Rabat på Molo - Kæmpe Molo udsalg

Status på det der træning og vægttab #1

Vægttab

Nu er det på ingen måde fordi at bloggen her skal blive en sundheds-, træningsblog eller det der ligner – men I er rigtig mange der har spurgt indtil projektet og hvor meget jeg har tabt mig på nuværende tidspunkt.

Jeg følger ingen bestemt kur og ved bare at jeg gerne vil tabe mig. Men faktisk går jeg ikke så højt om i det med kiloene. Det vigtigste for mig er at jeg får en følelse med min egen krop igen og får mærket helt ind til hvad der føles godt. Så om der går et år før jeg har smidt de kg. er ikke af betydning for mig, bare at jeg får tabt dem. Og inderst inde ved jeg jo godt hvad det er der skal til for at jeg kan tabe mig – har jo ligesom prøvet det før….. Desværre.
Mit problem er at jeg bare altid får taget dem på igen, så denne gang accepterer jeg at det går langsomt og at jeg derfor måske har nemmere ved at holde det på sigt.

Jeg spiser sundt 80% af tiden, og de 20% af tiden der tænker jeg mig om, men holder mig på ingen måde fra alt.
Fordi jeg træner som jeg gør, så formår jeg alligevel at tabe mig. Hvis ikke jeg trænede tror jeg simpelthen bare at jeg ville holde min vægt, men ikke tabe mig.

 

Min træning

Som jeg skrev om i dette indlæg, så skal jeg træne 3-5 gange ugentligt.
Her har jeg måtte skærer ned på andre ting, sådan at jeg har tid til træningen. Derudover sørger jeg for at planlægge min træning en uge frem i tiden, så den er skemalagt.
Jeg må dog indse at det jeg kan nå er ca. 3 træninger på en uge. Jeg er ca. 2 gange i træningscenteret, hvoraf den ene gang er med min personlige træner. Derudover løber jeg en tur min. 1 gang om ugen.
Denne uge har jeg ikke fået skemalagt min træning – og derfor er det kun blevet til 2 gange træning. Jeg burde løbe en tur netop nu, men jeg orker det bare ikke idag….. ÆV

I den kommende uge må jeg tage mig sammen!

 

Vægttab

Hvad har jeg så tabt?
Ja som sagt er det lidt svært, da min vægt svinger op og ned hele tiden.

Vægten i træningscenteret har ikke virket, så den er jeg ikke blevet vejet på endnu.

Men jeg har ca. smidt 4,5 kg. fra vi kom hjem fra Thailand. Det lyder måske af meget, men jeg kan intet mærke endnu på mit tøj og man kan heller ikke rigtig se det endnu.
Men jeg kan mærke at min kondition er i forbedring og generelt har jeg en bedre følelse og velvære fordi jeg ved jeg gør noget ved det.

Men jeg synes stadig det er mega hårdt og pisse træls at den dumme vægt skal være sådan en kamp. Men jeg kæmper videre :0)

 

Indlægget indeholder affiliate links

 

2 kommentarer

  • Det er da superflot, at du fastholder din træning.

    Husk og glæd dig over de små delmål du tager, glæd dig over, at du kommer ud og træner og at du lever sundt 80% af tiden. Der skal være plads til, at kunne nyde lidt af det søde også, uden at have dårlig samvittighed. 🙂 og en god ting er, at tal positivt til dig selv. 🙂 Det kan kræve øvelse.

    En motivation som virker på mig, er at jeg fastsætter nogle delmål, og så køber jeg noget til mig selv, som en belønning.

    Har fastholdt min egen løbetræning siden det tidlige forår, og har løbet i noget gammelt tøj, og da der var rivegilde i Salling Århus i sidste uge, så købte jeg et nyt sæt løbetøj. Et par knickers og en fed løbejakke nedsat fra 1350 kr. til 300 kr. samlet.

    Jeg skal ikke tabe mig, men motion for mig styrker mig mentalt, og så er det bare en glæde at komme ud og røre sig, samtidig med at spise god mad af friske råvarer.

    pøj pøj med din målsætning :0))

    Smil Lene
    http://justlove2ndhandbyleneb.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja den vægt….har selv tabt 27 kg sidste år og er nu igang med den svære kunst og balance at holde vægten derefter – god kamp til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabat på Molo - Kæmpe Molo udsalg