CIFF kids Trendshow AW12

I torsdags besøgte jeg CIFF kids og skulle selvfølgelig se CIFF kids trendshow, som jeg altid plejer når jeg er på messen.
Selvom vi var derinde hele dagen, så lykkedes det os faktisk ikke rigtig at finde information omkring showet inden. Det undrede mig meget, da det normalt er slået op alle mulige steder + ungerne fra showet plejer at rende rundt i hallen og reklamere for showet.
Normalt plejer showet at overdøve det meste af hallen, når først det går igang – hvilket også var lidt for irreterende, men i år kunne man faktisk dårligt høre det gik igang med mindre man stod tæt på.
I år blev showet kun vist 1 gang om dagen og det sammenholdt med den dårlige reklame/opmærksomhed for showet synes jeg virkelig er grobund for forbedring.
Jeg kunne selvfølgel?ig have gjort mit forarbejde og undersøgt det inden messen, men for en travl indkøber som mig er det bare nogle gange rart at få tingene serveret :0)
Jeg havde set meget frem til showet fordi hele holdet bag CIFF Kids havde lagt meget op til at det var et nyt koncept og også helt nye mennesker der stod bag showet. CIFF kids trendshow er lavet i samarbejde med Kids Cover.
Havde også læst de få reviews der havde været af press showet der havde været om onsdagen inden messen for alvor gik i gang. Her bed jeg mærke i at anmelderne roste showet og bl.a. lagde vægt på det barnlige islæt showet havde hvor børn fik lov at være børn. Så kan det ikke gå galt tænkte jeg ;0)
Showet havde, som de foregående også har haft, 4 forskellige stilarter. I år var det Powdery Pastels (bløde pastel farver i naturligt look), Urban Rodeo (Sej cowboy stil i et mix af denim, skjorter og hatte), Creative colours (farverigt med grafiske prints og udtryk), L’ecole preppy (Kombination af fransk skoleuniform stil).
Jeg har stor respekt for Malene Malling og holdet bag Cover kids, men jeg må desværre indrømme at showet skuffede mig. Måske havde forventninger været for store for mit vedkommende, men jeg synes personligt ikke det levede op til de tidligere shows. Jeg kan faktisk godt undrer mig lidt over de mange positive anmeldelser der har været af showet, men jeg ved at jeg ikke er den eneste med den oplevelse jeg sidder med.
Så al ære og respekt for Malene Malling og hendes team, men jeg føler også jeg er her for at sige min mening – og så duer det jo ikke bare at klappe folk på ryggen.
Det var rigtig svært for mig at se forskel på de 4 forskellige stilarter i showet. Faktisk syntes jeg det hele flød ud i hinanden og der ikke var en skarp grænse. Musikken var også nogenlunde den samme igennem showet. Selvfølgelig var det forskellige sange, men personligt havde jeg foretrukket at musikken fulgte med den stilart der blev vist.
Selvom børnene var børn, ja så syntes jeg bare jeg manglede hele den seje danse seance der plejer at være. Og her er det jo tydeligt at de børn der plejer at være med nyder det i stor stil. Så om de børn der var med i år har fået lov at være mere børn end dem i de tidligere opsatte shows, har jeg ærlig talt lidt svært ved at se?
Den tanke der kørte i mit hoved efter showet var lidt: “Vi er fra overklassen og sådan klæder vi vores børn” – Rigtig ærgerligt
Og så hørte jeg fra flere udstillere at de ikke havde kunne få lov at være med i showet – de var simpelthen ikke gode nok til bare at få en enkelt del med. Det synes jeg er RIGTIG dårlig stil.
Normalt repræsentere showet alle udstillere og lige meget hvor dårligt man synes om et mærke – er det altid til at finde bare enkelte ting som skiller sig ud og er trendy ;0)
Håber ikke det er for surt et opstød herfra?
Hvor ser det spændende ud med børnemodeshowet(:
Du er velkommen til at kigge forbi min blog og forbi min give away(:
http://www.dyreglad-pige.blogspot.com