"Jeg vil bare gerne være glad igen......"

Min frygtelige første arbejdsdag…..

Første arbejdsdag

Jeg har idag haft første arbejdsdag på min nye arbejdsplads. Tror aldrig jeg har været så nervøs for at starte et nyt sted som jeg var idag. Øj hvor har jeg bare tænkt og grublet over hvordan det hele ville være. Det er jo en helt ny branche for mig. Så selvom jeg skal beskæftige mig med et område (e-commerce) som jeg har arbejdet med de sidste 12 år, så har jeg aldrig arbejdet indenfor beauty branchen.

Første arbejdsdag gone wrong….

I nat sov jeg knapt så godt. Vågnede mange gange, og mine tanker omkring min nye branche havde åbenbart sat sig dybere i mit sind.
Jeg mødte simpelthen op, på min første dag og havde forberedt alt fra mit tøjvalg til makeup helt ned til mindste detalje. Desværre kiksede makeuppen totalt. Jeg kunne simpelthen ikke begrænse det og endte med et ganske frygteligt look. Alt for meget blush, highlighter i hele hovedet, og min øjenskygge ændrede sig til at være knaldblå selvom den oprindeligt var brun.

Det værste var at jeg simpelthen ikke kunne rense det af igen. Jeg var simpelthen nødt til at møde op på min første dag, og ligne noget der mest af alt mindede om en gammel dame med kikset makeup og en klovn fra cirkus. Kunne det næsten være mere pinligt, når nu det rent faktisk var beauty branchen jeg skulle arbejde hos.

Heldigvis var det jo bare en drøm – eller mareridt om man vil. En drøm som jeg kun kunne grine lidt af da jeg vågnede.
Min første dag gik så fint og alle var virkelig søde. Jeg har fået et virkelig godt indtryk af både virksomheden og også alle mine nye kollegaer.
Nu glæder jeg mig bare til at komme rigtig igang, og også føle at jeg kan aflaste mine kollegaer. I starten er man jo naturligt lidt overflødig og har 10.000 spørgsmål. Men jeg kan mærke at det kribler i mine fingre for, for alvor at få fingrene ned i opgaverne.

YES – 2018 starter for mit vedkommende på bedste vis og jeg er SÅ glad for mit nye job LIGE HER. Glæder mig allerede til at stå tidligt op i morgen og komme afsted igen 😉

→ LÆS OGSÅ: “Der er noget jeg ikke har fortalt….. Jeg har fået nyt job”

Første arbejdsdag

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jeg vil bare gerne være glad igen......"