Test – Racoon overtøj

Konkurrencen er slut
Racoon blev introduceret i 2011 som en relancering og videreførelse af mærket Cupcake, der siden sin opstart i 2006 har oplevet markant vækst.
Succesen har primært været grundlagt på teknisk overtøj, og det var derfor et naturligt skridt at bygge videre på denne platform for at skabe et mærke med fokus på outdoor aktiviteter.
Jeg har fået lov til at teste Racoon overtøj, og du har også mulighed for selv at vinde lækkert overtøj fra Racoon.
Vi har testet følgende:
Racoon vinterjakke – 699,75 kr. // Racoon flyverdragt – 999,75 kr. //
Malou tester Racoon dunjakke og skibuks

Malous mor beretter:
Malou har fået lov at teste denne super smarte og lidt anderledes jakke fra Racoon.
Malou var ellevild da hun så sættet fra Racoon. Dunjakken i bordeaux farve med grå kontrastkant, er simpelhen bare så flot. Synes virkelig den skiller sig ud fra mængden rent farvemæssigt og skibukserne, som igen har en helt anden lilla farve end jakken, bryder det hele så fint. Både jakken og skibuksen sidder virkelig godt på. Begge er i størrelse 128cm /8 år) og er meget svarende.
Jeg synes som mor det er rigtig rart at jakken er en lidt lang model, som kan varme hende godt neden om. Den har en bred indsnævring i taljen der syner som et bælte, uden at være det. Pelskanten er også rigtig fin kvalitet og er som hætten aftagelig. En detalje som jeg også lægger stor vægt, er vindfanget i ærmerne, så sne og kulde holdes ude. Jakken kan også indsnævres forneden i siden. Mit første indtryk af jakken var at den føles tynd, men blev hurtig klar over at den har indvendig fyld bestående af 70% dun og 30% fjer. Jeg ved at god isoleringen er det afgørende for om jakken er varm og ikke er tykkelsen.
Samtidig ved jeg også at Malou er en ret aktiv pige som generelt bliver hurtig varm, så jeg er ret sikker på at jakken bliver super for hende. Forhåbentlig bliver det at jakken kun er vandafvisende ikke noget stort problem. Skibukserne derimod er vandtætte og har et søjletryk på 7000 mm. De har seler der kan justeres og sne/vindfang i benene som jeg foretrækker og refleks hele vejen ned langs siden. Både Malou og jeg synes i hvert fald hun er klar og rigtig godt klædt på til den kommende vinter.
Milla tester Racoon vinterjakke

Millas mor beretter:
Ja vi har jo været så heldige at få lov at teste denne super flotte anorak vinterjakke fra Racoon, som jeg er rigtig glad for. Jeg var meget i tvivl om farven, da jeg fik den da den jo er svag lyseblå og så til en pige. Men med de fine små lilla prikker og det store lilla hjerte på maven er den bare så fin. Jeg er faktisk rigtig glad for jakken i denne farve, da jeg synes det er rart med lidt anden farve. Jeg synes hurtigt at meget af tøjet bliver lyserødt og lilla til de små piger.
Den er dejlig let at give hende på, da der er en lynlås hele vejen ned i den ene side og halvvejs ned i den anden, og da Milla ikke har den store tålmodighed er dette fantastisk lavet.
Milla er snart 16 mdr, og i øjeblikket er str. 80 stort set for lille til hende og str. 86 stadig en tand for stor, så lige nu ligner hun lidt en lille michelin dukke i den:-) Men jeg bukker ærmerne lidt op , og så passer den nok rigtig fint når det først bliver koldere og så tror jeg bestemt hun vil kunne passe den hele vinteren. Lige nu er hendes fleksibilitet begrænset af den for store størrelse og så er den selvfølgelig en del tykkere end de jakker hun længe har haft på.
Jeg synes godt man kan fornemme på Milla at hun skal vænne sig til at have så meget (tykt) tøj på og selv kunne bevæge sig rigtigt rundt med, det har hun jo ikke rigtig prøvet før.
Jakken er foret med blødt lilla foer, som er samme farve som hjertet og prikkerne, og så er det bare dejlig varmt. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om at hun vil kunne holde varmen til vinter. Hætten er en fin spidshætte, som kan tages af, hvilket jeg faktisk synes er rigtig rart. Det gør at hun passer jakken lidt bedre nu, for hætten virker lidt voldsom på hende pt., men tror det bliver bedre når hun vokser lidt.
Det er virkelig en jakke som virker til at være i god kvalitet, holdbarheden har været lidt svær at fornemme endnu, da vinteren ikke rigtig har vist sig endnu.
Det jeg sætter størst pris på ved Racoon tøj er det rigtig flotte, og alligevel lidt enkle design, deres super god kvalitet og det meget funktionelle tøj og design. Deres udvalg af overtøj synes jeg er rigtig stort og fint.
Emily tester Racoon flyverdragt

