anderledes end Julius’ var ;0)
      Men han skal ihvertfald have alt den forståelse, kærlighed og rummelighed som han fortjener <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Nielsen

    Dejligt at vide, at der er andre derude der ved hvordan livet med et sensitivt barn/børn er. Jeg har
    tbørn hvoraf en er særlig sensitiv. Og derudover har bl.a. motoriske problemer. Livet i børnehaven klarer han flot. De har i vid udstrækning stor forståelse for vores situation og de arbejder meget målrettet i samarbejde med blandt andre fysioterapet, min mand og jeg på at få hverdagen i såvel børnehave som hjem til at fungere optimalt. En meget recourse krævende opgave, som det i disse spare- og inklusionstider, meget nemt kan blive nedprioriteret for ikke at sige glemt. Vi har arbejdet hårdt hver dag i snart 4 år. Vi har mødt langt flere uforstående end forestående mennesker på vores færd, desværre og så familie, da de jo ofte kun ser det glade velfungerende barn -reaktionerne kommer først når vi er hjemme.. Vi er blevet en lidt isoleret familie, da det kan virke meget uoverskueligt at skulle ud blandt andre. Men vi fortsætter med at arbejde hårdt hver dag, og vi har nået flere mål undervejs. Så selv i de perioder hvor det hele ser trist ud og hvor hver dag er en kamp, så ved vi jo at vi gør alt for at vores barn IKKE skal vokse op med et “anderledes” klistret i panden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Katrine,
      Tak for din kommentar, dejligt at høre fra andre der oplever lidt det samme. Jeg synes egentlig ikke Lucas som sådan kræver de helt store ekstra ressourcer i institutionen, men problemet er at han ofte bliver glemt fordi han jo bare passer sig selv. Men han har også brug for voksen kontakt ligeså vel som alle andre børn.
      Som jer har vi også oftest mødt uforståelse for Lucas og vores situation end det omvendte – og det i sig selv finder jeg skræmmende. Heldigvis har vi fulgt vores hjerte og selv følt os frem. Efterhånden forstår vi Lucas og også hvor hans grænser går og ikke mindst hvordan vi skal håndtere ham. Det hjælper ikke at skælde ham ud eller hidse sig op, selvom han opfører sig dårligt og så må folk mene hvad de vil.
      Men han fejler ikke noget og det er IKKE en sygdom – det er vigtigt for mig at pointere. Ingen børn er ens, så lad os møde hver enkelt på deres niveau og ikke vores eget ;0)
      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er pædagog studerende og har arbejdet mange år i forskellige børnehaver.. Du har helt ret i at børn skal ses som de er og der findes ikke rigtige og forkerte børn, kun forskellige personligheder (og tak Gud for det! :-D) desværre er mange pædagoger blevet meget afhængige af diverse modeller og skemaer som børn SKAL testes i. Nogle er nødvendige – for bla. At se om barnet er klar til skole osv. Desværre synes jeg at de er meget begrænsede og mangelfulde. jeg synes at det er ærgerligt at mange pædagoger glemmer barnet og kun ser modellen. Jeg tror helt seriøst at de pædagoger har været i samme job for længe. Det tager iøvrigt kun 3.5 år at blive pædagog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Præcis Anne ;0) Gud ske lov er det langt fra alle pædagoger og et eller andet sted er det jo også godt at ikke alle pædagoger er ens. Men desværre oplever vi altså oftere at de ikke kan tackle hans “særheder” end omvendt – og det finder jeg skræmmende.
      Vi har heldigvis et rigtig fint samarbejde med Lucas’ børnehave nu, men det har krævet sit at nå dertil.
      Nu skal han snart i SFO og skole – en stor omvæltning som vi allerede kan mærke reaktioner på fra ham. Men heldigvis møder han forståelse for det nu – både herhjemme og i børnehaven, som også har lovet at overdrage ham til SFO på bedste vis og informere om hans personlighed ;0)
      Hatten af for det ;0)
      UPS med de 5 år – troede det tog 5 år og har faktisk flere veninder der er pædagoger – og som forøvrigt altid har været fantastiske med Lucas. HURRA for nyuddannede pædagoger. Tror du har meget ret i at mange gamle og garvede pædagoger trænger til nye teorier og input som jer nyuddannede kan komme med.
      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Wiede

    Tusind tak for dit personlige indlæg! Er også mor til 2 skønne men meget sensitive børn.
    Anbefaler også ovennævnte bog af Elaine N. Aron.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Selv tak Maria – skal helt sikker have fat i den bog ;0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Rygaard

