Behandlet og ubehandlet uld – Superwash uld

 

 

2. del af min analyse og gennemgang kommer i høj grad til at handle om behandlet / ubehandlet uld og herunder selvfølgelig det meget omdiskuterede emne SuperWash uld.

Det var min kære medblogger, Bastabum.dk – som I første omgang fik mig igang med at granske emnet yderligere. Et emne som jeg qua mit job vidste en del om i forvejen, og hvor jeg fornemmede at man typisk fremstiller emnet med sit eget synspunkt og sin egen mening. Men hvad er facts og hvad er egentlig en superwash behandlet uld? Og ikke mindst hvad er en ubehandlet uld?

I kan læse 1. del af mit indlæg omkring uld lige her: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

 

Behandlet/ubehandlet uld

Der skelnes ofte mellem behandlet og ubehandlet uld. Typisk betegnes behandlet uld som værende superwash uld ? men dette er ikke altid tilfældet. Behandlet uld kan være behandlet på flere forskellige måder.
Uld har som udgangspunkt altid brug for en eller anden form for behandling og kemi er svær at undgå 100%. Alt uld får en form for kemisk behandling mere eller mindre. Jo dårligere uldkvalitet jo mere efterbehandling er der behov for.

Typisk er behandlet uld mere slidstærkt end ubehandlet uld, som er mere sart og følsomt. Flere mener at den kemiske behandling som behandlet uld får er med til at minimere uldens funktion ? eller at den nærmest helt er væk. Dette findes der ingen belæg for og må betegnes som en påstand.
Fra et miljømæssigt synspunkt vil det ubehandlede uld være bedre på kort sigt, men man kan også tage i betragtning at levetiden på behandlede uld produkter typisk vil være længere da de er mere slidstærke.

I Norge er uld yderst populært og bruges i funktionelt øjemed i en helt anden grad end vi f.eks. gør her i Danmark. Nordmændene bruger både ubehandlet men i endnu højere grad også behandlet uld, hvor de oplever samme glæde ved uldens egenskaber.

Derudover findes der også forskellige uldtyper og kvalitetet f.eks. alm. fåreuld, merinould, alpaca uld, mohair osv. Her kan der være forskel på uldens styrke og ikke mindst fiberlængde. Merino ulden regnes for noget af det fineste og bedste uld til tekstil pga. den meget lange fibre og forholdsvis ensartede struktur.

Det er her certifikationerne bl.a. kan afgøre i hvilken grad du som forbruger ønsker at forholde dig – læs mere i første del af mit indlæg om uld: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

 

Superwash behandlet uld

Der er mange forskellige måder at behandle uld på, men vigtigst af alt er det vigtigt at pointere at der ikke er noget uld der vitterligt er ubehandlet. Al uld bliver behandlet for ellers er der alt for meget lanolin i ulden. I økologisk uld vaskes lanolin ud med vand og almindelig sæbe, mens der når man taler om behandlet uld er tale om en behandling der minder om en Superwash.

Superwash er et registreret varemærke under Woolmark, men der findes andre metoder at behandle uld på. Andre betegnelser for behandling af uld kan være Mercerisering, EasyCare m.m.

Ofte betegnes vasken som et ?syrebad? ? hvilket lyder rigtig voldsomt, da de fleste nok kan forestille sig hvad der sker med uld hvis det kommer i ren syre. Vasken er oftest en klor vask, som er med et meget lavt koncentrat af klor.
Ulden får herefter en behandling som får fibrene til at lukke sig igen, så de ikke stritter og dermed stikker og kradser.

Når man taler om at ulden efterfølgende bliver behandlet med en form for akryl behandling er dette i de fleste tilfælde ikke for at gøre produktet udelukkende vaskbart. Det kan også være en behandling som bruges, hvis der er brugt en meget kraftig og dårlig uld kvalitet, hvor man ønsker den skal virke lige så fin, blød og ikke kradsende som f.eks. Merino.
Ved en dårlig kvalitet uld brænder man med syren de strittende fimrer hår af ulden og herefter behandles med en akryl for at lukke fibrene igen. Det er ved denne behandling man kan tale om at værdierne og kvaliteterne ved uld forringes kraftigt.

