Op på hesten igen…..

“Men nu er det ude. Jeg er okay, drengene er okay og 2020 bliver et langt bedre år. Lige om lidt bliver jeg 41 år, og jeg er klar til at sige farvel og stort TAK til livet som 40-årig.”

Sådan skrev jeg i starten af marts, herinde. Det føles som årtier siden. I guder, hvor ville 2020 dog bare heller ikke være mit år.
Eller nogen andres tænker jeg?

Jeg synes der er sket helt vildt meget siden, og alligevel så føles det også som om tiden har stået helt stille.

Men vigtigst af alt, så er jeg nu landet et sted hvor jeg igen har noget på hjerte som vil ud og som vil deles. Igennem de sidste års blogpause, er det fortsat tikket ind med spørgsmål til mine mange indlæg. Eller det vil sige, de mest læste af dem, som tilsyneladende stadig er aktuelle for mange.
Jeg føler jeg står et sted nu, hvor jeg (igen) hviler så meget i mig selv, at jeg godt tør dele. Dele det jeg kan, uden det bliver for privat eller på andres bekostning.

Så here goes – I’m back.
Håber I er med stadig?