    Ja – jeg så indslaget og for første gang gik det op for mig, at jeg har en dreng der er særligt sensitiv!! Kæmpe kæmpe lettelse at finde ud af – og finde en forklaring på hans ‘generthed’, hans aggressioner (for han er til tider overdrevet vildbasse, som har svært ved at finde ro) og hans modstand ved forandringer og uforberedte hændelser…
    Nu har jeg pludselig nogle beskrivelser og redskaber, jeg kan bruge og undersøge nærmere. Det er så fantastisk! Og han er jo bare en helt normal dreng 🙂
    Fedt du bringer emnet op – fra en personlig vinkel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Fedt Stine, tusind tak :0)
      Jeg havde det faktisk selv lidt på samme måde. Ikke fordi vi ikke vidste i forvejen at Lucas var sensitiv og følsom på et lidt ekstremt plan, men vi har bare aldrig fået værktøjer eller hjælp til at forstå ham og dermed hjælpe ham.
      Det kan man jo så undrer sig over at der ikke er nogen fagpersoner der har kunnet hjælpe med dette, selvom vi har råbt om hjælp til at forstå ham :0(
      Skræmmende tænker jeg, og er da bare glad for at vi har fulgt vores hjerte herhjemme og tacklet ham som vi mener han har bedst af, selvom folk har ment at vi ikke var konsekvente nok, opdragende nok osv. :0(
      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Tak for at du ville dele dette meget personlige. Jeg er selv mor til en sensitiv dreng og det er så rart at høre om andre der er i “samme båd”. Jeg er selv pædagog og gør meget ud af at der skal være plads til alle personligheder, men jeg kan sagtens nikke genkendende til fagpersoner der gerne vil placere børn i “kasser” for hvad der er normalt. Jeg håber der vil komme mere fokus på de sensitive børn, da det er utrolig vigtigt at de nemlig ikke straffes, men forstås i deres frustrationer. Det kan fylde utrolig meget og hurtigt blive konfliktfyldt. Men det har hjulpet os meget, at forstå at årsagerne til konflikter er, at han er sensitiv og derved kan vi undgå nogle konflikter og frustrationer, ved at tackle ham og hans verden på en anden måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Selv tak :0)
      Selvfølgelig skal alle pædagoger ikke skæres over én kam, og det var heller ikke min intention. For der er helt sikkert pædagoger som Lucas knytter sig til og som tackler ham med forståelse og respekt. Men ja, hvorfor skal børn helst passe ind i kasser og hvis det er sådan som de siger at hvert 5. barn er særlig sensitiv i en vis grad – så er det vel egentlig ikke så mærkeligt?
      De fleste konflikter har vi herhjemme og det er som sådan ikke fordi at Lucas kræver ekstra ressourcer eller har specielle behov i institutionen. Han prøver at passe ind og kræver umiddelbart ikke den store opmærksomhed. Det resultere jo så i at han ofte ikke har så meget voksenkontakt, som andre børn der kan markere sig selv. Lucas holder sig bare helst for sig selv. Men det betyder jo ikke at han ikke har brug for voksen kontakt ;0)
      Ofte kommer hans frustrationer jo så ud når han kommer hjem, og han er ofte også ked af det fordi noget måske alligevel er gået over hans egen personlige grænse i løbet af dagen.
      Men med forståelse for hans sensitivitet, kan vi herhjemme mærke at han hviler meget mere i sig selv og får tryghed og selvtillid. Hvorfor er det så svært at rumme det i en institution? Det er som om vi starter forfra hver dag når han kommer hjem, fordi dagen altid skal bearbejdes for ham :0(
      Men måske er det bare sådan? Jeg mener han skal jo lære at indordne sig i et fællesskab på et vis plan? Men omvendt savner jeg også bare en anelse mere rummelighed for det må jeg indrømme ;0)
      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Åh hvor er jeg glad for at læse dit indlæg. Min store pige på 5 år er også et særligt sensitivt barn. Jeg har gaft stor glæde af at læse bogen Særligt sensitive børn af Elaine N. Aron. Måske kender du den? Kh. Sidse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Sidse,
      Vi har egentlig hele tiden vidst at Lucas var sensitiv og meget følsom, men det er først indenfor det sidste år at det er gået mere og mere op for os.
      Jeg har ikke læst bogen, men det skal jeg helt sikker gøre – den må jeg ud og have fat i ;0)
      Tak for tippet.
      De bedste hilsner
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Småfolk SS13 - Forår/sommer 2013