Fuzzies konkurrence

Svar på Spørgerunde – Del. 1

Imens vi nød varmen i Egypten smed jeg et indlæg op, hvor I kunne spørge mig om alt mellem himmel og jord.
Måske er jeg bare super god til at skrive om de emner I gerne vil have her på bloggen, for der er kun kommet 6 spørgsmål ;0)

I er dog stadig velkomne hvis I nu pludselig har noget I gerne vil vide.

Men det er vist på tide at jeg får svaret på de 6 spørgsmål jeg har fået ;0) Her kommer de første 3:

 

Spørgsmål 1.
Vil egentlig gerne høre din holdning til tøj fra føtex/bilka/kvickly?

Mvh Camilla

Mit svar:

Hej Camilla,

Tusind tak for dit spørgsmål.
Det har altid været min holdning at børn sagtens kan være klædt pænt på uanset hvor man køber tøj henne og i hvilket prisleje. Jeg har ikke det fjerneste imod tøj fra Føtex/Bilka/Kvickly eller hvor det måtte være.
Faktisk er det ofte sådan at tøjet stammer fra selv samme sted som de børnemærker der ellers er på markedet. Mange bliver produceret samme sted og nogle er endda privat label fra de mere kendte og selvstændige børnetøjsmærker.

Personligt har jeg aldrig gået op i hvad der stod i nakken på tøjet, men nærmere hvorvidt barnet har det behageligt og rart i tøjet. Deraf har jeg selvfølgelig også fået nogle personlige favorit mærker.

Jeg håber derfor ikke at du på nogen måde føler at min blog er begrænset til kun at være fokuseret på mærker og med fokus på at dette er det eneste rigtige. Selvfølgelig skriver jeg meget om de mærker jeg nu har kendskab til igennem mit arbejdet og jeg køber faktisk ikke selv tøj andre steder end igennem mit job. Men heldigvis har vi jo fantastisk mange forskellige mærker og i alle prisklasser på SmartKids.dk :0)

Igen – tak for dit spørgsmål

De bedste hilsner
Pernille

 

Spørgsmål 2.
Jeg synes dit job lyder så fedt! Totalt drømme job fra min side af. Jeg har tænkt lidt over, hvor meget du typisk arbejder?
Og hvilke uddannelser har du? Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Mit svar:

Tak for dit spørgsmål

Jeg er selvfølgelig også selv rigtig glad for mit arbejde, og det håber jeg bestemt også at bloggen her giver udtryk for.
Ingen tvivl om at det også er mit drømmejob, men det er også hårdt arbejde og dagligdag for mig ;0)
Min stilling er en helt almindelig fuldtidsstilling på 37,5 timer. Jeg møder typisk kl. 7.30 hver morgen og kører typisk hjem kl. 15.30. Jeg forsøger at holde min arbejdstid meget skarp, men der er perioder hvor jeg har rigtig travlt og det derfor kører på pumperne – desværre ret tit, men det er mit eget ansvar at planlægge min tid.

Bloggen her er ikke en del af mit job og er noget jeg udover mit arbejde bruger min fritid på.

Du kan læse meget mere om min uddannelse og hvad jeg førhen har lavet i et tidligere indlæg lige her: Min uddannelse og baggrund.

Det bedste ved mit job er klart at jeg beskæftiger mig med noget som jeg brænder så meget for. Omvendt kan det også være en ulempe, da jeg ofte også har svært ved at ligge det fra mig ;0)

Håber det gav svar på dit spørgsmål og ellers må du endelig skrive igen.

De bedste hilsner
Pernille

 

Spørgsmål 3:

Kommer der snart tilbud på hollys bodyer?

Mit svar:

Det er ikke noget der er planlagt på nuværende tidspunkt, men jeg er sikker på at der kommer nogle på udsalg når vi når det endelig sommerudsalg i slutningen af juni/starten af Juli.

De bedste hilsner
Pernille

 

Jeg håber fornemmer at emnerne er åbne, så I er selvfølgelig mere end velkomne til at stille mig flere spørgsmål eller generelt komme med forslag til emner her på bloggen ;0)

Tak fordi I læser med.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuzzies konkurrence