Vores sommerferie planer

Clairvoyance som karrierevejledning

Indeholder Reklame

Ambassadør samarbejde med Clairvoyant Susanne Møller Nielsen

Afdødekontakt igennem Clairvoyance

Det her med at bruge clairvoyance, det er på ingen måde nyt for mig. Det er noget jeg har brugt flere gange, i forskellige perioder af mit liv. Egentlig er det ikke nogen hemmelighed, at jeg bruger den her alternative mulighed. Det kan bare godt blive sådan lidt for alternativt, frelst og flyvende at fortælle om. For jeg ser egentlig ikke mig selv som sådan en meget alternativ person. Sådan en der dyrker yoga, mindfulness, er i balance med sig selv og kun spiser økologisk. Måske lidt generaliserende, men håber I forstår hvor jeg vil hen ;0) Det her ekstra element, som vi ikke sådan kan gribe og helt konkret forholde os til det gør bare, at det bliver lidt svært at forstå.

Men jeg vil rigtig gerne dele min erfaring med clairvoyance. Lige i det her tilfælde hvordan jeg lige pt. bruger det i forbindelse med karrierevejledning og clairvoyance til business. Så nu håber jeg, at I vil tage godt imod det og ikke være alt for dømmende.
Senere vil jeg også følge op med et indlæg der beskriver min nevøs oplevelse af afdødekontakt igennem clairvoyance. Det ved jeg I venter lidt på, efter jeg tippede om det på min instagram profil ;0) Først og fremmest skal det dog handle om min egen oplevelse af clairvoyance som karrierevejledning.

Clairvoyance som karrierevejledning

Jeg har ikke lagt skjul på det sidste år, hvordan jeg rent karrieremæssigt fik lidt af et knytknæveslag lige i mellemgulvet. Det tog helt pusten fra mig, og derfor har jeg ligesom skulle finde mig selv igen. Mit drømmejob forsvandt som dug for solen. Det har simpelthen været noget der ligner mit livs største kamp og identitetskrise. Det er jeg slet ikke bleg for at indrømme. Aldrig har jeg følt mig så “lost”, som da mit faste og gode job bare ikke var der mere.

Igennem det her sidste år, har jeg modtaget alverdens gode råd. Jeg har også deltaget i både karrierevejledning igennem erhvervspsykolog, coaching i form af outplacement forløb osv. Ja, jeg har sågar gået til Kranio Sakral terapi, for at løsne op for nogle af de spændinger jeg gik rundt med. I det hele taget har jeg gjort rigtig meget for mig selv, og hele tiden forsøgt at have hele mit jeg med i alt jeg gjorde.
Åhh det lyder bare allerede enormt frelst – jeg beklager 🙂 Nu er jeg altså bare helt og aldeles bund ærlig.

Hvordan finder man glæden igen?

Det hele har været et led i en større process. En process for at finde ind til benet af hvad der rent faktisk motiverer mig og gør mig glad i et arbejdsliv. Det har aldrig været et problem før. Men når man pludselig står i den situation, at man rent faktisk mister et job man er afsindig glad for, så er det svært at finde sig selv igen. Jeg havde og har altid haft en enorm arbejdsglæde. Det har været min største kamp at finde ind til den igen.

Jeg følte bare stadig, at jeg på en eller anden måde ikke var nået helt i mål og derfor opsøgte jeg en clairvoyant. Jeg har før brugt en clairvoyant, typisk i forbindelse med afdødekontakt da jeg mistede min elskede søster. Det var første gange jeg stiftede bekendtskab med clairvoyance og siden der har det været med til at hjælpe mig i flere situationer.
Jeg har dog ikke tidligere brugt det i forbindelse med karrierevejledning.

Clairvoyant til business

Den clairvoyance jeg fik hos Susanne Møller Nielsen var en 1:1 session. Som sådan vidste ingen af os hvad vi egentlig skulle tale om, da jeg satte mig tilrette i hendes lokaler. Jeg havde selv en ide og et emne jeg rigtig gerne ville have vi kom ind på, men jeg havde ikke fortalt Susanne om det.

