Konkurrence - Vind GEOX sko til dit barn

Vægttab, Jamen – du skal da ikke tabe dig……

og jo – det skal jeg så faktisk!

Hvis I følger med på instagram (boernetoejsindkoeberen), så ved I at jeg igen igen igen har indledt kampen mod de ekstra kg. og faktisk har gjort det de sidste 6 uger. Resultaterne er begyndt at komme og indtil nu har jeg ikke haft lyst til at fortælle min vægt og omvendt så har jeg også bare fået ekstremt mange kommentarer som: “Jamen du skal da ikke tabe dig”, “Du er flot som du er”, “Slap af, det er set meget værre” og lign.
Sådan har det faktisk altid været hver gang jeg har måtte indse at kampen mod vægten skulle tages op igen.

Men ja, sagen er altså den at jeg faktisk de sidste 2 års tid har været hamrende ked af at vægten bare gik stødt opad. Selvom jeg syntes jeg passede på og var meget opmærksom på hvad jeg spiste, så kunne jeg blot se tallet blive højere og højere på vægten hver gang jeg hoppede op.

Da jeg så 2 gange på 14 dage, uafhængigt af hinanden, blev spurgt hvor langt jeg var henne. Og jeg forøvrigt flere gange havde fået bestilt tøj hjem fra Boozt.com i str. XL og desværre ikke kunne passe det – så måtte jeg altså bare tage tyren ved hornene.
Så det gjorde jeg, og jeg er hamrende stolt over at jeg her 6 uger efter faktisk er 5 kg. lettere!

Vægttab

Første billede er da jeg lige gik igang og nr. 2 er 5 uger efter og 4 kg. lettere.

Vægttab – Hvor meget?

Når jeg nu, i denne omgang, ikke har delt noget omkring min kamp mod kiloene herinde, så er det helt bevist. Man kan helt sikkert finde piger der er meget mere overvægtige end jeg er. Og man kan helt sikkert også finde piger der er tyndere end mig.
Jeg har faktisk lidt følelsen af, at jeg skræmmer nogle væk når jeg fortæller at jeg skal tabe mig. Der er ikke noget værre end piger der er totalt kritiske overfor sig selv og konstant føler de skal tabe de der ekstra 5 kg.

Jeg er på ingen måde mega kritisk overfor mig selv, jeg har, groft sagt, altid været tilfreds med mig selv. Mere eller mindre, bevares. Men jeg HAR altså et vægtproblem.
Da jeg gik igang vejede jeg svimlende 98 kg. !!!! Godt nok er jeg høj, men den er altså god nok ;0) Det er ganske enkelt alt alt for meget for sådan en som mig.
Der er selvfølgelig flere grunde til at jeg ønsker at tabe mig nu, og det kan være jeg kommer til at dele lidt mere af det herinde.

Mit mål er at ligge et sted mellem 74 og 75 kg.
Det har jeg vejet før, og jeg ved det ikke er hverken for tyndt eller for tykt til mig.
Men det betyder altså også at jeg for nu, faktisk kun er en femtedel i mål, og jeg fortsat har ca. 20 kg. der skal smides.
Og tro mig, det er en lang sej kamp for mig og kommer på ingen måde nemt.

Sagen er bare den, at vi er os selv nærmest.
Jeg har valgt at tage kampen op, og fortsætter den.

Om jeg kommer til at dele det med jer herinde, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Det kommer selvfølgelig også helt an på hvordan det her indlæg bliver modtaget…..
Jeg kan fornemme på instagram at det er noget der interessere mange, men hvad synes I? Er det noget I vil læse om herinde og evt. hvad kunne I tænke jer at vide?

I den forbindelse kan jeg også røbe ganske kort, at bloggen her i nærmeste fremtid kommer til at ændre sig radikalt – forhåbentlig til det bedre og jeg glæder mig rigtig meget til at dele alt det nye med jer der kommer til at ske ;0)

 

Indlægget indeholder affiliate links.

 

 

 

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence - Vind GEOX sko til dit barn