Test – Danefæ overtøj

Danefæ producerer noget af det lækreste overtøj på markedet. Det er farverigt og med rigtig mange gennemtænkte detaljer, så de små har de bedste forhold i kulden.
Vi har testet følgende:

Malou tester Danefæ vinterjakke

Malous mor beretter:
Malou 2 år, 87 cm høj og vejer 12 kg. har testet Danefæ Wilma Winter Jakke str. 86.
Jeg er helt grøn, når det handler om Danefæ, men jeg må sige at de har fanget min opmærksomhed med denne lækre jakke. Så snart jeg fik jakken i hænderne, havde jeg fornemmelsen af høj kvalitet.
Jakken er i skønne varme lilla, pink og lyserøde farver. Moderens ynglings farver til hendes lille pige, da det giver god farve til hendes lyse hud og lyse lokker.
Selve stoffet udvendig føles godt slidstærkt, og har ekstra regnslags-lapper på skulder, hvilket er en fed detalje både synsmæssigt, men bestemt også praktisk til de dage hvor det bare styrter ned, som det jo indimellem gør i Danmark.
Indvendig er jakken foret med fleece, både ved bryst, ryg og hætte, hvilket jeg personligt er tilhænger af, da jeg ved det giver god varme, til de kolde vinterdage. Ærmernes inderstof er selvfølgelig af glat matriale, som gør det let for små arme at få bluseærmerne med igennem jakken. Ribkanten/vindfang som er skjult inde i ærmet, er et most på alle vinterjakker, så vinden ikke suser ind og gør armene kolde. Jakken har en god tykkelse og lukker godt til ved halsen når den er lynet helt til.
Hvis jeg skal sige nogen fejl og mangler ved denne jakke, savner jeg at kunne snøre jakken ind forneden, eller have en form for vindfang, og synes at hætteåbningen godt kunne være lidt mindre, så den lukkede mere tæt ind til barnets hoved.
Lynlåsen på jakken var også en af de ting som jeg lagde mærke til ved første anvendelse. Den er dejlig nem at lukke, godt nok er Malou ikke stor nok til at selv at lyne, selvom hun gerne vil, men som mor der skal stå foroverbøjet, med sit utålmodige barn mellem armene og forsøger at lukke lynlåsen, har dette stor betydning.
Ifølge tagget på jakken, er jakken 5000 mm vandafvisende, jakken har tapede sømme og er åndbar, så jeg glæder mig til at se om den holder hvad den lover, men som førstehånds indtryk er jeg helt tryg ved at sende Malou i vuggestuen med denne lækre Danefæ jakke.
Til sidst vil jeg lige nævne at Danefæ har sat et dejligt stort mærke indvendig, hvor der er god plads til at skrive barnets navn, adr. og lign.
Alexander tester Danefæ flyverdragt

Alexanders mor beretter:
Jeg er stor fan af Danefæ. Mit kendskab er dog ret nyt, da jeg før i tiden gik udenom mærket, da jeg syntes at deres striber umiddelbart ikke var noget der skilte sig ud fra alle de andre mærkers striber. Jeg blev dog klogere.
I sommer forelskede jeg mig i en bluse fra Danefæ og tænkte at, nu måtte jeg prøve. Den overgik alle mine forventninger. Kvaliteten var helt fantastisk, farverne var stærke med det fineste tryk på maven og det bedste af det hele var at den stadig var sådan efter flere vaske.
Jeg synes nemlig at jeg oplever, at kvalitet og pris ikke altid matcher hinanden, ofte oplever jeg desværre at tøjet falmer i farven, fnulre eller kommer ud af form allerede efter første vask. Bare ikke med Danefæ.
Så mine forventninger til flyverdragten var meget stor.
Endnu engang synes jeg at Danefæ har ramt plet, flyverdragten er gennemført, med mange smarte detaljer, og så er farven med de grønne nuancer super fed.
Alexander er 14 måneder og kun lige gået op i størrelse 86, og eftersom jeg har erfaret at det tøj jeg har fra Danefæ er en anelse stor i størrelsen, var jeg meget i tvivl om hvilken størrelse flyverdragt han skulle have. Det endte dog med en størrelse 86, som er en lille smule stor, men det gør på ingen måde noget. Jeg kan godt lide at der er noget at vokse i når det kommer til overtøj, og jeg synes bestemt at flyverdragten sidder godt på ham.
Han kan ikke gå endnu, og jeg tror bestemt at uanset hvilken flyverdragt han havde fået på, vil han se lidt ?strandet? ud. Jeg husker fra den store, at det er et projekt i sig selv at lære at bevæge sig om vinteren når man er pakket ind i diverse lag af tøj.
Det er en slidstærk flyverdragt som er 100 % vind- og vandtæt, med limede sømme og høj åndbarhed. Den har et vandsøjletryk på 8000 mm, åndbarhed på 5000g/24h og den har kraftig lynlås med vindfang. Den er foret med Thermolite MICRO, som er microfibrer dette gør at den føles blød og behagelig. Den er behandlet med Achievetex coating, hvilket forhindrer fugt at trænge ind, samtidig med at overskydende fugt fra kroppen bliver transporteret til flyverdragtens overflade, hvor det fordamper. Flyverdragten er ekstra beskyttet på udsatte steder som numsen og knæerne. Sidst, men ikke mindst har den elastik i ryggen som sikrer en god pasform.
Flyverdragten er godt udstyret med reflekser på arme, ben og hætte, samt logoet på brystkassen. Og vigtig for mig, er at hætten er aftagelig, som den er på denne (de fleste dragter i dag).
Jeg var spændt på at se hvordan det ville fungere når der kun var en lynlås i dragten. Jeg har altid haft en forestilling om at dragten så ville være svær at få på, men igen er jeg blevet positivt overrasket. Samtidig lukker den godt op i halsen, samt at der er krave som beskytter og holder halsen varm. Jeg synes desværre alt for ofte at flyverdragter har en tendens til at være åbne ved halsen, og en elefant hue, til tider også en halsedisse, har derfor været nødvendig. Alle lynlåse er gemt væk, hvilket jeg synes ser super smart ud, og på hætten er der en ekstra lille ?skærm?. Små detaljer som jeg med det samme bed mærke i og som jeg synes gør hele looket lidt mere lækkert. Jeg er dog heller ikke i tvivl om at disse ting har nogle funktioner, så det ikke kun er for syns skyld.
Sidst, men ikke mindst er der vindfang i ærmer, samt gummistropper i benene.
Alt i alt en hammer fed flyverdragt, med god pasform, flot farve og mange fede detaljer. Den levede 100 % op til mine forventninger.
Indlægget indeholder affiliate links
Æææælsker Danefæ og mine krudtugler ville kunne gøre hvad de vil og tøjet forbliver i super stand!