Jeg er en nederen teenageforældre. Er du?

Nu gør jeg det igen….

For 2 år siden, skrev jeg det her indlæg. Hvordan jeg skulle prøve noget, jeg vitterlig aldrig havde forstået.
Nemlig at folk kunne tage på ferie, for at DYRKE SPORT.

Sandheden er, at jeg blev vild med det, og generelt er vild med at dyrke sport. Så nu gør jeg det faktisk igen. Denne gang er det bare ikke La Santa. Vi skal derimod prøve et andet sport resort, nemlig Playitas som ligger på Fuerteventura. Jeg håber det bliver mindst ligeså godt.

→ LÆS OGSÅ: TRÆNINGEN PÅ CLUB LA SANTA

La Santa SportMig i action på La Santa for 2 år siden ;0)

Denne gang rejser vi hele familien afsted, endda sammen med hele min svigerfamilie. Ferien har vi været så heldige at få i julegave af Hr. mands forældre sidste år og vi er i alt 12 personer der skal afsted. Anledningen er både glædelig og også sørgelig. Min svigerfar bliver 75 år mens vi er afsted, og det skal fejres. Desværre er det også sådan, at min svigerfar er blevet syg, og derfor får turen en ekstra krølle. Det er rigtig svært, men lige nu er fokus at tiden skal nydes og, at han skal have den bedste ferie og ikke mindst fødselsdag med familien omkring sig.

Netop pga. hans sygdom, har vi her til det sidste afventet om vi ville kunne komme afsted. Nu har vi fået endeligt go af læger og rejseforsikring, så nu tør jeg godt at sige at vi skal afsted.

Playitas Sport ResortPlayitas Villa – Her skal vi bo denne gang.

Playitas Sport Resort

Så nu da jeg endelig kan begynde at forberede og glæde mig lidt til turen, kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre om du har prøvet at være på Playitas? Er der noget du kan anbefale? Noget jeg skal prøve eller opleve mens vi er der?

Min plan er at dyrke en masse dejlig sport, men jeg kan ikke helt overskue hvad man rent faktisk kan dernede? Jeg er mest til holdsport som zumba, dans, TRX, Core, Step osv. Er der masser af hold som det dernede hvor jeg kan give den gas? Derudover kunne jeg godt tænke mig at vide om der mon er nogle af jer der har været der med børn? Julius er meget bekymret for om der er noget for ham :0) Han er jo hard core springgymnast, og den mulighed for sport tænker jeg ikke der er dernede? Lucas spiller både tennis, badminton og volleyball. Hvad har I lavet med jeres børn dernede?

Hit me ;0)

Når vi kommer hjem, er jeg lige hjemme i 4 dage, og så rejser jeg faktisk afsted igen. Dog alene med alle mine piger fra vores pigeloge. Mere om det i et andet indlæg ;0)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er en nederen teenageforældre. Er du?