Thailand 2017 - Day 14

Thailand 2017 – Day 15

Læs om Thailand ? Day 14 // LIGE HER ? KLIK

Thailand - Day 15

Thailand – Day 15

Dag 15 på vores rejse i Thailand er ubestridt den værste dag ud af alle dage vi nogensinde har oplevet i Thailand. Faktisk er den så slem, at jeg slet ikke har nogle billeder fra dagen idag.

Det er absolut den eneste dag fra en ferie, jeg aldrig har haft billeder fra :0(

Vi starter ellers dagen med høj optimisme. I dag skal vi rejse videre fra Koh Lipe og mod Phuket. Da vi vågner er vejret gråt og kedeligt, så vi tænker egentlig ved første øjekast at det passer fint med at vi har en dags rejse foran os, hvor vi alligevel ikke ville kunne nyde det gode vejr hvis det havde været sådan.
Vi går tidligt til morgenmad og mens vi sidder der åbner himlen sig. Selvom det har regnet meget mens vi har været i Thailand, så har det aldrig regnet SÅ meget som nu. Det står seriøst ned i lår tykke stråler og vi begynder så småt at blive nervøse over at vi om 2 timer skal sidde i en speedbåd ude midt på det åbne hav. Men der er 2 timer til vi skal sejle og vi tænker at forhåbentlig er vi så heldige at regnen stilner af.

45 minutter før afgang, må vi dog indse at det ikke kommer til at ske, og vi begynder at undersøge med hotelpersonalet om speedbåden rent faktisk vil sejle derfra da vejret virkelig er slemt. De undersøger og bekræfter at den vil sejle til tiden.
Så er gode råd dyre, da alt vores bagage nu rent faktisk skal ud i det åbne skybrud. Vi rejser jo med rygsæk, og intet vi har med er vandtæt på den måde. Så vi får en masse sorte sække af hotellet og må pakke vores bagage ind så godt som det nu er muligt. Derudover tager vi hver en sort sæk over os som regnoverslag.
Hotellet er søde at kører os ned til Pattaya beach, hvor speedbåden sejler fra. Dernede står vi så i silende regn, MED al vores bagage og håber bare det bedste. Alle vores ejendele ligger nu i silende regn – vores kamera, min computer, drengenes iPad og alt vores tøj. Vi kan ikke gøre andet end bare at håbe på at alt vil overleve….

Men det skal vise sig at blive endnu værre !

Speedbåden er nu klar og vi kan gå ombord. Det drypper ned alle vegne også selvom båden er overdækket, så vi forsøger at finde pladser hvor det ikke drypper ned og hvor der er nogenlunde tørt.
Det er fuldstændig ligegyldigt skal det vise sig, for da vi først sejler kommer der seriøst vand ind alle steder fra. Regnen pisker ind, og Lucas og jeg sidder endda forrest i båden hvor vi får regnen direkte pisket ind i ansigtet. Er det ikke regnen, så er det en bølge som slår op og havvandet står direkte ind i hovedet på os. Jeg må tage solbrillerne på, fordi jeg på ingen måde kan holde øjnene åbne uden.
Kasper og Julius sidder længere nede i speedbåden, og båden vipper og gynger derudover så meget at jeg ikke kan vende mig om for at se hvordan de har det.

Jeg er så pisse hamrende bange som vi sidder der, og lige som jeg tænker at jeg må forsøge at få ro på så begynder det at tordne. Vi er nu på åbent hav, hvor himlen i den grad har åbnet sig over os og tordenvejret er nu lige over os og lynene begynder at slå ned. Vi har kun sejlet i ca. en halv time og sejladsen vil normalt tage halvanden time.
Der lyder et ordentligt brag og et lyn slår ned lige omkring båden. Var jeg bange før, så er jeg seriøst ved at dø af skræk nu. Det værste er at jeg helst ikke skal vise Lucas HVOR bange jeg rent faktisk er, og dermed også gøre ham endnu mere bange.

Jeg begynder at visualisere inde i mig selv at vi kommer i havn og overlever. Det at jeg tidligere var bange for alt vores elektronik og om det ville overleve – det sætter det hele i perspektiv. Lige nu håber jeg bare på at vi kommer i land i live.
Mine visualiseringer bliver forstyrret af billeder af os nede i havet omringet af lyn og langt fra land.

Det lyder måske virkelig overdrevent, men jeg er seriøst bange og jeg har altid hadet tordenvejr. At jeg så rent faktisk nu sidder på åbent hav i en speedbåd med hele min familie i åbent skybrud, er bare det værste.

Tordenvejret stopper heldigvis brat og vi kommer i land. Sjaskvåde, men i live.
Nu skal vi “bare” finde vores private minibus, som skal fragte os fra havnen i Pak Bara og til Phuket. En køretur på ca. 6-7 timer.

Billedet i dag er fra solnedgangen på Koh Lipe aftenen inden. Jeg har slet ingen billeder fra dag 15.

Følg med igen i morgen, hvor jeg viser endnu et billeder fra vores tur.

?? Kom til næste afsnit: Thailand 2017 ? Day 16// LIGE HER ? KLIK

2 kommentarer

  • Astrid

    Fy for den lede!! Kan seriøst godt forstå at du var ved at dø af skræk! Jeg har været på Ko Lipe flere gange og har også oplevet en skrækkelig tur derfra jeg aldrig glemmer. Godt at den tur er overstået???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Christiansen

    Wow en tur ?… jeg bliver en smule skræmt over at jeg er på vej til krabi midt i regntiden om en måneds tid…. nej jeg glæder mig også ❤️… kunne godt tænke mig at vide hvilke rejsevaccinationer I fik forud rejsen?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailand 2017 - Day 14