Når kvinde er kvinde værst…..

Der sker noget i blogverdenen og har i min optik gjort det i et halvt til et helt års tid. Jeg læser selv ufattelig mange mor-blogs (og andre blogs for den sags skyld) pga. mit job, nogle fanger mig personligt og andre holder jeg øje med rent og skær pga. mit job.

Noget jeg har lagt mærke til er at der hersker utrolig megen pegen-fingre-af-andre-blogs-og-sådan-her-gør-jeg.
Pt. er der en tendens til at mor-bloggere bliver delt op i de negative og de positive. Og HEY jeg forstår faktisk ikke helt denne opdeling, eller opfattelsen af hvad der er hvad.

Jeg elsker alle de blogs jeg følger med på, og ser ikke den ene bedre end den anden – men at vi alle sammen kan noget hver især som er helt unikt for lige netop vores univers.

Overskriften er måske meget sigende for hvordan jeg tit og ofte synes at vi kvinder kan behandle hinanden. Det oplever jeg nu både i blog-verdenen, men altså også i min karriere og i hele det job-mæssige aspekt.
Hvorfor er det at det kan være så svært at se op til, rose en eller klappe en kvinde på skulderen som gør det pisse hamrende godt. Hvorfor skal vi føle os trådt på hvis andre har success udover vores egne grænser. Er det misundelse? Fordi vi ikke selv havde fået den ide? Ja hvad fanden er det dog?

Måske tager jeg lige lovlig meget på vej, men jeg vil rigtig gerne bruge muligheden for at slå noget fast med syv-tommer søm én gang for alle.
Jeg vil rigtig gerne forklare en del af det her med at være blogger, forklare hvordan det hænger sammen og hvordan det hele faktisk ikke bare er Palles gavebod fordi man har en blog med mange læsere.

Mest af alt fordi jeg gerne vil have at I, mine læsere, føler jer helt trygge her på mit univers og kan tage mine råd til jer uden at føle at jeg sidder her med en skummel bagtanke og udelukkende er her pga. det kommercielle.

 

Sponsorater / Gaver

Der hersker pt. en debat omkring hvordan bloggere bare modtager gaver og sponsorater i et væk. KAN en blogger virkelig være troværdig såfremt han/hun har modtaget noget fra et firma og nu vælger at skrive om det på sin blog?

Mit svar:
JA – en blogger vil altid være troværdig uanset om produktet der beskrives er købt, sponsoreret eller foræret i gave. Hvorfor spørger du måske – og det kan jeg godt forstå, så lad mig komme med en forklaring.

En blogger er skattepligtig af ALT der modtages. Endda ting som ikke nødvendigvis beskrives på bloggen og som aldrig nogensinde kommer online. Personligt kender jeg ikke nogle bloggere her i DK, som ikke er ret bevidste om det her. Og personligt tror jeg på at ingen bloggere vælger at modtage noget, såfremt de ikke personligt også har en interesse i produktet.

Er en blogger mere utroværdig fordi han/hun f.eks. har modtaget børnetøj til sit/sine børn mod evt. selv at have investeret i det, f.eks. på udsalg eller lign.?

Mit svar:
Jeg modtager selv som indkøber og også som blogger utrolig meget tøj til mine børn. Ville jeg vise det eller sige ja tak til det, såfremt det rent faktisk ikke var noget jeg nogensinde ville give mine børn på? NEJ! Svaret er ganske enkelt et klart rungende NEJ.
Samtidig skal jeg jo igen svarer skat af alt jeg modtager, så får jeg noget gratis? Nej, det gør jeg faktisk ikke!
Igen så betaler jeg for alt jeg modtager, og er jeg så ikke ligeså troværdig som ham/hende der har været ude at købe tøj til sit barn på udsalg?
Jeg mener vi giver jo stort set den samme pris for tøjet?
Hvorfor pokker skulle jeg så være mindre troværdig?

Ja undskyld, men det forstår jeg simpelthen ikke.

