Test af Katvig flyverdragt – Del 2

Sidste vinter (vinteren 2012/2013) hjalp Joshua og Emilia med at teste Katvig flyverdragter, som de har brugt flittigt igennem hele vinteren. I kan læse første del af testen her: Test af Katvig flyverdragt – Del 1
I denne del, kan du læse om deres endelige vurdering af Katvig flyverdragten og om deres oplevelser med den igennem en sæsons brug.
Test af Katvig flyverdragt – Joshua
Joshuas mor beretter:
Joshua har testet en super lækker flyverdragt fra Katvig. Han har ikke tidligere haft Katvig overtøj, kun badetøj, heldragter og bluser da han var baby 🙂
Joshua er 2½ år og går i dagpleje. De er hver dag ude og gå tur, lige meget hvordan vejret er. Det har derfor været vigtigt for mig at Joshua altid har haft noget godt overtøj til alt slags vejr.
Han har derfor brugt flyverdragten hver dag og den er også blevet vasket en del. Den bærer absolut INGEN tegn på slid mm. Selvom jeg syntes den har været brugt flittigt. Ikke engang farven har den mistet og fleecen indeni er stadig dejlig blød.
Jeg har ikke oplevet på et eneste tidspunkt, at Joshua har været våd – så tæt og dejlig varm, det er den 🙂 Dog syntes vi at hætten er lidt “underlig”, så den har vi taget af og ikke brugt meget. Det er som om den sidder fast på en dum måde, som generer ham. Den ene elastik under foden er også røget af, fordi knappen er faldet af. Det har vi sagtens kunne leve uden og ellers er den let lige at sy på igen.
Vi har været glade for den dobbelte lynlås, da Joshua selv kan tage flyverdragten af og på 🙂
Vi kan sagtens finde på at købe Katvig overtøj, da vi syntes det er super kvalitet og samtidig et super fint design – elsker æbleprintet 🙂
Test af Katvig flyverdragt – Emilia
Emilias mor beretter:
Så er vinter sæsonen 2012/2013 ovre, og flyverdragten vi har testet har, skulle holde til en lang, våd og meget kold vinter. Emilia er meget glad for at være ude og lege, så den er virkelig blevet testet. Den har holdt tæt hele vejen igennem, både i regn, tøvejr og sne. Den har rutsjet ned af bakker og rullet rundt. Jeg har vasket den 4-5 gange i løbet af sæsonen. Vi kan se lidt slidtage på den, den er lidt slidt mellem benene, og nede ved fødderne. Bag på er den gået op i syningen, der hvor der er syet forstærkning på. Så der er ikke gået hul på den, og den skal bare lige have et par sting.
Emilia har, kunne holde varmen hele vejen igennem vinteren. Det eneste der er at sætte på den er, at den ene strop under fødderne knækkede hurtigt og knapperne er efterfølgende faldet af. Ellers har vi ikke haft nogen problemer med den. Så den kan helt klart bruges til lillesøster når hun bliver 3 år.
Så helt klart en flyverdragt der varmt kan anbefales, jeg ved godt hvilket mærke vi skal kigge næste år.
Katvig vinterovertøj bliver desværre ikke produceret til vinteren 2013/2014, men du kan Finde alt andet Katvig her.
Indlægget kan indeholde affliate links
hold da op det er da det man kan kalde en ordtenlig kvalitet 🙂 igen tak for et lækkert indlæg