Jeg har sagt mit job op…..

Jeg har sagt op…..

Måske havde I gættet det?
Efter mit indlæg i fredags, så er det strømmet ind med varme tanker og ønsker om at jeg var okay. Det er selvfølgelig også mega træls at lave sådan et indlæg, som på mange måder siger alt og alligevel ingenting. Men jeg er altså helt okay. Faktisk bedre end længe, hvor mærkeligt det end lyder.

Jer der har fulgt mig længe, ved at jeg altid har gået utrolig meget op i mit arbejde. Det har så længe jeg kan huske været en kæmpe stor del af min identitet. Måske også FOR stor del af min identitet.
Så da jeg mistede mit faste job for knap 1 år siden, så var det på mange måder et kæmpe nederlag for mig. Det føltes som om hele mit grundlag blev revet væk under mig, og jeg følte det som en identitetskrise uden lige. Jeg var så hamrende glad for det job, at det er meget meget svært helt at sætte ord på. Det var jo for pokker bare et job, syntes mange at mene dengang.

Det var slet ikke sundt at gå så meget op i sit job, og jeg trængte nok til at finde et job hvor jeg kunne skille job og privatliv lidt mere ad.

Det første halve år, trak jeg karriere-stikket så at sige. Prøvede at finde mig selv i det hele og ikke mindst finde ind til hvad jeg nu skulle. I slutningen af 2017 lykkedes det mig så, at få et nyt job som jeg efter bedste overbevisning troede var det helt rigtige for mig. D. 2. januar startede jeg således hos Estee Lauder som E-commerce store Lead for MAC.

Hvorfor har jeg så sagt op?

På mange måder troede jeg, at mit nye job var det helt rigtige. De sidste 12 år har jeg arbejdet indenfor e-commerce og typisk i virksomheder i kraftig vækst, men med et iværksætter islæt over sig.  Nu havde jeg så landet et spændende job i en helt ny branche og tilmed i en stor international virksomhed.

Jeg nåede at arbejde hos Estee Lauder i 3 måneder, men har altså selv sagt op her med udgangen af min prøveperiode. Det var simpelthen bare ikke det rigtige for mig. Jeg følte dag for dag, at jeg mistede mere og mere energi. Mit sande jeg, trivedes slet ikke i det selvom det på mange måder var et virkelig spændende job med mange muligheder.
Der er flere grunde til, at jeg har sagt op og altså valgt at stoppe. Af respekt for virksomheden som trods alt gav mig en chance, så har jeg ikke i sinde at konkretisere det nærmere. Jeg er dem evigt taknemmelig for at have givet mig chancen. Det er udelukkende et valg jeg har truffet og det er truffet ud fra helt egoistiske grunde. Jeg har simpelthen sat mig selv i fokus.

Men hvad så nu?

Jeg har tænkt rigtig meget over hvad jeg skulle gøre, og ikke mindst hvordan jeg skulle håndtere, at mit nye job bare ikke var mig. Det er ikke fordi, det er en forhastet beslutning. Det må I endelig ikke tro.
Når det så er sagt, så føles det lige nu allermest som et kæmpe nederlag. Et nederlag som jeg lige nu prøver at vende mod at være en sejr. En sejr fordi jeg prioriterede mig selv, min intuition og min mavefornemmelse. Noget jeg har haft rigtig svært ved i mange mange år.

Jeg har lært rigtig meget af det, og jeg er nu endnu mere klar på hvad det er jeg gerne vil. Og ikke mindst hvad jeg måske IKKE skal 😉
Vigtigst af alt så trives jeg bare bedst, når mit job får lov at fylde i mit liv. Jeg var rigtig glad for tempoet, energien og drivkraften på mine 2 tidligere arbejdspladser her og her. Dét vil jeg rigtig gerne finde igen.
Min egen forsvarsmekanisme fik mig nok til at søge i en helt anden boldgade og overbevise mig om, at det var det rigtige.

For nu, der har jeg altså for første gang i mit liv meldt mig ledig på jobnet. BUM…….