Lucas’ nye Zebra sko fra Hummel

Zebra sko fra Hummel
Dyreprint er jo på ingen måde noget nyt, men her på AW kollektionerne kommer vi også til at se en del dyreprint til drenge. Og ved I hvad? JEG ELSKER DET!!!
Måske er jeg bare skadet, men hvorfor skal drengetøjet altid være så kedeligt? Jeg falder ofte for det der skiller sig lidt ud og som vi måske ikke har set på helt samme måde i tidligere kollektioner.
Lucas har fået de her nye zebra sko fra Hummel, og jeg er helt vild med dem. Det er Lucas forøvrigt også.
Herhjemme kan vi godt lide at skille os lidt ud, og det gør vi måske ofte i og med vi bor på landet. Herude går man ikke så meget op i hvad der er den nyeste mode. Men børnene kan ligesom de fleste andre steder være ret hårde ved hinanden.
Jeg kan godt lide at drengene prøver lidt sjove og anderledes kombinationer af i forhold til hvad tøj de får på. Heldigvis er de stadig helt med på den, og jeg elsker at de tør tage det på de kan lide og ikke hvad andre diktere er det rigtige.
F.eks. er der ingen af drengene der endnu bekymrer sig om hvad mærke de har på, eller som sådan ønsker sig bestemte ting i deres garderobe. De kunne faktisk ikke være mere ligeglade. Så selvom deres mor er en kæmpe “tøj-spasser”, så påvirker det på ingen måde dem – og det gør mig faktisk glad og stolt over dem. Giver det mening?
På grund af mit job, så har jeg måske altid været lidt bekymret for om det påvirkede dem i en lidt for overfladisk retning hvor de alt for tidligt havde en holdning til materielle ting og f.eks. hvad tøj der var det helt rigtige.
Vi oplever faktisk at en del af drengene i deres klasser ellers er ret beviste om deres tøj. Ellers tror jeg måske det er meget en pige ting i den alder?
Hvordan er jeres børn omkring det?
Må jeres drenge gå i dyreprint?

Indlægget indeholder affiliate links
Min søn på 3 ser dejlig ud i dyreprint. Denne sommer havde han et par zebra-sneaks fra H&M’s pigeafdeling. Tror bestemt at han skal have dit bud!:-)