Min tøjkrise - Konfirmation

Ugen der gik #2 // Avocadoer, løbetur og Harley Davidson

Ugen der gik #2

Vi er nu overraskende tæt på konfirmationen, og den forgangne uge har været fyldt med en masse forberedelser.
Jeg føler oprigtig at vi har godt styr på det hele, pånær lige min egen tøjkrise……. Er dog sikker på det løser sig 😉 Julius glæder sig helt vildt og tæller dagene. Jeg kan oprigtig sige, at jeg gør det samme. Glæder mig til festen. Til vi står midt i det og også lidt til det er overstået og vi forhåbentlig står med den bedste dag i samlingen af minderne.

Personligt er jeg inde i en god periode, hvor jeg kan mærke, at jeg langsomt blomstrer op igen. Jeg lytter efter min intuition, og bliver bedre og bedre til det. Mine små iværksætter ideer begynder at spirer frem igen. Noget der faktisk altid har kendetegnet mig, men som jeg ikke altid har været god til at acceptere. Min passion og gejst er på vej tilbage, men jeg har bestemt også stadig dage hvor jeg føler mig ligegyldig og om det mon nogensinde skal blive så godt igen som jeg var så vant til. Primært tvinger jeg dog mig selv til at blive i de positive tanker 😉

Ugen der gik #2

Ugen der gik har bl.a budt på:

1: Avocado optur

Jeg har seriøst avocado optur for tiden. Er jeg den eneste der synes de fleste avocadoer er perfekte lige nu? Ej men altså, det er jo ligesom at vinde i lotto (forestiller jeg mig).

2: Løbetur

Jeg har simpelthen været ude at løbe. Jeg husker ikke hvornår det sidst er sket.
Det var faktisk en fejl at det skete. Jeg kom nemlig til at framelde mig min sædvanlige zumba time i mit motionscenter, hvor jeg ellers er at finde hver mandag aften. Det er et ret populært hold, så da jeg fik frameldt mig og derefter tilmeldt mig igen var jeg altså nr. 23 på venteliste. DOO!!!

Så for at få skridt nok i benene, måtte jeg på med løbeskoene. Det holdt hårdt, men jeg gjorde det 😉 Ugen sluttede med 70.110 skridt, så jeg nåede mit mål om min. 10.000 skridt pr. dag.

→ LÆS OGSÅ: “UGEN DER GIK…… #1”

3: Jobsamtale

Ugen bød på en jobsamtale i et spændende upcoming firma. Jeg afventer stadig svar, så kan ikke berette så meget mere 😉

4: Frokost date med tidligere kollega

På vej hjem fra jobsamtale fik jeg en besked fra en af mine tidligere kollegaer fra dengang jeg arbejdede hos Stylepit. Den gang hed vi godtnok Smartguy – de har skiftet navn sidenhen. Det var en god tid, og han gik også ledig nu. Så lynhurtigt blev det til en frokostaftale, hvor vi mødtes og fik en god snak.
Jeg har altid været meget dedikeret i mine jobs og elsket samarbejdet med mine kollegaer. Alligevel så var det flere år siden vi havde set hinanden, men det er altså alligevel skønt som man pludselig kan få glæde at hinanden igen.

Så hvis der nu sidder nogle og læser med, som kunne have brug for en super fantastisk kollega med stor erfaring i lagerstyring, supply chain og ledelse så skriv til mig. Så deler jeg gerne hans CV 😉

5: Blomstershopping

Jeg har fået styr på blomster til konfirmationen. Vi holder ikke den helt traditionelle form for konfirmation, så jeg havde ikke lige fået styr på blomsterdekorationer.
Så her kommer en anden god kollega fra Stylepit tiden ind i billedet. Hun driver nemlig den skønneste blomsterbutik idag – By Pia Ravnborg. Jeg har tidligere nævnt den herinde, og det er ubestridt hende jeg tyer til når det har noget med blomster og dekoration at gøre.