Der er altså forskel på om man behandler uld for at gøre den vaskbar, eller man behandler for at dække over en dårlig uldkvalitet.
Kig efter hvilken type uld, produktet er lavet af og husk at Merino ulden regnes for noget af det fineste og bedste uld. Her er en voldsom efterbehandling slet ikke nødvendig.

 

Uldens funktionalitet og egenskaber

I en Superwash-behandling fjernes skaller fra uldens fibre i et klorbad. Derefter passerer ulden gennem flere rensningsbade, så der til sidst ingen klor findes i ulden. Til slut bliver ulden dækket af en tynd Polyamid-film for at forhindre uldfibrene i at stikke op igen. Pro­centdelen af Polyamid-film udgør mindre end 1% af uldfibrene og derfor påvirker det ikke uldens egenskaber. Denne behandling gør, at ulden kan maskinvaskes og ødelægger på ingen måde uldens egenskaber og funktioner.

Ulden er stadig i stand til at ånde og bevarer evnen til optage fugt mellem 30 til 40% af dens egen vægt. Ikke 40 gange sin egen vægt som der nævnes forskellige steder.

Alle andre egenskaber som f.eks. isoleringsevnen, vil også være uændret.

Der findes absolut ingen tests eller beviser på at det modsatte skulle være tilfældet.

 

Vaskemærker

Lige en ekstra kommentar til superwash så er der desværre i dag ingen lovgivning der kræver beskrivelse af efterbehandlinger og mængden af dette man skal kun skrive kompensationen af uld, bomuld, polyester etc.

Grænseværdien er 5%, dvs. er noget under 5% er det ikke nødvendigt at gøre opmærksom på dette. Dette gælder for alle!

Mange mener at behandlet uld ofte vil indeholde en procentdel polyester, polyamid eller lign. og man derfor er garanteret at hvis der på vaskemærket står 95% uld, 5% polyamid ? så er det superwash behandlet.
Produktet kan dog indeholde polyamid pga. flere årsager. En uld/bomuld kombination vil f.eks. altid have polyamid i, da man forbinder 2 lag. De 2 lag syes sammen af en tråd som binder de to lag ? denne tråd er typisk polyamid og indeholder altså mere end hvad grænseværdien tillader. Det har intet med superwash at gøre.

En anden grund er at man i nogle tilfælde vil strikke en polyamid tråd med ind i garnet for at gøre metervaren mere fleksibel. Tråden strikkes ind sammen med uldtråden og er altså ikke en belægning ovenpå uldtråden som begrænser uldens funktioner og kvaliteter. Dette kan sammenlignes med at man tilføjer elasthan til en bomuldskvalitet.

Vaskemærket og angivelsen af kvaliteten herpå er et udtryk for selve varen og IKKE metervaren. Dvs. elastik, sytråd og knapper på produktet kan der også være taget højde for. Husk dog at smertegrænsen er 5% så er noget under 5% af varens kvalitet, så er det ikke nødvendigt at påføre.

 

Læs meget mere om uld

Jeg håber at I ved at læse dagens afsnit er blevet endnu klogere på uld.
Som sagt vil jeg ikke fortælle rigtigt og forkert, for det er helt op til den enkelte. Men der skal ihvertfald ikke sidde nogle derude der føler sig som dårlige forældre, føler sig snydt eller det der ligner fordi de enten har brugt den ene eller den anden type uld. Det skal være op til den enkelte at tage beslutningen om hvad der er rigtigt for deres vedkommende og ikke mindst hvad der passer ind i deres hverdag.

I morgen vil jeg gennemgå de enkelte mærker og lave en kort gennemgang af hvor ulden kommer fra, hvordan ulden behandles og ikke mindst hvor den produceres. I vil således selv kunne træffe et valg om hvilke mærker I ønsker at benytte.

Find det første indlæg her: Facts omkring uld – Få styr på certificeringerne

Jeg håber I vil følge med?