Status – 40 år, midtvejskrise og skilsmisse

30. november 2018 – datoen for mit sidste indlæg… Og vupti, så gik der 1 år, 3 måneder og 8 dage.
Hvordan starter jeg lige det her indlæg, og hvordan får jeg fortalt hvad pokker der er sket siden sidst?

Indlægget her, har været brygget i mit hoved af flere omgange. Jeg har længe vist, at det måtte komme, at det måtte ud og, at jeg ikke var færdig herinde. Men jeg har ikke været klar. Har ikke vidst hvor meget jeg var klar til at dele, hvor meget jeg kunne dele og om jeg overhovedet skulle dele. Men jeg vidste at når jeg skulle igang igen, så var det her indlæg nødt til at være startskuddet.

Sandheden er, at jeg nok aldrig kommer til 100% at fortælle ALT hvad der er sket. Det er nemlig på ingen måde kun min historie, og historien er ikke tjent udfra én vinkel. For som med alt, så har en historie altid flere vinkler.

2019

Lad mig bare være ærlig – 2019 var på ingen måder mit år.

I januar 2019 mistede jeg min svigerfar, min mand hans far og drengene deres højt elskede farfar.

I marts 2019 blev jeg 40 år – umiddelbart rigtig fint og ikke som sådan noget jeg frygtede at blive. Men det gik nærmest fuldstændig ubemærket hen. Mit liv var nemlig fyldt med en kæmpe sorg, en masse traumer der var dukket op, mit ægteskab hang i laser og personligt stod jeg midt i mit livs værste krise.

I april 2019 (tror jeg) flyttede min mand og jeg fra hinanden. Boede skiftevis i huset med drengene.

I maj 2019 fortalte vi drengene, at vi skulle skilles

I juli 2019 blev vi i tvivl og besluttede at holde sommerferie sammen med drengene.

I august 2019 startede Julius på efterskole, og jeg sad med en masse modsatrettede følelser omkring det. Glæde, sorg, savn og enorm stolthed over mit unge menneske.

Det føltes som et helt nyt liv for mig. En helt anden æra. Et liv hvor mit unge menneske nu ikke var (SÅ) afhængig af mig mere og som selv blomstrede op som den fantastiske dreng vi har opdraget ham til at være. Det mest naturlige og rigtige i hele verden og så alligevel med et stort tomrum og savn i mit hjerte.

Skilsmissen lå og ulmede imellem det hele og i slutningen af måneden blev den for alvor en realitet igen og vi flyttede igen ud og ind hver anden uge.

I september 2019 søgte vi skilsmisse, og begyndte den 3 måneders betænkningstid man skal i når man har fælles børn under 18 år.

I oktober 2019 blev jeg overmandet af de mange voldsomme følelser, praktiske foranstaltninger og ønskede time-out fra skilsmisse. Var det den rigtige beslutning?

I november 2019 blev jeg sikker.

I december 2019 godkendte jeg skilsmissen og det samme gjorde min mand.

Skilsmisse

Det har været en fuldstændig voldsom rejse og udvikling for både mig og helt sikkert også for min nu eks-mand. Et ord jeg nok aldrig rigtig kommer til at vænne mig til. Eks-mand og fraskilt….. Lorte ord!
Og selvfølgelig har det også været en voldsom rejse for drengene. Vores sønner, som nu skal vænne sig til en mor og far der ikke er sammen mere.

Men nu er det ude. Jeg er okay, drengene er okay og 2020 bliver et langt bedre år. Lige om lidt bliver jeg 41 år, og jeg er klar til at sige farvel og stort TAK til livet som 40-årig.

Jeg er mere eller mindre landet i det hele og har ikke brug for medlidenhed eller trøstende ord. Jeg er meget bevist om mit valg, og er ikke i tvivl om, at det er den helt rigtige beslutning for nu.
Ingen skilsmisse er lykkelig – det tror jeg simpelthen ikke på, og alle der har været igennem det kan måske nikke genkendende til det. Men ligesom ingen ægteskaber er ens så er heller ingen skilsmisser ens, og for mig er det vigtigt 100% at rumme min egen situation.

Jeg lader kommentarfeltet her på bloggen stå åbent, og jeg vil foretrække at modtage kommentarer og hilsner herinde. Her kan jeg styre kommentarfeltet, og kommentarerne bliver på mit eget domæne. Det vil glæde mig om du har lyst at smide en kommentar til mig herinde. Jeg lover at læse og svare alle direkte herinde på bloggen.
Derimod håber jeg du vil respektere mit ønske om ikke at modtage kommentarer andre stedet end herinde.

TAK for din forståelse og tak fordi du læste med.