Test – Joha uld

Vind: Joha uld til en værdi af 1.200 kr.
Et gammelt råd siger, at man bør bruge uld i alle måneder med r ? dvs. fra september ? april. Dette skyldes, at ulden giver en behagelig varme når det er koldt, men kan også køle kroppen, når børnene er udenfor og leger og sveder. Ulden regulerer temperaturen på en naturlig måde og virker næsten som en termostat. Uld transporterer eventuel fugt væk fra huden – og sørger dermed for, at dit barn ikke bliver svedt og koldt, når de leger rundt i deres vinterjakker – og flyverdragter.
Vi har fået lov til at teste Joha uld til drengene og har nu den sidste måned haft det i brug.
Her kan du læse om vores oplevelser og få muligheden for at få fyldt uld-garderoben til dit barn. Du kan nemlig vinde Joha uld til en værdi af 1.200 kr.
Lucas tester Joha uld/bomuld
Som den faste læser vil genkende, så er Lucas ekstremt sart i huden og har børneeksem over hele kroppen. Derfor har jeg af selv samme grund aldrig sværget til uld – heller ikke selvom han fra han var 3 mdr. til han var ca. 3½ år konstant var syg med lungebetændelse.
Selvom jeg igennem de sidste år har oplevet hvordan uld er blevet mere og mere populært, så har jeg bare aldrig brugt det 100% gennemført.
Så i år har Joha været så søde at bede os teste uld/bomuld på Lucas, og til gengæld få vores uforbeholdne mening.

Joha undertrøje i uld/bomuld med biler – 129,75 kr. // Joha uld/bomuld underbukser – 99,75 kr. //
Joha t-shirt i uld/bomuld med biler – 199,75 kr. // Joha uld/bomuld leggings med biler – 199,75 kr. //
Joha uld/bomuld undertrøje – 99,75 kr. // Joha uld/bomuld underbukser – 99,75 kr. // Joha stribet t-shirt i uld/bomuld – 199,75 kr. // Joha uld/bomuld leggings – 149,75 kr. //
For en måned siden begyndte Lucas at hoste igen, og her i huset skaber selv den mindste hoste en dårlig stemning. Det får med det samme både min mand og jeg til at frygte at Lucas igen skal blive så syg som han var som mindre.
Vi er meget opmærksomme på de små sygdomssignaler, og selvom det nu er rigtig lang tid siden Lucas har haft det så dårligt, så er det bare noget der sidder dybt i os.
Nogenlunde samtidig med at Lucas begyndte at hoste, skiftede vi undertøjet ud med Joha uld/bomuld undertøj og Joha nattøj i uld/bomuld. Allerede dagen efter kunne vi høre markant forskel på hans hosten og efter en enkelt nat stoppede hosten helt om natten. Det lyder magisk – men det er ganske enkelt den effekt det havde på Lucas.
Jeg forstår slet ikke nu hvorfor vi ikke bare selv fik den tanke at bruge uld/bomuld til ham da han var mindre. Men det er jo svært at sige om det lige på det tidspunkt havde gjort en forskel.
Lucas har nu hver dag uld/bomuld inderst som undertøj og om natten sover han i langærmet uld/bomuld t-shirt samt uld/bomuld leggings.
Han har pga. sin sygdom også altid været lidt af en natteroder, og som I måske huske som kom han trofast ind til os hver evig eneste nat. Jeg opgav kampen og investerede i denne: Dagens køb
Men siden vi er begyndt med uld/bomuld om natten, så har Lucas faktisk sovet i sin egen seng og kun meget få gange kommet ind om natten. Han siger selv, når jeg spørger ham hvorfor han nu pludselig ikke kom ind mere: ?Fordi det her nye nattøj ikke gør at jeg forstyrrer mig selv??
Hvad han mener med det ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke helt om det er mere tilfældigt end noget andet, men spøjst er det da :0)
Lucas har altid sovet ovenpå sin dyne, og lige meget hvor mange gange vi går ind og ligger dynen over ham, så går der et splitsekund, så ligger han ovenpå den igen. Med Joha uld/bomuld behøver jeg ikke bekymrer mig om, om han kan holde varmen. For han holder varmen med det på – han hverken koger og er for varm eller fryser og bliver kold. Han er helt tilpas, og jeg tror det er forklaringen på at han sover så godt også.
På trods af hans børneeksem har vi overhovedet ingen problemer oplevet i forhold til hans hud mht. at bruge uld/bomuld til ham. Jeg ved at nogle vil sige at uld/bomuld slet ikke har samme effekt som 100% uld, men jeg må indrømme at til os er det helt optimalt med uld/bomuld og vi kan tydeligt mærke forskel på uld/bomuld og ren bomuld.
Jeg er slet ikke i tvivl om at Lucas fremover kommer til at leve i uld/bomuld i vintermånederne fra september – april og jeg forstår slet ikke at vi ikke har sværget til det før….
Julius tester Joha uld
Julius på 8 år har modsat Lucas på ingen måde problemer med sin hud, så derfor var han den optimale kandidat til at teste ren uld fra Joha. Han har heller ikke helt på samme måde haft de store problemer med sit helbred.
Til gengæld har han et ret stort problem med at huske at få sin jakke på her efter sommeren hvor han bare har været vant til at styrte ud uden overtøj på…..

