Insta inspiration #1

Ugen der gik…… #1

Jeg er ligeså langsomt ved at komme ind i en fast rytme igen, nu jeg er uden job IGEN. Når nu man har børn der går i skole, så er det jo ikke fordi man ikke skal op til noget hver dag. Og jeg fungerer nu engang bedst med noget om ørerne. Det er faktisk mit største problem, at jeg hurtigt kan falde ind i et mønster hvor jeg ikke holder mig ordentligt igang.

Flere af jer har spurgt mig til, hvordan man lige træffer beslutningen om at sige sit job op uden at have noget andet på hånden. Nu kan jeg jo kun tale for mig selv, og det er vitterlig ikke noget jeg nogensinde har gjort før. Jeg vil rigtig gerne komme ind på emnet, men det fortjener vist et indlæg for sig 😉

Ellers så nærmer vi os med hastige skridt konfirmationen, og derfor har min uge bl.a. gået med lidt forberedelser.

Ugen der gik

Ugen der gik…..

Ugen der gik har bl.a. budt på:

1:
En tur med Julius til bøjletandlægen, da der var sket et lille uheld…….

Julius har endelig fået taget sin bøjle helt og aldeles af. Vi havde hele tiden håbet det ville ske inden konfirmationen, og det lykkedes. Behøver jeg at sige at jeg har en lykkelig dreng efter 3 år med bøjle på tænderne?
Den har stået på både ganebøjle, nakketræk og togskinner, så det er virkelig en befrielse.

I kan læse mere om det lille uheld på min instagram, tjek billedet LIGE HER…..
Forresten meget nyttig information 😉

2:
Mit første møde med jobcenteret.

Der hersker rigtig mange dårlige historier om jobcenter og hvordan man skal alt muligt som arbejdsløs. Jeg tror på at man med et positivt sind og indstilling kommer meget længere. Så jeg valgte at tage ja-hatten på, og møde op med en god indstilling.
Faktisk havde jeg selv booket mødet inden jeg blev rykket for det.

Det gik virkelig godt, og jeg blev bekræftet i, at man kommer meget længere med en positiv indstilling.

→ LÆS OGSÅ:STATUS PÅ UGEN #1 // JOBSAMTALE, NYT HÅR OG FØRSTE JULEFROKOST

3:
Jeg har skrevet 3 ansøgninger til spændende stillinger og været til én samtale

Det er virkelig vigtigt for mig, at jeg finder det helt rigtige nu, og jeg er på ingen måder i panik. Men jeg kan stadig blive helt høj og spændt når jeg har sendt en ansøgning afsted.

4:
Jeg har fået ordnet mine bryn igen

– af denne fantastiske bryn-specialist.

De sidste 2 gange jeg har fået ordnet bryn har det været hos David og jeg elsker det. Efter et lille år, med ekstra fokus på at få mine bryn mere fyldige så ser det endelig ud til at lykkedes.
Jeg har planlagt et indlæg hvor jeg vil komme nærmere ind på hvad jeg har gjort.

5:
Børnefri fredag

Julius har været på tour med DGI juniorhold i hele danmark og Lucas overnattede hos en kammerat. i udnyttede det ved at tage ud at spise Sliders på Cafe Korn i Holbæk. Hyggeligt og også virkelig tiltrængt med lidt voksentid.

6:
Stor indkøb i Tyskland.

Lørdag stod vi mega tidligt op og kørte til Tyskland for at handle drikkevarer ind til konfirmationen. Vi skal jo holde den herhjemme, så drikkevarer står vi helt og aldeles for selv. Jeg kan nu godt garanterer for at der er rigeligt med drikkevarer, så vi håber vores gæster er klar på fest ;0)

7:
Besøg hos Elephants & ants

Jeg er så dybt imponeret over det nye PR- og kommunikations bureau; Elephantsandants, som har 100% kids fokus. SÅ rigtig set, at der i den grad mangler et bureau med rent fokus på kids. Pigerne bag er så dygtige og jeg håber virkelig de får succes. Giv dem lige et like på deres instagram, hvis du gerne vil inspireres indenfor børnetøj, -interiør mm.
Fredag kom jeg lidt tidligere ind til byen end lige beregnet, så pigerne var søde at invitere mig på kaffe og det var SÅ hyggeligt.

→ LÆS OGSÅ: “STATUS PÅ UGEN #2 // 2. JOBSAMTALE OG MIT REKRUTTERINGSFORLØB”

8:
67.598 skridt i skrivende stund.

Jeg har en deal med mig selv om, at jeg SKAL gå min. 10.000 skridt dagligt. Som regel når jeg det ikke på daglig basis, men søndag aften når jeg går i seng, skal jeg have ramt 70.000 skridt.
Nogle dage går jeg altså under 10.000 skridt, mens jeg andre dage ryger langt over når jeg f.eks. træner. Specielt Zumba giver rigtig mange skridt. I denne uge mangler jeg altså lidt, men jeg har stadig et mål om at jeg nok skal nå de 70.000 inden jeg går i seng.

Jeg bruger det her armbånd til at måle og tracke mine skridt. Det kan nemlig også connectes med en pulsmåler, så jeg kan måle præcis hvad jeg forbrænder når jeg træner.

9:
Konfirmations tøjkrise…..

Det altså værende for moderen. Jeg aner stadig ikke hvad jeg skal have på, og havde drømt om denne kjole. Men da jeg fik den hjem, var den defekt og sad forøvrigt heller ikke skide godt på mig. Jeg er vild med andre i sådanne kjoler, men jeg synes seriøst bare slet ikke det passer til mig. Føler mig som en gammeldags bondekonen – ha ha.
Nu satser jeg i stedet på den her kjole, eller de her bukser……

10:
45 minutters svømmetur.

I morges vågnede jeg før de andre, hvilket jeg faktisk tit gør. Da jeg tjekkede facebook, fandt jeg et opslag hvor en af mine tidlige zumba instruktører havde efterlyst en der ville med i svømmehallen og svømme lidt baner. Så jeg sprang sgu til, og har for første gang i virkelig langt tid været i svømmehallen og tilmed for at svømme baner. Det tror jeg faktisk ikke er sket siden jeg havde svømning i folkeskolen.

Men det er noget jeg længe har overvejet, fordi jeg har ret voldsomme rygproblemer.
Det var simpelthen så skønt, og jeg har haft sådan en dejlig energi i kroppen hele dagen af det. Det tror jeg bestemt jeg skal gøre noget mere.

 

Nu står en ny uge for døren, og den kan bare komme an. Vi har lidt mere konfirmationsforberedelse på programmet, og derudover har jeg en del andre spændende projekter i ærmet.
Må I få den mest fantastiske uge derude 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Insta inspiration #1