Konkurrence - Disney by Wheat

Projekt Nyt Køkken #2 – Vores “gamle” køkken

Som det sikkert ikke er gået nogens næse forbi, så er vi ved at tage hul på vores køkkenprojekt. Det nye køkken er bestilt og betalt. Nu står der sådan set “bare” en stor opgave foran os med rent faktisk også at få sat det nye køkken op og installeret. Skal jeg være helt ærlig, så frygter jeg lige netop den del så meget at jeg nærmest bare overvejer om vi nu virkelig ikke bare kan leve med det gamle køkken. Qua vores tidligere oplevelser med vores tilbygning som I kan læse om lige herher og her bl.a. – så er det bare virkelig som om alt indeni os ønsker at løbe skrigende bort allerede nu inden vi nærmest ikke er kommet igang.

Vores gamle køkken

Men det holder jo ingen steder, for det gamle køkken det trænger nu virkelig til en renovering og det er nok endnu mere gået op for mig nu hvor jeg har siddet og redigeret billederne til det her indlæg.

Nyt køkkenNyt køkkenNyt køkkenNyt køkkenNyt køkken

Billederne er taget en hel almindelig dag, med hverdagsrod til følge og der er absolut ikke pyntet på virkeligheden på de her billeder. Men hvorfor er det, at det lige altid skal være så pænt så pænt når vi viser noget frem her i blogverdenen?
Så here goes – det her er altså grunden til at vores køkken det nu skal laves.

Et af de største problemer i vores køkken er at det er alt for lavt til os begge som i den grad har en højde på den gode side af gennemsnittet ;0)
Dernæst så er det simpelthen for lille. Jeg har både for lidt skabsplads og for lidt bordplads. Det ses tydeligt på billederne her, hvor rodet også består i at samtlige af mine køkkenredskaber og andet bare står og fylder rundt omkring på bordpladen.

I forlængelse af køkkenet har vi spisestue/opholdsrum, som før vi byggede ud var både spisestue og stue. Det betyder at vi har et forholdsvis stort areal, som vi faktisk slet ikke bruger og derfor gerne vil udnytte til køkken.

Vores hus er indrettet på den måde at vi har store fælles rum og små værelser/soveværelser. Sådan kan vi godt lide det og vi kan også godt lide at vores fællesrum opfordre til samvær.

Nyt køkkenNyt køkkenNyt køkkenNyt køkkenNyt køkken

Så hele rummet her får altså et kæmpe løft, men jeg synes det kunne være meget sjovt at vise jer hvordan det ser ud nu så man virkelig kan få en ide om udviklingen.

I første omgang, der har vi fået revet den hvide halvmur ned imellem køkken og spisestue. Allerede ved at rive den ned, kan vi se hvor meget mere plads det har givet. Helt fjollet, da den væg egentlig aldrig rigtig har været til andet end pynt.

Hvis I vil se planerne for vores nye køkken, så kig med i det her tidligere indlæg om vores køkkenprojekt: Projekt Nyt Køkken #1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence - Disney by Wheat