Og igen, så har jeg altså kun det bedste at sige om alle mine med-bloggere og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at nogle ikke skulle komme med deres helt personlige mening om de ting de vælger at vise på deres blogs. Jeg er også ganske sikker på at ingen af mine med-bloggere ønsker at fremhæve noget positivt som de i bund og grund ikke kan stå inde for.
Måske er jeg naiv, men jeg går jo heller ikke og spekulere i hvilke folk der bruger sort arbejde, betaler den rette skat osv. osv. (Ja jeg synes Lars Løkke sagen også er ude af proportioner). Jeg stoler på at holder folk sig ikke indenfor de gængse regler, så er der en anden instans som tager sig af dette. Det er ikke mit job eller min tid der skal bruges på at vurdere om folk gør det rigtigt eller ej.

Jeg vælger at se det bedste i folk og hvorfor spilde tid på at gøre det modsatte. Er det i virkeligheden ikke folks eget problem, så længe man selv har sit på det rene? Hvorfor har vi så travlt med hvad alle andre gør og hvorfor?

 

Kan man stole på mig som blogger når jeg største delen af tiden linker til samme butik (Boozt som er min arb. giver, tidligere var det StylePit hvor jeg arbejdede inden)

Mit svar:
Pforpernille.dk er min personlige blog, den er ikke ejet af eller på nogen måde drevet af min arbejdsgiver. Jeg vælger selv at skrive om det, linke til og sågar dele mine arbejdsdage med mine læsere fordi det er så stor en del af mig.

Det er helt naturligt for mig at gøre dette, og det eneste jeg får ud af dette det er såfremt mine affiliate links de bliver benyttet. Affiliate links er altid skrevet i selve indlægget såfremt de er brugt, og de gør at der betales en lille procentdel af et evt. køb tilbage til mig.
Bruges mine links ikke og foretages der ikke noget køb, ja så er det så såre simpelt at jeg heller ikke modtager noget som helst.

Og sådan fungerer det også på stort set alle andre blogs. Jeg bruger bare ofte mine links til samme sted, da jeg personligt ville føle mig utroværdig såfremt jeg ikke skulle linke til der hvor jeg arbejder.

 

Hvorfor viser og skriver jeg for det meste om de positive ting der er i familielivet?

Mit svar:
Det er jo ikke fordi bloggeren der skriver om de svære og ofte tabu-belagte ting, ikke har det godt i sit liv og aldrig oplever positive ting.
Lige sådan er det for mig, fordi jeg vælger at skrive om det dejlige og alt det positive i mit liv (omend jeg også synes jeg har været inde på mindre svære emner), så betyder det jo ikke at det hele også til tider er mega svært, manden er en idiot, ungerne umulige osv. På ingen måde.

Personligt er jeg bare sådan indstillet (og det vil alle der kender mig godt nok vide) at jeg har det med at fokusere på alt det gode. Det er min måde at håndtere livet og også de svære tider. Og guderne skal vide at jeg, min familie og Hr. mand også har været vores tider igennem.
Men igen, så er jeg bare sådan indstillet at jeg er bedre til at formidle det positive.

Derfor er der ikke noget galt med dem der gør det modsatte. Det er jo bare deres måde at håndtere det svære på, og lige præcis det der gør os alle sammen unikke på hver vores måde.
Gud hvor ville det være kedeligt hvis vi alle sammen var ens ;0)

Flere spørgsmål

Jeg er ked af hvis dette virker som et surt opstød, for det er det på ingen måde.
Personligt kan jeg bare mærke at det dræber en lille smule af min motivation for at blogge (og den er ellers stor), at jeg konstant bliver mødt med de her fordomme og holdninger til hvor nemt det er for os bloggere og hvor utroværdige vi er, samt hele den her positiv/negativ debat.

Måske er det bare ferietanker der spiller mig et puds, men jeg havde bare brug for at få det ud.

Har I ellers nogle spørgsmål, eller sidder I med noget hvor I tænker at det var lige godt satans – det er jeg nødt til at høre mere om, så stil mig endelig ALLE de spørgsmål I vil i kommentarfeltet herunder.
Jeg vil hellere end gerne svare jer alle sammen på hver og et. Det vigtigste for mig er at I følger med her hos mig, uden at sidde tilbage med en følelse af at være blevet snydt eller på anden måde vildledt.