Emilys mor beretter:
Emily er 15 måneder og det vil sige at Racoon flyverdragten bliver hendes første rigtige flyverdragt. Jeg har haft svært ved at vurdere hvad jeg skal forvente og kigge efter da jeg ikke ved hvad hun får glæde af.
Vi har en del andet overtøj fra Racoon og jeg er HELT TOSSET med det, det er noget af det lækreste børneovertøj jeg har set og haft. Derfor har jeg store forventninger til flyverdragten også. Jeg håber den kan holde hende varm, og tør. Men jeg håber også at den er nem at få på og behagelig for hende.
Jeg havde først udset mig den med én lynlås, men blev så gjort opmærksom på at den også var med to lynåse, hvilket helt sikkert er bedre til et barn i Emilys alder.
Mht. størrelse har jeg været meget i tvivl om hvilken str. Emily skulle have. Hun er lige nu ca. 80 cm. Men jeg valgte en str. 92 så hun kunne vokse lidt i den. Jeg må dog nok indrømme at den måske godt kunne nøjes med at være en str. 86 og stadigvæk holde hele vinteren, men nu er vi ihvertfald sikre på hun ikke vokser ud af den. Selvom den er en str. 92, så ødelægger den på ingen måde hendes bevægelighed. Der er nemlig elastikkanter ved fødder og hænder, det er fantastisk når man som jeg bestilte en stor str. og derved kan den bruges længere da elastikken holder tøjet på plads.
Jeg er vild med Racoons design – de små prikker, den spidse hætte og det fine hjerte på brystet er bare så fint. Flyverdragten har gummi stropper ved fødderne, hvilket er rigtig godt når det våde vejr kommer, så er de ikke gennemblødte.
Vind Racoon overtøj
Konkurrencen er slut
I samarbejde med Racoon udlodder jeg til en heldig læser valgfrit Racoon overtøj fra SmartKids.dk.
Der kan enten vælges en valgfri flyverdragt eller et to-delt sæt bestående af Jakke + overtræksbukser.
For at deltage skal du:
1: Tilmelde dig bloggen enten via BlogLovin eller Facebook.
2: Skrive en kommentar herunder om hvorfor du skal være den heldige vinder.
3: Er du tilmeldt BlogLovin vil jeg blive rigtig glad hvis du vil gøre dig den ulejlighed at ?like? dette indlæg på BlogLovin
Jeg finder den heldige vinder onsdag d. 7. november.
Præmien gælder kun til Racoon overtøj på SmartKids.dk og kan IKKE ombyttes til kontanter eller andre varer.
Follow me on Bloglovin? ? Like me on Facebook ? Follow me on Instagram: boernetoejsindkoeberen
Hej Allesammen, mon nogle af jeg ligger inde med den blå Racoon vinterjakke som i vil sælge til billige penge? Så er jeg meget interesseret. Send gerne en besked på 28739474
Str 80/86
Mvh MarieLouise