Hun ved præcis hvad jeg gerne vil have og kan på et splitsekund får mine ideer realiseret præcis som jeg ønskede. Så nu har vi også styr på den del til på fredag 😉

→ LÆS OGSÅ:BY PIA RAVNBORG // MIN YNDLINGS BLOMSTERHANDLER

6: Konfirmations prøvekørsel

Julius har selv arrangeret sin kørsel fra kirken. Jeg er egentlig ikke den helt store tilhænger af at konfirmanderne skal hentes i store fede køretøjer, men vi er så heldige at min bror har den fedeste Harley. Så Julius har selv lokket ham til at hente ham. Det jeg personligt er mest vild med ved den ide, er at det er min bror der henter ham. Jeg kunne ikke have forestillet mig nogen bedre til at hente ham, og tanken om at de to har den oplevelse sammen gør mig helt rørstrømsk.
Min bror var dog lidt nervøs for det, så de to tog lige en prøvetur i weekenden.

Endnu en ting til konfirmationen vi kan sætte hak ved 😉

7: Bil på værksted

Min bil har den sidste tid drillet lidt med lyset. En kontrollampe kommer op og lyser at jeg skal tjekke venstre side foran. Det er periodisk og ikke konstant, så jeg måtte aflevere den hos SMC holbæk. Det er her man bliver glad for at man har leaset sin bil, for kan da ikke lige overskue en værkstedsregning lige pt.
Anyway de fik den ind, havde den på værksted i 3 dage for at fikse og ringede til mig at nu var den klaret. Jeg henter den, og det første jeg ser er en kæmpe ridse i den ene dør. Allerede dér ik’?
De var heldigvis søde og påtog sig ansvaret for det, men nu skal den jo så ind igen. Jeg var ikke videre begejstret, kan jeg roligt røbe.

Da jeg kører derfra, går der præcis 5 min. og så lyser den forbandede lampe IGEN !!!

What are the odds? De har skilt hele fronten på bilen ad for at få fikset fejlen og så er den bare slet ikke fikset. Og jeg har tilmed en ridse i bilen som højest sandsynligt skal lakeres.
Det er bare en ommer SMC 🙁

Så nu kan jeg altså se frem til at skulle undvære den endnu engang. ØV!

→ LÆS OGSÅ: HVILKE BIL SKAL JEG HAVE? LEASING ELLER KØB?

→ LÆS OGSÅ:HVILKE BIL SKAL JEG HAVE…. #2 // LEASING AF BIL – BMW ELLER VW

8: Bordplan til konfirmationen

Vi har fået styr på bordplanen til konfirmationen. Julius har 100% stået for den, og det gik legende let.
Igen, vi holder ikke den helt traditionelle konfirmation for den unge mand, og jeg kan røbe så meget at vi som forældre IKKE skal sidde ved siden af konfirmanden……

Vi skal sidde ved runde borde, og Julius har placeret os ved et helt andet bord end det han selv skal sidde ved 😉

9: Skole/Hjem samtale

Ugen har budt på skole/hjem samtale med Julius. Jeg kan ikke få armene ned over hvor sej en 13-årig jeg synes han er. Han hviler så meget i sig selv, og får så meget ros for hans personlighed og væremåde.
Tænk sig at man har så store børn nu.

10: Kaffe hos Småfolk

Som min situation er lige nu, så udnytter jeg alle chancer jeg kan for at styrke og pleje mit netværk. En stor del af mit netværk er jo i børnetøjsbranchen, som jeg har arbejdet i de sidste 12 år. Således var jeg i løbet af ugen ude forbi Småfolk for at hilse på og drikke en kop kaffe. Så hyggeligt og dejligt at se alle de velkendte ansigter derude igen.

 

Det var i store træk min uge, og nu er vi allerede godt igang med en ny en af slagsen.
Her kommer den til at stå meget i konfirmationens tegn, og jeg glæder mig rigtig meget til at dele det hele med jer 😉

Må I få en rigtig dejlig uge <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min tøjkrise - Konfirmation