Thailand 2017 - Day 9

Thailand 2017 – Day 10

Læs om Thailand ? Day 9 // LIGE HER ? KLIK

Thailand - Day 10

Thailand – Day 10

Solen har for alvor været fremme idag og stort set ikke en sky på himlen – YES nu kan vi kender Thailand. Alle har fået godt med farve i kinderne idag og vi har bare nydt at snorkle, dase og drikke kolde Chang på stranden.

Om aftenen går vi fra hotellet og ind til byen. Drengene brokker sig en del over gå-turen, for der går en shuttle-bus direkte ind til byen ganske gratis, men vi har godt af at røre os og ikke mindst se lidt af øen uden automatisk at tage de mest turistede løsninger.
Så vi går først langs sunrise beach og så ind mod byen ved vores gamle hotel, vi boede på sidste år – Salisa resort. Egentlig ikke så meget et hotel, men mere små bungalows i strandkanten.
Koh Lipe er virkelig ikke særlig stor, så det kan anbefales at man prøver bare at gå lidt rundt på øen. Man kan næsten ikke fare vild før man faktisk er tilbage til udgangspunktet og det er kun rart at se nogle af de mere lokale ting på øen istedet for at gå efter der hvor der er flest folk.

Vi havde en lidt dårlig oplevelse i går med vores aftensmad hvor vi sad og ventede i næsten en time, så i dag har vi bare brug for total ukompliceret og nem aftensmad. Så vi ender på Pattaya beach til solnedgangen med Thai pandekager, sandwich, kolde øl og sodavand. Billigt, simpelt og helt igennem skønt.

Billedet i dag er fra aftensmaden ved solnedgangen på Pattaya beach. Min meget simple aftensmad bestående af en iskold Chang øl og en thai pandekage med æg, ost og skinke ;0)

Følg med igen i morgen, hvor jeg viser endnu et billede fra vores tur.

?? Kom til næste afsnit: Thailand 2017 ? Day 11// LIGE HER ? KLIK

1 kommentar

  • Øj mand… det der gad jeg virkeligt godt.
    Det er fedt at følge med i jeres tur (selvom jeg sidder herhjemme og bliver misundelig)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailand 2017 - Day 9