Da jeg kommer ind, byder Susanne mig velkommen og vi sætter os tilrette på 2 stole der er sat op til formålet. Susanne sidder overfor mig, og vi sidder med front mod hinanden. Det er første gange jeg har en seance med hende, og hun har aldrig mødt mig før. Hun forklarer mig, at nu lukker hun øjnene og så tager hun imod informationer fra mine og hendes egne åndelige vejledere.

Da hun åbner øjnene igen, fortæller hun mig ganske kort hvilke informationer hun har til mig. Hun rammer fuldstændig spot on på præcis det emne jeg gerne ville ind på, og selvom jeg har prøvet clairvoyance før så er jeg bare fuldstændig imponeret.
Det hun her nævner og kommer ind på, er intet jeg nogensinde har delt offentligt og Susanne har ikke en chance for at have fundet frem til de her ting om mig. Det rammer mig og jeg bliver enormt rørt.

Har det hjulpet mig denne gang?

De umiddelbare svar Susanne giver mig, og den retning hun opfordrer mig til at gå i, skal jeg så være helt ærlig at sige, at jeg faktisk ikke helt kan forlige mig med. Det er som om jeg ikke helt er der endnu og måske skræmmer det mig også enormt meget.

Alligevel har seancen med Susanne givet mig en eller anden form for ro. De barrierer og kampe jeg stadig har med mig selv er ligesom blevet løsnet lidt op. Jeg har en enorm sorg over hvad der skete med mit job og alt jeg i den forbindelse var igennem. Ja det lyder åndsvagt, det var jo for fanden bare et job. Men når man i den grad går så meget op i sit job og er så passioneret indenfor sit arbejdsliv som jeg var, så rammer det. Åbenbart hårdere end man lige regner med.

Clairvoyance som karrierevejledning

Afdødekontakt igennem clairvoyance

Jeg har ikke haft en eneste clairvoyance før, hvor min afdøde søster ikke er endt med at komme igennem med et budskab til mig. Selvom det er 17 år siden jeg mistede min søster, er det stadig et tab som gør så forbandet ondt og fylder så utrolig meget. Der er ikke en eneste dag, hvor hun ikke er i mine tanker. Det er et tab, man skal lære at leve med, men det forsvinder ALDRIG.

Sagen er den, at lige efter min seance med Susanne der kommer hendes søn, min nevø. Han har også en seance med Susanne. Jeg har et eller andet sted indstillet mig på, at jeg ikke skal have kontakt med min søster denne gang, fordi jeg så gerne vil have, at hun kommer igennem til sin søn som aldrig har prøvet afdødekontakt før. Alligevel håber jeg lidt, at der bare er et lille bitte tegn fra hende. Men det er der ikke………

→ LØS OGSÅ: “Min søsters død”

Vil jeg bruge clairvoyance igen?

Det værste ved at have fået den her clairvoyante form for karriererådgivning er faktisk, at jeg nu gerne vil have en seance mere :0) Og jeg er slet ikke i tvivl om at den skal være hos Susanne igen. Hun ramte bare spot on, og jeg følte virkelig at der var en mening med at jeg skulle møde hende.
Nu skal jeg lige have bearbejdet de mange følelser seancen satte i gang hos mig, og så skal jeg affinde mig med hvad det er jeg evt. vil med en kommende clairvoyance. Indtil da, der følger jeg Susanne på både Facebook og instagram. Det er hun faktisk virkelig god til, og hun har både FB live sessioner hvor man live kan stille hende spørgsmål og inspirerende opslag.

Find hende på Facebook: Clairvoyant Susanne Møller Nielsen og på Instagram: @Clairvoyantraadgiver.
Derudover har hun også en virkelig fin hjemmeside, der beskriver alt om hendes tilbud indenfor clairvoyance.

Hvis du har spørgsmål til mine oplevelser med Clairvoyance, så sig endelig til ;0)
Næste gang jeg skriver om clairvoyance, har min nevø sagt ja til at dele sine oplevelser med afdødekontakt til hans mor igennem Susanne Møller Nielsen <3 Det er meget følsomt, så vi skal lige have vægtet vores ord rigtigt, men vi glæder os begge meget til at dele.

1 kommentar

  • Anette

    Min holdning er, at du da endelig skal forfølge alt, som har en positiv effekt på din indre ro og afklaring. Jeg tror også på, at når du sender spørgsmål og tanker ud i universet – så dukker der nogle gode svar op. På uforklarlig vis!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores sommerferie planer