Get the look - Mor #2 // Ganni, By Malene Birger og Sofie Schnoor

Min uge – Uge 24 // Lørdag

Læs om min fredag LIGE HER
 

Puha sidste uge, var i den grad hårdt spændt for og det mærkede jeg for alvor da vi ramte weekenden. Så meget at jeg faktisk først nu har kunne samle mig for lige at afslutte min uge gennemgang :0)

Mine weekender er i den grad hellige for mig, til en vis grad :0) Det er her jeg lader op og her jeg 100% kan prioritere private anliggender og min familie. Det betyder også at mit arbejde hos Boozt.com faktisk bliver arkiveret henover weekenden.
En gang var det sådan at jeg nærmest non-stop arbejdede – og det endte faktisk med at det på ingen måde var særlig effektivt. Jeg nåede så at sige aldrig at lade op. Så det har jeg forstået vigtigheden af, og prioritere idag benhårdt min tid :0)

 

Min uge – Uge 24 // Lørdag

 

Kl. 7.30 – Mit vækkeur ringer. Det gør det ellers normalt ikke på en lørdag, men idag har vi takket ja til en invitation fra Playmobil om en dag i Zoo. Drengene har længe talt om at de gerne ville en tur i Zoo, og specielt Lucas som har et helt specielt forhold til dyr.
Så da denne invitiation tikkede ind i min mailboks, var vi ikke i tvivl.

Vi skal møde i Zoo kl. 10.00 og da vi bor en times kørsel fra København, så skal vi lige op og igang inden vi skal afsted omkring kl. 9.00

Jeg står op, vækker drengene og gør os klar.
Kasper er god til at stå op i sidste øjeblik, så han sover “lidt” længere :0)

Igen så hader jeg at starte dagen med at stresse – også i weekenden. Så jeg står gerne op og gør drengene klar alene.

 

Kl. 9.00 – Vi kommer lidt en anelse senere ud af døren end lige beregnet, men stadig ingen stress.
Walther skal være alene hjemme mens vi er afsted, det er han vant til og selvom han stadig er en hvalp, så er han super dygtig til at være alene.

 

Kl. 10.00 – Vi mødes med Playmobil og når lige at hilse på nogle af de andre bloggere med deres familie, bl.a. hende herhende her og ikke mindst hende her. Mange af os har været sammen weekenden inden i Fårup Sommerland og det er altid så hyggeligt at ses igen.

Dagen er planlagt med bl.a. en hyggelig skattejagt, hvor vi skal rundt og finde svar på en række spørgmål om dyrene som man både kan finde i den rigtige Zoo og i Playmobil Zoo. Vi får 10 Playmobil dyr med, som vi skal forsøge at tage billeder af sammen med de levende dyr og vi går all-in (hvilket I måske så hvis I følger med på blogggens Instagram)

Lørdag

3 af vores bud på at tage billede af PLAYMOBIL dyrene sammen med de levende dyr.
De resterende 7 billeder kan man se på bloggens Instagram
 
 

Kl. 12.00 – Frokost i Zoo, hvor vi får udleveret den lækreste madkurv.

LørdagLørdag

Lucas er vild med pingviner, så dem skulle vi selvfølgelig forbi og sige farvel til :0)

 

Kl. 15 – Vi forlader Zoo og vender snuden hjemad. På vej hjem i bilen går drengene i total selvsving over de 10 Playmobil dyr, som vi har fået lov at få med hjem. “Problemet” er at det er 10 forskellige dyr og de nu skal dele dem :0) De bliver bedt om at finde en løsning selv som de begge kan acceptere og det går i hårdknude.
Drengene er 8 og 11 år (snart) og vi beder dem faktisk ofte om selv at løse deres konflikter. Det tvinger dem til at lære at gå på kompromis og acceptere at man ikke altid kan få ret. Nogle gange må vi gå ind og “mægle” imellem dem og hjælpe dem på vej, men vi er ret sikre på at vi kun gør dem en bjørnetjeneste hvis vi konstant løser deres konflikter.

Det er jo virkelig forkælet at blive uvenner og at man FÅR noget, men nok også meget naturligt at man bare gerne vil have det hele :0)
Kender I det?

 

Kl. 16.00 – Vi lander hjemme igen godt trætte. Drengene får lov at spille lidt iPad og Kasper kaster sig ud i projekt “vaske vinduer”. Det tvinger så også mig til at holde mig lidt igang, da jeg får lidt dårlig samvittighed over at kaste mig på sofaen (det er faktisk det jeg har mest lyst til) mens han knokler rundt.
Så det ender faktisk med at vi får ryddet godt og grundigt op i huset og gjort rent.
Dejligt bagefter.

 

Kl. 18.00 – Vi er faktisk ikke rigtig sultne efter den fantastiske madkurv i ZOO, så vi ender med at bage nogle pølsehorn vi spiser som “aftensmad”.
Fordelen ved store børn – det er slet ikke så kompliceret :0)

 

Kl. 19.00 – Drengene leger og spiller resten af aftenen, mens Kasper og jeg kaster os over projekt-ny-garderobe til Kasper. Vi sætter min Mac til fjernsynet og shopper Boozt tynd for lækre sager til ham. Kasper går på ingen måde op i mode og shopper virkelig sjældent tøj :0) Men nu trænger han virkelig til både skjorter, jeans, shorts og t-shirts.

Vi hygger os med det og glæder os til at få alle de lækre styles hjem og prøve. Vi bestiller en masse sådan at han kan prøve det på, for det er nemlig super nemt at returnere såfremt der alligvel er noget som ikke lige var som man håbede.

 

Kl. 23.00 – Drengene bliver lagt til at sove og vi går også selv i seng trætte ovenpå en god og aktiv dag sammen.

 

Læs også om min mandag LIGE HER, min tirsdag LIGE HERmin onsdag LIGE HERmin torsdag LIGE HER og min fredag LIGE HER.

 

Fortsættelse følger med: Min uge ? Uge 24 // Søndag
 
 
 
Indlægget indeholder affiliate links
 
 
 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get the look - Mor #2 // Ganni, By Malene Birger og Sofie Schnoor