Se køerne danse på søndag – Økodag 2014

Økodag 2014 – Søndag d. 13. april
Et arrangement som vi plejer at være vilde med her i familien, og som tilmed er ganske gratis er “Økodag”. Dagen hvor køerne bliver lukket på græs, og hvor man kan finde en land række gårde landet over som holder åbent hus.
Jeg har skrevet om det tidligere – sidste år LIGE HER og forrige år LIGE HER.
På søndag er det økodag igen. Køerne lukkes ud præcis kl. 12, men gårdene har åbent fra kl. 10-14.
Du kan finde en gård i nærheden af dig på Økodag’s hjemme side KLIK HER
Det er sådan et hyggeligt arrangement, så jeg vil varmt anbefale det til alle børnefamilier. Der er som sagt en lang række gårde fordelt rundt i hele landet, så der er rig mulighed for at finde en gård i nærheden af dig.
Sidste år var vi forhindret, men forrige år besøgte vi Pileborggaard nær Mørkøv, hvor billederne her også er fra. Hvis I bor i nærheden af Mørkøv, så kan den gård ihvertfald varmt anbefales. Det er en lidt mindre gård, men der er ca. 40 malkekøer, samt halmlegeplads for børnene og så er der mulighed for at bage snobrød. En rigtig hyggelig mindre gård.
I år tror jeg vi vil forsøge at besøge Stensbølgård, hvor der både er traktorprøvning, halmlegeplads, kalveklap mm. Og så har de ca. 120 malkekøer og 150 kalve og kvier. Så hvis I også tænker at besøge Stensbølgård, så kan det være vi ses?
Skal I også til Økodag på søndag?
Vi var også afsted igen i år og det er bare superhyggeligt og sjovt at se køerne lave hop/spring og dans 😀 Det var dog ikke så gratis i år – der blev opkrævet p-afgift…. Lidt underligt, når p-pladserne jo “bare” er på en mark