Kan drenge gå i kjole?

Efter stor overvejelse, vil jeg nu kaste mig ud i et meget personligt emne. Et emne jeg har overvejet at skrive om før, men som jeg alligevel ikke har fået gjort. Ved ikke hvorfor, men måske fordi jeg inderst inde er bange for at udstille min søn og udsætte ham for mobberi.
Måske en af de værste ting et barn kan udsættes for.

Men nu er debatten blusset op i medierne, og jeg føler derfor tiden er inde til dette indlæg ;0)
Håber I vil tage vel imod det.

De seneste dage har hele kønsdebatten omkring hvad drengebørn og pigebørn må lege samt iklæde sig prydet medierne. F.eks. her:
TV2: Kan drenge gå i kjoler
DR: Mandeforsker – Derfor er det så provokerende at se en dreng i kjole
Berlingske: Drenge går da ikke i kjole og debatten her: Må drenge gå i kjoler og piger klatrer i træer

Herhjemme har Julius altid været besat af prinsesser og fine kjoler, og vi har egentlig altid taget det med ophøjet ro.
Han har helt fra han var lille valgt prinsesse malebogen, fremfor alle andre når han fik frit valg. Han har også haft lov at have sin prinsesse malebog med i børnehave til stor forargelse blandt de andre børn – specielt pigerne. For det er da en pigeting, og må Julius virkelig gerne have pigeting?
Så er det bare jeg spørger: Hvor er det lige pigerne har det fra?

Når jeg hentede Julius blev jeg ofte mødt af meget nysgerrige piger, som da lige ville hører om det virkelig var rigtigt at Julius måtte have pigeting. Spurgte ofte om de ikke selv var glade for prinsesser, hvortil de jo altid svarede JO. Og så fortalte jeg dem, at det var Julius faktisk også, så om de ikke syntes at han skulle have lov til det? Og jo det syntes de faktisk :0)

Da han var 5½ år gammel og det blev fastelavn, ville han rigtig gerne være Askepot. Her tænkte jeg som mor, at han ville blive drillet rigtig meget af de andre drenge og det nænnede jeg ikke.
Jeg fik derfor overtalt ham til at være en Ninja Turtle istedet :0)
MEEENN mormor som er syerske, syntes alligevel at han skulle have sin askepot kjole, så det syede hun til ham. Og Julius var i himlen og ovenud lykkelig for sin kjole. Han ønskede at sove med den på om natten, hvilket jeg sagde nej til – den var jo immervæk ret syntetisk :0)
Men med det resultat at han efter han var puttet, havde sneget sig i kjolen og alligevel lå og sov i den.

Jeg har aldrig tænkt at jeg ville begrænse Julius interesse for kjoler eller prinsesser. Heller ej har jeg tænkt at hvis han fik lov at udøve den tendens, så ville han blive bøsse.
Men hold op hvor har jeg mødt mange fordomme og holdninger til det valg :0(

Vi har bl.a. nogle venner, hvor faderen udbrød: “Hans mor skulle fanme aldrig nogensinde prøve at sy kjoler til hans drenge” :0)
Igen vi tager det med ophøjet ro, og ja de venner er stadig vores venner – endda nogle af vores bedste venner.

Julius interesse for kjoler har altid være på klæd-ud stadiet. Han har aldrig ønsket at have det på istedet for hans tøj. Og jeg er heller ikke sikker på at havde han ønsket at have kjole på, om han så havde fået det.
I forhold til hvad tøj børnene skal have på om morgenen, har den strenge mor her aldrig givet dem medindflydelse så de selv har fået lov at rode skufferne igennem om morgenen. Mine veninder mener det er fordi jeg ikke har piger, for så ville de have forlangt selv at bestemme :0)
Men det har altså aldrig været et issue her……

På et tidspunkt læste jeg i Vores Børn at det var helt normalt for drengebørn at lege prinsesser og iklæde sig kjoler – INDTIL DE VAR 5 ÅR. Hmmm tænkte jeg, min dreng er så over 5 år, men stadig lige bidt af det – er han så unormal?

Da han var 5½ år, var vi i Disneyland. Her var det prinsesserne og de fine kjoler der vakte hans interesse. Pyt værd med Mickey, Fedtmule, Pluto og alle de andre :0)

I dag i en alder af snart 8 år er interessen lige så langsomt på retur, men bestemt ikke væk. Han elsker stadig sin askepotkjole, men iklæder sig den helst når ingen ser det. Også selvom vi herhjemme fortæller ham at han ikke skal være flov og det er helt ok for os.
Men omverdenen har fortalt ham at det er forkert.

Han er dreng i alle henseender. Elsker Star Wars, Gormetier, skyde spil, Pokemon, Skylanders og alt det andet. Er han så mindre dreng fordi han elsker prinsesser og kjoler? Har han “risiko” for at blive homoseksuel? Og hvad så hvis?
Vi vil da elske ham lige meget hvad.
Hvorfor er vi så bange?

Citat fra TV2, omkring 3-årige Herbert der går i kjole:
Moderen til den treårige dreng regner ikke med, at Herbert bliver kønsforvirret af at gå i skørter.
“Tværtimod, så tror jeg, at man bliver stærkere i sin identitet og gud ske tak og lov for det, hvis han får en identitet, som er mere rummelig end andres,” siger moderen.

Jeg kan kun give Herberts mor ret – Gud ske tak og lov for det, hvis Julius får en identitet, som er mere rummelig end andres!

Men hvad mener I?
Håber I vil bevarer tonen her i kommentarfeltet og komme med jeres mening på en fornuftig måde.
Og I er bestemt også velkomne til at smide en kommentar hvis I ikke er enige med mig ;0) Det er jo sådan det bliver en debat ;0)