Running sushi – og roulade….

Jer der følger mig på Instagram (@Boernetoejsindkoeberen) – har allerede set disse billeder :0)
I går valgte vi sådan lidt halv spontant at tage ud at spise med drengene. Bestemt ikke noget vi gør særlig tit, men en dag vi hentede sushi så Julius de spændende bånd med mad der kørte rundt.
Det var en stor succes i går og selv Lucas der var ret stædig og hellere ville på McDonald’s måtte overgive sig. Det er ellers ikke helt nemt når man er 5 år og MEGA stædig.
Lucas er også ret kræsen, eller det vil sige det er han egentlig ikke for problemet er her kun når mor er i nærheden. Han spiser sjældent særlig meget aftensmad, med mindre det er rugbrødsmadder eller andet koldt.
Men jeg tror aldrig jeg har set ham spise så mange forskellige ting som i går, og selv krydrede ting røg ned – bare fordi han selv valgte det der kom forbi :0)
Behøver jeg at sige at det var en STOR succes?
Julius smagte for første gang sushi. Han har aldrig rigtig ville de gange vi har bestilt Take-out sushi til os selv (læs: de voksne). Men han kunne godt lide det og kastede sig ud i at smage alle varianter der kom kørende forbi. Bare vi nu ikke har givet ham en dyr vane der…..
Et andet hit var at der sørme også kom Roulader på båndet – Running Roulader :0) Super morsomt, men virkelig et stort hit for drengene, som I dagens anledning måtte spise præcis hvad de ville :0)
Det har egentlig aldrig rigtig været det helt store problem at have drengene med ude at spise, men vi har bare sjældent sådan rigtig kunne nyde vores egen mad når det skete. Men det kunne vi igår, og det var virkelig hyggeligt.
Vildt at de er blevet så store nu. Dejligt, men bestemt også lidt vemodigt……
Tager I jeres børn med på restaurant, og hvilken restaurant kan I anbefale når man har børn med ude at spise?
Follow me on Bloglovin? ? Like me on Facebook ? Follow me on Instagram: @boernetoejsindkoeberen
Hvor ser det bare hyggeligt ud, og hv sejt a Julius spiser sushi 🙂
Vi er i modsætning til jer ofte ude at spise med Joshua. Hvis der er noget farmand er gd til, så er det at invitere os ud 🙂 Vi spiser nok ude ca. 4-6 gange om måneden (eller tager med hjem).
Der er for ca 6 mdr siden åbnet en ny kinesisk restaurant her i Slagelse. Meget børnevenlig med legerum til ungerne, med rutchebane.
Det er super godt. Kæmpe buffet med ALT, gås mongolian Bbq, sushi, salatbar mm. Og så is til dessert som børnene selv kan lave 🙂