Velkommen tilbage - lidt om min jobstart

Ny trampolinpark i Fields – Bounce

Julius i Bounce trampolinpark

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at min teenager er bidt af en gal trampolin ;0) Ikke nok med, at han brugte samtlige af hans konfirmationspenge på at importere en trampolin fra Finland. Han dyrker også springgymnastik 3-4 gange om ugen, og deltager i meet-ups med andre trampolin entutiaster i weekenderne.

→ LÆS OGSÅ:HVAD BRUGER EN KONFIRMAND SINE PENGE PÅ ANNO 2018?

Længe har han talt om, at der skulle komme en ny trampolinpark, som altså var MEGET bedre end dem vi hidtil har besøgt. Et sted hvor man rent faktisk måtte springe efter evne. De andre steder vi har været er der nemlig ret strenge regler for, at man ikke må lave dobbelt rotationer og lign.

Bounce trampolinpark - Fields

Bounce trampolinpark

I weekenden skulle det så endelig være. Julius havde planlagt med en masse venner, at de skulle ind og prøve Bounce trampolinpark som netop er åbnet i Fields. Jeg var selv lidt forbeholden og troede ikke helt på, at de bare ville kunne springe som de ville.
Men lad mig bare sige det som det er. Det levede SÅ meget op til den unge mands forventninger, og sikkerheden var stadig i top.

Når man nu rent faktisk kan noget indenfor det med trampolinspring, så er det virkelig ikke særlig sjovt at man ikke må bruge sine evner sådan et sted. I Bounce trampolinpark fik han og vennerne lov at springe efter deres evner og de var LYKKELIGE. De syntes det var det fedeste i hele verden og samtidig var medarbejderne virkelig venlige og hjalp dem. Det er på ingen måder sidste gang vi har besøgt Bounce trampolinpark – det kan jeg vist roligt sige.

Jeg har et par videoer også af deres spring derinde. Dem smider jeg lige op på min instagram stories, så I kan se en lille forsmag af hvordan de kunne springe derinde. Find min instagram profil under brugernavnet: Pforpernille.dk.

Bedste trampolinpark - Bounce i Fields

Drengene hoppede i 2 timer og de havde god plads til at boltrer sig rundt derinde. Der var på ingen måde overfyldt. Man kan booke 1 time for 135 kr., mens 2 timer kan bookes for 195 kr. Husk at booke online, så er det billigere.
Man skal have Bounce skridsikre strømper på. Vi havde selv taget dem med vi havde i forvejen fra vores tidligere besøg i konkurrerende trampolinparker. Dem byttede de blot over, så vi fik et par Bounce strømper kvit og frit.

Imens drengene hoppede, shoppede jeg selv løs i Fields ;0) Det må da siges at være win-win.

Trampolinpark i Fields - Bounce

For god ordrens skyld skal nævnes, at Julius selv havde betalt for sine 2 timers adgang hvilket hans venner også havde. Vi er ganske enkelt bare imponeret over den nye trampolinpark og vil gerne give tippet videre.

1 kommentar

  • Genialt det der. Vi var i et trampolinland i Berlin og tænkte “gid det koncept kommer til Danmark”. Og det er det så nu

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen tilbage - lidt om min jobstart