AnnoAnno modeshow - Alle kroppe er smukke !

Ugen der gik #12 // Et styks HOT modeuge….

Mit modeuge outfit - aug. 2018Kjole fra Samsøe Samsøe // malie ss dress – (Fås også i sort HER)

Modeuge

Hvis det nu er gået nogens næse forbi, så var det jo modeuge i sidste uge. Traditionen tro, kunne jeg jo heller ikke holde mig væk denne gang selvom jeg ikke har min daglige gang i branchen mere. Det har altid været mine jobs der gjorde at jeg var utrolig hængt op de 2 gange om året hvor der var modeuge, men det sidste år har jeg altså helt frivilligt deltaget.
Jeg er bundærlig og indrømmer gerne, at jeg savner branchen gevaldigt.

Mit fokus var primært ude på kids messen, hvor jeg brugte tiden til at gå rundt og hilse på tidligere samarbejdspartnere. Det var så skønt og dejligt at se dem igen, da jeg altid har lagt vægt på stærke relationer. Så jeg føler en meget stærk tilknytning til mine gamle samarbejdspartnere, selvom jeg ikke længere har fast job i branchen.

I løbet af ugen er jeg blevet spurgt om min karriere og mit CV. Om der er noget jeg havde valgt anderledes hvis jeg kunne. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage og gøre noget om, om der så er noget jeg ville ændre. Det slog mig, at nej det er der faktisk ikke. Jeg har altid haft hjertet med i alt jeg har lavet, og jeg har været så ekstremt glad for alle mine jobs og erfaringer. Lige nu arbejder jeg rigtig meget på at finde tilbage til den glæde, og jeg føler jeg er meget tæt på at være der igen. Det er også grunden til at jeg endnu ikke sidder i et fast job, for det skal være det rigtige. Går jeg ind i noget, så er det nok meget typisk mig – så gør jeg det 100%.

→ LÆS OGSÅ: JEG HAR SAGT MIT JOB OP…..

Modeuge - Aug. 2018

Modeuge - Samsøe Samsøe Marlie ss dress

Mit modeuge outfit

Denne modeuge var virkelig varm, varmere end jeg nogensinde har oplevet den før. Jeg havde derfor også ekstremt svært ved at vælge outfit om onsdagen hvor det var varmest og hvor jeg havde de fleste arrangementer. Det blev kjolen som I kan se på billederne her i indlægget. Den er fra Samsøe Samsøe, og fås både i sort og i blå. Den har høj hals som knappes til bagpå. Jeg var dog nødt til at knappe den op. Det var simpelthen for varmt på dagen, og jeg følte slet ikke jeg kunne få luft.

På billederne har jeg knappet den op – jeg glemte simpelthen at lukke den igen da vi skulle tage billeder. Jeg har kjolen i str. L – men ville faktisk gerne have haft den i XL istedet. Men det går fint i en L, dog tænker jeg at den høje hals måske havde været mere behagelig i en str. XL for mig :0)
Kjolen er oversize, så man kan sagtens gå en størrelse ned ligesom jeg ;0) Det gør jeg faktisk ofte når noget er oversize, for ellers føler jeg mig som et telt.

→ LÆS OGSÅ:OUTFIT // KJOLE FRA LOLLYS LAUNDRY

Det er forresten søde Maria Therese der har taget billederne af mig. Vi fulgtes nemlig det meste af onsdagen, og det var simpelthen så hyggeligt. Jeg elsker selv Maria’s blog, og hvis du ikke allerede følger hende, så hop endelig ind forbi hende her.

Min modeuge - aug. 2018Kjole fra Samsøe Samsøe // malie ss dress – (Fås også i sort HER)

Den kommende uge

Den nye uge her, står ret meget i jobsøgningens tegn for mit vedkommende. Jeg har søgt ret mange spændende stillinger efterhånden og samtalerne begynder at komme igen her efter sommerferien.
Idag har jeg møde med mit outplacement konsulent, som hjælper mig med at finde helt ind til kernen af hvad jeg vil og hvad som motiverer mig.

Igår havde drengene første skoledag. De starter altid om søndagen på deres skole, for at forældrene kan være med. Så det var en hel fornøjelse at sende dem afsted til en hverdag igen her til morgen. Må ærligt indrømme at det har jeg glædet mig lidt til de sidste ugers tid, hvor jeg synes de har været umulige at få væk fra Fortnite. Er der andre med børn i den alder, som er fuldstændig kulret af det skide spil?

Onsdag starter mit kursus på Bigum & Co op igen efter sommerferien.

Og så er jeg efterhånden rimelig hooked på at skulle have fået styr på bilsituationen. Jeg mangler i den grad en bil, og har den sidste uges tid lånt min brors bil. Der er bare lige det, at jeg jo endnu ikke helt ved hvor jeg kommer til at arbejde henne og hvad jeg ligesom har brug for…..

2 kommentarer

  • Det er en rigtig fin kjole. Rent udseensmæssigt ser den bestemt ud til at passe dig perfekt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hej Lina,

      Tusind tak og ja den passer, men tror faktisk en XL havde været endnu bedre.
      Men jeg er super glad for den 😉

      Mvh. Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AnnoAnno modeshow - Alle kroppe er smukke !