Status på mit vægttab….

Sikke en debat jeg fik sat igang med det her indlæg om mine ekstra kilo :0)
Status er at jeg på 2 uger har tabt mig et enkelt kilo – hvilket i princippet er fint nok. Men hvorfor pokker skal det være så svært at tabe dem, når det er så forbandet nemt at tage dem på?
Mange af de dårlige vaner – har jeg faktisk ikke mere, efter mit vægttab på 12 kilo for 1½ år siden, hvor jeg lagde en stor del af min kost og mine vaner om. Så der er faktisk ikke så meget at ændre – i grove træk. Skal jeg virkelig tabe mig skal jeg gå virkelig heftigt til værks med både træning og virkelig fanatisk kost, som jeg vil kalde det :0)
Pt. er jeg ved at finde den helt rigtige metode og overvejer bl.a. vægtkonsulenterne, Bikini Bootcamp med Anne Bech og et decideret slankeforløb i det lokale fitness center. Jeg har ikke helt besluttet mig, men en af mulighederne bliver det, medmindre jeg finder bedre alternativer.
Så hvis I har gode råd og erfaringer med de 3 metoder – eller måske andre, modtages de med kyshånd.
De kommende uger, er jeg glad bare jeg kan holde vægten. Min boksetræning, som jeg plejede at gå til 2 gange ugentligt (på det seneste mere 1 end 2) holder ferie, og det gør jeg også :0) I morgen skal vi på Vig festival med en masse dejlige venner, og her skal der ikke tænkes 100% i kalorier.
Jeg tænker over hvad jeg indtager og forsøger at kompensere et for højt kalorieindtag med ekstra motion – men det er det, de kommende uger.
Indtil da, hører jeg meget gerne om jeres erfaringer og gode råd til effektive metoder.
Håber også I andre nyder sommeren derude?
Jeg tabte 8 kg sidste år på 3 mdr. Det var egentlig ret simpelt. Jeg brugte madlog.dk (købte kun de ti uger til 99 kr. og forlængede det ikke) Så skrev jeg ind hvor meget jeg ville tabe, og over hvor lang tid. Derefter handlede det bare om at skrive alt ned jeg spiste, og hvis man overholder de angivede antal kalorier, så ryger kiloene altså. Mit mål var at tabe ½ kilo om ugen, men ofte røg der mere af, fordi jeg ofte cyklede og gik meget. Og det forbrændte jo bare ekstra.
Jeg er så glad for min vægt nu. Der er mange der har nedgjort at jeg ville tabe mig, og nærmest mente jeg var syg. Men det var jeg ikke. Jeg havde bare en drømmevægt, og den fik jeg. Det er rigtig ærgerligt, at nogle mennesker har så travlt med at gå op i andres krop. Jeg støtter dig 100% i dit vægttab. Hvis det er det der skal til for at gøre en glad, så fred være med det. Held og lykke med forløbet. Jeg glæder mig til at følge med 🙂