Joha navy uld undertrøje – 129,75 kr. // Joha råhvid uld undertrøje – 129,75 kr. //
Joha grå uld t-shirt – 199,75 kr. //Joha grå uld leggings – 199,75 kr. //
Joha navy uld underbukser – 99,75 kr. //
100% uld er den klassiske kvalitet, hvor barnet får den optimale effekt af uldens gode egenskaber. Den klassiske uld sikrer barnet den perfekte kropstemperatur dag som nat. Absorberingen er helt i top, og den fine, bløde merinould direkte mod kroppen vil føles som rent velvære inderst inde.
Julius er en dreng med fuld fart på til hverdag, men er også en dreng der kan bruge timer på at fordybe sig i et eller andet projekt han har fundet på.
I dag da jeg hentede ham i SFO brugte jeg således 15 min. på at finde ham. Han sad længst nede på deres arealer, dybt inspireret af at finde ler i jorden. Her sad han med åben lynlåstrøje og helt uden jakke. Formodentlig havde han siddet her i lang tid, men heldigvis havde han i dag sin uld undertrøje indenunder. Han var på ingen måder kold selvom jeg på ingen måde synes det er ok at være ude nu uden jakke på….
Så for moderen her, giver det en vis tryghed at vide at ulden holder ham varm inderst inde ;0)
Om natten har Julius forsøgt at sove med uld t-shirten samt uld leggings på, men han bliver ganske enkelt alt alt for varm. Han er efterhånden også så stor at han faktisk foretrækker at sove i bare undertøj. Så undertøjet er klart det vi har haft størst glæde af til Julius. Men det er så til gengæld også noget nær uundværligt nu, hvor luften er kold og jakken ikke altid kommer på.
Jeg vil klart anbefale alle jer med lidt småskrantende børn – at forsøge jer med uld/bomuld eller måske endda ren uld, hvis jeres barn ikke har sart hud. Der er ihvertfald slet ikke nogen tvivl om at vi fremover vil sværge til henholdsvis uld/bomuld til Lucas og ren uld til Julius i vinterhalvåret.
Vind Joha uld til dit barn
Jeg udlodder nu i samarbejde med Joha og SmartKids.dk, valgfrie Joha produkter til en værdi af 1.200 kr.
Det eneste du skal gøre for at deltage er:
1: Tilmelde dig bloggen enten via BlogLovin eller Facebook.
2: Er du tilmeldt BlogLovin vil jeg blive rigtig glad hvis du vil gøre dig den ulejlighed at ?like? dette indlæg på BlogLovin
3: Skrive en kommentar herunder om hvorfor du skal være den heldige vinder.
Din kommentar SKAL indeholde dit fulde navn + din email eller navn på Facebook.
Emailen/Facebooknavn er vigtig, da jeg skal bruge den til at få fat i dig hvis det er dig der bliver den heldige vinder. Ønsker du ikke at opgive din email adr. kan du bare opgive dit Facebook navn, så finder jeg dig derinde ;0)
Jeg finder den heldige vinder mandag d. 15. oktober og tjekker at ovenstående er opfyldt.
Præmien gælder kun til Joha produkter på SmartKids.dk og kan IKKE ombyttes til kontanter eller andre varer.
[…] erfaringer med og kendskab til børnetøj og lignende, og for mig startede det med at jeg læste et indlæg hos hende omkring de forandringer uld havde gjort for hendes yngste søn […]