At rejse uden børn

Snart skal mig og hr. mand på tur igen ;0) Og det uden børn……
Faktisk er der en helt speciel grund til at vi denne gang vælger at rejse uden børn – for vi skal nemlig et helt specielt sted hen, som jeg ikke kan fortælle jer endnu.
Drengene skal være herhjemme sammen med deres farmor og farfar samt mormor og
morfar. Begge kommer og passer dem her i vores hjem – og sørger for at de kommer til at passe skole, fritidsaktiviteter osv. – og ikke mindst passer på vores hus.
Sidste år tog vi til London: læs mere her
Denne gang skal vi være væk i lidt længere tid, da rejsen bliver noget længere – men det er ikke første gang vi rejser uden vores børn. For 4 år siden var vi også afsted uden dem. Dengang virkede det som ekstremt lang tid, og Lucas var kun 2½ år. Men vi klarede den og drengene havde det fantastisk sammen med deres bedsteforældre. Ellers har vi kun været væk på forlængede weekender eller lignende.
Faktisk får vi tit af vide at vi er gode til at prioritere hinanden og tid/rejse uden børn. Men det ved jeg nu ikke om vi er…..
Omvendt så vil jeg også sige at vi prioritere at vores børn får et tæt og nært forhold til deres bedsteforældre som alle er her endnu.
Jeg ved godt at nogle vil sige: Jamen vi har ikke fået børn for at rejse fra dem. Men jeg glæder mig nu alligevel til lidt alenetid med min mand og jeg glæder mig bestemt også til at komme hjem til mine børn igen.
Ville du nogensinde rejse uden børn?
Jeg har overvejet at dele denne kommende rejse med jer, men er det overhovedet noget I er interesseret i?
Og hvad gør I? Overvejer I at rejse uden jeres børn? Gør I det allerede eller kunne I aldrig drømme om det?

Det er kun sundt at mærke savnet og have tid til tosomhed.