Den vildeste historie du nogensinde har hørt om et par sko !!! Nethandel kontra fysisk retail.

Aktiv efterårsferie på Vejstrup

Så blev det søndag aften og dermed også enden på dén weekend og uge. Jeg har haft en uge med ret god vind i sejlene, og en masse nye projekter på vej. I det store hele så opsluger livet ude i den virkelige verden bare min tid ret meget pt. og jeg nyder virkelig hvert sekund.

I løbet af ugen har jeg også fået trænet en masse, hvilket virkelig har været skønt. Desværre har jeg også bare fået et smæld i ryggen, som desværre på en eller anden måde har påvirket den diskusprolaps jeg har i ryggen. Normalt kan jeg ved regelmæssig træning holder smerterne nede, men lige nu driller den mig altså virkelig. Måske har jeg trænet for meget?
Jeg overvejer virkelig om jeg skal til at spæde op ned lidt styrketræning, som generelt kan målrettes så jeg får styrket min ryg noget mere….

Efterårsferie på Vejstrup

I den kommende uge har drengene efterårsferie, og i den forbindelse har jeg idag været på Fyn med Julius som skal bruge et par dage på Gym Camp på Vejstrup efterskole.
Som jeg har skrevet om før herinde, så har vi planer om at begge drengene skal have et år på efterskole i 10. klasse og for Julius så nærmer den tid sig. Det betyder også at han skal vælge hvilken efterskole han rent faktisk ønsker at gå på. Han er skrevet op på flere forskellige, hvor Vejstrup er én af dem. De næste dage får han derfor lov at opleve Vejstrup på lidt tættere hold sammen med en masse andre gymnaster og med en flok superdygtige instruktører. Han har glædet sig helt vildt.

Hvis man går i tankerne om at sende sit barn på efterskole, så er de her camps i skoleferierne altså virkelige geniale. Julius har siden han var blot 10 år deltaget i sommerferie kurser på bl.a. Gørlev idrætsefterskole. Det kan virkelig anbefales, så tjek efterskolerne ud og se på deres hjemmeside om de tilbyder sådanne kurser.

? Læs om de forskellige camps på Vejstrup LIGE HER.

? Læs om Gym Camp på Gørlev idrætsefterskole LIGE HER.

 

Holder I efterårsferie i den kommende uge og mon jeres børn skal på nogle andre spændende camps?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den vildeste historie du nogensinde har hørt om et par sko !!! Nethandel kontra fysisk retail.