Status på ugen #2 // 2. jobsamtale og mit rekrutteringsforløb

Det har ærligt været en lidt “though” uge. Jeg er begyndt at få rigtig mange spørgsmål omkring, om jeg ikke også er begyndt at kede mig med ikke at være i fast job. Men nej, det er jeg ikke. Jeg har rigtig mange projekter jeg kaster mig ud i, og jeg er faktisk endelig nået til det punkt hvor jeg hviler mere i hele min situation. Kede mig? Nej det tror jeg bestemt ALDRIG jeg kommer til.

→ LÆS OGSÅ: Status på ugen #1 // Jobsamtale, nyt hår og første julefrokost

Status på ugen

Sidste uge fortalte jeg jer om en jobsamtale. Denne uge bød på 2. samtale samme sted. Et job som jeg virkelig godt kunne se mig selv i, men som jeg desværre ikke har en afklaring på endnu.
I virkeligheden er jeg ret priviligeret, da jeg har fået et personligt rekrutteringsforløb med i min fratrædelse. Dvs. jeg har en personlig rekrutteringsekspert, som jeg tilmed selv har valgt, til at rådgive mig. Jeg har tilmed også været heldig at have en virkelig lang fratrædelse, hvor jeg kan finde ind til hvad JEG vil nu.
Når det så er sagt, så synes jeg vitterlig det er hårdt det her med at rende til samtaler og skulle sælge sig selv. På mange måder bliver man bare målt og vejet i ALT hvad man gør og siger.
Og så er det rigtig svært at folk stiller spørgsmålstegn ved alt, finder alle hullerne i osten kan man sige. Giver det mening?

Gode råd

Jeg synes tit man ser og læser gode råd til hvad vi som kandidater og ansøgere til en stilling kan gøre bedre. Hvordan vi sikre os at blive set, hørt eller hvordan vi vækker opmærksomhed med vores ansøgning. Men jeg har virkelig også i den her periode stødt på rigtig mange eksempler på hvad rekrutteringsfolk, headhuntere, ledere osv. kunne gøre bedre.

Jeg har overvejet at lave et lille modsvar her på bloggen med gode råd til Rekrutteringsbureauer og headhuntere. Kunne det have interesse?
For mig at se, er det en ligeværdig dialog mellem kandidat og virksomhed. Det er bare så langtfra hvad man i virkeligheden oplever. Jeg faldt bl.a. over den her artikel, som selvfølgelig er rigtig på mange punkter, men som også provokerede mig helt vildt.

Er der mon nogle af jer der læser med, der også er midt i hele forløbet med ansøgninger, samtaler osv.?
Jeg er ikke på dagpenge eller meldt arbejdsløs, for jeg er stadig i min fratrædelsesperiode. Så på den måde har jeg ikke arbejdsformidlingens krav hængende over mig. Og gud hvor er jeg dog glad for det, for det er altså bare ikke lutter lagkage den process kan jeg fornemme? Så jeg vil for alt i verden gerne undgå den del.

Mit rekrutteringsforløb

I fredags var jeg inde hos det firma som hjælper mig med mit rekrutteringsforløb. Jeg har nu flere mål sat for mit videre forløb, da jeg blev bedt om at sætte mig mål for:

• Hvornår jeg skal være i job igen
• Selv finde 3-5 virksomheder jeg godt kunne tænke mig at arbejde for
• Hvor mange samtaler jeg skal opnå at blive kaldt ind til
• Sætte mig en belønning

Det hele havde jeg mere eller mindre i hovedet, men jeg skal skrive det ned og det gør det straks langt mere alvorligt. Mit indre håb var faktisk at jeg måske var i job allerede her 1. dec. eller måske senest 1. januar.
1. december er der jo nok desværre ikke de store chancer for…… 1. januar vil jeg stadig rigtig gerne, men mit mål er at jeg skal være i job igen inden 1. marts.

Den med de 3-5 virksomheder jeg godt kunne tænke mig at arbejde for, den har jeg sværest ved. For jeg synes jo virkelig der er mange spændende steder derude.  Flere af dem har jeg faktisk allerede været til samtale hos. Jeg tror jeg er nødt til at starte med at definere hvad det er der er vigtigt for mig. Hvad jeg vægter højest i et job.

Måske bliver jeg klogere på hele min arbejdssituation i den kommende uge, ligesom jeg håber på at være nået længere i mit rekrutteringsforløb. Det ville godt nok være en dejlig julegave at vide, at man kom i job, f.eks. 1.januar :0) Så hvis mit ønske skal gå i opfyldelse, så må jeg hellere arbejde endnu hårdere for det !