Test af Vinterovertøj og vinterstøvler

Test – Danefæ overtøj – Del. 2

I vinteren 2012/2013 havde jeg to små testere til at teste Danefæ overtøj. Vi testede både flyverdragt samt vinterjakke og du kan læse testernes umiddelbare førstehåndsindtryk af overtøjet lige her: Test – Danefæ overtøj – Del. 1

Nu er vinteren så overstået, og jeg har bedt de 2 testere om at komme med en endelig vurdering, samt beskrivelse af den erfaring de har haft med Danefæ overtøj – også efter brug.

 

Test – Danefæ vinterjakke

Test - Danefæ

Malou testede: Danefæ vinterjakke model Wilma AW12

 

Malous mor beretter:

Vinteren ville ingen ende tage i år, men hvad gør det, når man har denne jakke fra Danefæ. Forsigtige Malou som normalt altid fryser, har kun klaget over kulden på benene. Den farverige, lækre, foret vinterjakke har holdt fantastisk godt på hendes naturlige varme.

Vi startede dog lidt uheldigt med at miste en trykknap på hætten. Vi byttede hætten og havde igen en funktionel jakke. Med tiden, røg der desværre en knap mere, denne gang dog kun en af pynte knapperne, så det lod vi blive sådan.
Jakken har på ingen måde ændret sig efter vask, ser stadig ud som ny og er lige så lækker fyldig som ved modtagelse.

Malou er nu 2,5 år og 90 cm høj. Jakken er str. 86, men passer stadig perfekt på både krop og ærme længde, og der er stadig plads til at vokse i. Så denne jakke er lidt stor i størrelsen.

Alt i alt er vi fuldt tilfreds med jakken og der er ingen tvivl om at danefæ ligger meget højt på ønskelisten til næste års indkøb af vinterjakke.

Test - DanefæTest - Danefæ

Danefæ vinterjakken som den ser ud efter en vinters brug.
 


Test – Danefæ flyverdragt

Test - Danefæ

Alexander testede Danefæ flyverdragt model Grønland suit AW12
 

Alexanders mor beretter:

Jeg må indrømme at dragten skuffede lidt. Mine forventninger var måske for store, men på den anden side så forventer jeg måske også en del af en flyverdragt i den prisklasse.

Jeg kan ikke sætte en finger på kvaliteten, for den er i top. Stoffet virker tykt og slidstærkt og jeg har på ingen måde oplevet at Alexander har været kold eller våd efter en dag ude i sneen. Og på trods af, at dragten har været udsat for en del kravlen (han har kun lige lært at gå), så er der ingen ?kravleknæ? at ane på flyverdragten, og det synes jeg er ret godt klaret.

Flyverdragtens farve er det heller intet dårligt at sige om, jeg kan godt lide overtøj der skiller sig ud fra mængden. På den måde er det lidt nemmere at spotte sit barn på en stor legeplads, men også fordi jeg tit synes at de ensfarvede bliver for kedelige.

Den er godt udstyret med reflekser på både arme og ben, samt hætten og ?Erik? logo på brystet (som jeg synes er en sød detalje). Og så har den stropper under benene som sørger for at dragten ikke kravler op i benene under brug, samt vindfang i ærmerne. Ærmerne er lavet af blødt og lækkert ribstof, og ikke de traditionelle elastikker, som nogle gange kan være for stramme. Flyverdragten har også en aftagelig hætte.

Hætten på dragten tog vi dog ret hurtigt af, vi følte at den sad i vejen. Pædagogerne i vuggestuen må have haft samme opfattelse eftersom at den altid var taget af når vi hentede ham. Derudover gled den ned over øjnene på ham når han fik den på, så den var til større frustration for den unge mand, end gavn.

Flyverdragten er desværre rigtig svær at få på. En længere lynlås ville formentlig have kunnet afhjælpe problemet, og så var jeg gerne foruden det stykke stof der skjuler lynlåsen. Denne besværliggør nemlig også processen en del, da den bliver ved med at ?klappe? sammen og mit forhold til velcro er til tider lidt anspændt. Det hjælper selvfølgelig ikke at jeg samtidig har en dreng der nægtede at iklæde sig en flyverdragt. Så det kan sagtens ske at andre ikke oplever det ligeså slemt som jeg. Samtidigt har jeg oplevet flere gange at hente ham i vuggestuen hvor dragten ikke var lynet helt op. Pædagogerne sagde at de synes at den virkede stram når de lynede den helt op, og jeg kan til dels godt følge dem i dette. Det største problem ved at de ikke lukkede flyverdragten ordentligt var at Alexander ofte var helt hudløs under hagen, da den ?flab? som skulle være velcroet fast og skjule lynlåsen, havde generet han.

Størrelsesmæssigt er dragten ret alderssvarende, den er dog ikke så lang i kropsdelen, og vi er begyndt at opleve at den bliver for lille, i kroppen, men passer rigtig godt i ærme og ben længde (men min dreng er også ret lang i kroppen). Flyverdragten sidder mere til kroppen, end mange andre flyverdragter som ofte har en tendens til at pose. Alexander er ikke så rund og derfor har det været super fint at den ikke var så stor i det, og jeg er sikker på at dette også er årsagen til at han så hurtigt har lært at gå iført en flyverdragt (det husker jeg i hvert fald at min datter var lang tid om at lære).

Når man ser på det som en helhed er der tale om en lækker kvalitets flyverdragt, som desværre har et par småting der gør at helheds indtrykket bliver påvirket. Måske vil Danefæ flyverdragten også være helt perfekt til de lidt større børn og jeg vil nok i år vælge en flyverdragt med dobbelt lynlås så længe Alexander ikke er ældre.

 

Danefæ overtøj kan bl.a. købes på boozt.com

 

Indlægget indeholder affiliate links

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Vinterovertøj og vinterstøvler