Gymnastik & Dansetøj til skole piger

Test af Stjerne / Forkids – Del. 4

Smukke Anna på 5½ år har ligesom Elliot, Mathilde og Andreas hjulpet mig med at teste Stjerne og Forkids børnetøj. Her i fjerde og sidste del af testen fortæller Anna og hendes mor om deres oplevelser med tøjet.

I kan finde de tidligere indlæg om testene lige her:

Test af Stjerne / Forkids – Del. 1 – Elliot

Test af Stjerne / Forkids – Del. 2 – Mathilde

Test af Stjerne / Forkids – Del. 3 – Andreas

 

Anna har testet følgende:

Stjerne

 

Anna tester Stjerne og Forkids

StjerneAnnas mor beretter:

Min datter Anna på godt 5½ år har været så heldig at blive udvalgt som tester af tre dele tøj fra mærket Forkids.

Pallietnederdelen som var en del af testen havde jeg på forhånd kigget lidt på, på Forkids hjemmeside. Anna er virkelig inde i en periode hvor ALT med glimmer/palietter og glitter er det fedeste – derfor vidste jeg bare at særligt nederdelen ville falde i smag.

Og ganske rigtigt – da pakken kom, blev både kjole og bukser helt ignoreret af Anna mens hun hev nederdelen op og råbte “Ejjj moooaar – hvor er den fiiiin” 🙂

 

Førstehåndsindtryk af tøjet

Alle tre dele virker umiddelbart gode i kvaliteten (i forhold til prisen) farverne er klare og kraftige, bukserne er dejligt bløde i stoffet og trykket på kjolen er flot og tydeligt.

Nederdelen er, på trods af alle palietterne, faktisk dejlig blød og den river ikke som tøj med palietter ellers kan have tendens til. Nederdelen er foret, hvilket er en fordel så den ikke hænger fast i strømpebukserne. Vi modtog en nederdel der hedder størrelse 116/122 og den virker fuldstændigt størrelsestro, Anna passer den perfekt – men ikke mere end at hun formentlig vil kunne bruge den i lang tid.

Bukserne  er dejligt bløde, de er i smalriflet fløjl med fint print af lyslilla blomster på mørklilla bund, der er bindebånd i livet (meget praktisk). Min første tanke er at de virker MEGET store i størrelsen (116). Udover at de jo er en “pose model” er de meget rummelige – særligt henover numse og lår. Stoffet er meget tyndt og det gør at de umiddelbart virker lidt “slaskede” fremfor posede. Da Anna får bukserne på bliver jeg dog alligevel positivt overrasket, for de falder faktisk pænere end jeg lige havde regnet med. Bukserne er som sagt meget tynde – jeg ved ikke om de er en del af A/W kollektionen – men de virker mere som et par sommerbukser end noget her til vinter.

Anna er ikke udtalt begejstret – i hendes verden er stramme bukser (jeans eller leggins) det eneste der duer – men på kommer de naturligvis og hun anderkender at de er rare at have på 🙂

Kjolen som er fra Forkids, er i sådan “lagen-agtig” kvalitet (lidt stiv – så den falder flot). Den har tryk af de fineste sølvfarvede stjerner på en grå bund. Kjolen er i spencer facon, med rynk og elastik ved hals og ærmegab samt en løbegang ved halsen med et bindebånd der kan spændes ind/ud så kjolen kan rynke mere foroven. Også kjolen virker lidt stor i størrelsen (116), særligt virker den lang. Da jeg spørger Anna hvad hun syntes om kjolen, svarer hun “Sådan midt i mellem” 🙂

 

Tøjet i brug

Nederdel: Anna valgte at nederdelen skulle være hendes “julekjole” – og det egner den sig jo rigtig godt til 🙂 Hun fik mange positive kommentarer fra de øvrige julegæster – og nederdelen blev kun flottere i juletræslysenes skær hvor den glimtede flot. Nederdelen falder rigtig flot – den er så fin i modellen. Anna syntes den er rar at have på og hun kan rigtig svinge rundt med den på 🙂

Jeg vælger at putte nederdelen i et vaskenet, ifølge vaskemærket kan den tåle maskinvask ved 40 grader – jeg vasker den kun ved 30 og den klarer det fint. Foret krøller sammen ved vask og skal stryges bagefter, men ellers er den fin. Efter 2. gangs brug er der røget et par palietter og tråde i livet – men ikke noget voldsomt og jeg syntes virkelig den holder godt i forhold til prisen.

 

Kjole: Anna får kjolen på til julefrokost 2. juledag. Det er ikke hendes eget valg (hun vil helst have nederdelen på igen ;-)). Som forventet er kjolen lidt for stor til Anna, men jeg syntes faktisk hun er rigtig sød med den på. Efter min (og Annas) smag er selve modellen måske ikke det vi normalt ville have valgt længere, nu hvor hun nærmer sig skolealderen. Jeg syntes at designet egner sig bedre en lidt mindre pige, og den ville være rigtig sød til en pige på 2 – 4 år (men det er jo en smagssag). Jeg vil dog glæde mig til sommer, hvor jeg tror at kjolen vil komme mere til sin ret med et par sandaler og bare arme under – så tror jeg den vil egne sig bedre til en pige på 6 år. Detaljen med at man kan stramme den ind i halsen er rigtig sød. Kjolen klarer vask (30 grader) helt fint, og er slet ikke krøllet bagefter (dejligt :-)), det kan ikke ses på den at den har været vasket – heller ikke efter 3. og 4. vask. Trykket holder uden krakeleringer eller lignende.

 

Bukser: Som sagt er Anna ikke udtalt begejstret for modellen. Jeg syntes de er fine på, omend hun “drukner” lidt i dem, dels er de meget posede, dels er de simpelthen for store. Elastikken ved fødderne gør dog at hun sagtens kan bruge dem. Anna syntes at bukserne er dejlige at have på, det er rigtigt søndags legebukser. De er desværre for tynde til at jeg syntes de egner sig til børnehavebrug her om vinteren (Anna går i udflytter BH hvor de er ude det meste af dagen og derfor er praktisk og varm tøj en nødvendighed.) Jeg vil dog glæde mig til sommer hvor hun kan bruge dem med en top og et par sandaler – der tror jeg de vil være rigtig gode! Også bukserne klarer vask (30 grader) helt fint, farverne holder og og bukserne er lige bløde bagefter.

 

Konklusion – Stjerne og Forkids børnetøj

Jeg syntes overordnet at man får god kvalitet for pengene med de tre dele fra Stjerne og Forkids – helt sikkert.

Ville jeg selv købe det? Det er jo så kun smag der afgør det, men personligt ville jeg ikke købe kjolen eller bukserne, og det er kun pga. selve designet, og havde jeg valgt at købe det ville det helt sikkert blive en kamp at få Anna i det. Til gengæld kunne jeg sagtens forestille mig de to dele til Annas lillesøster når hun nærmer sig de 2 år, jeg syntes modellerne ville være rigtig søde til en lille tumlinge pige :-). Bukserne skulle dog være til forår/sommer brug. Nederdelen er jeg overbevist om at vi ville have købt selvom Anna ikke var blevet testbarn :-).

 

Både nederdel og bukser som Anna har testet + meget mere fra de to mærker kan du glæde dig over meget snart kommer på SmartKids.dk
Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det ;0)

 

Follow me on Bloglovin? Like me on Facebook ? Follow me on Instagram: @boernetoejsindkoeberen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gymnastik & Dansetøj til skole piger