Klar til 100% ren tøseweekend

Mine tanker om den her blogverden og blogmediet generelt….

Blogmediet og mine tanker om at være blogger

Selvom blogmediet jo efterhånden på ingen måde er ny mere, så har jeg alligevel gjort mig ret mange tanker igennem de sidste år om netop blogmediet. Primært med fokus på min egen personlige oplevelse af at være blogger.

De sidste år har jeg kæmpet meget med min egen berettigelse og motivation for selv at agerer i den her verden. Faktisk siden mit navneskifte for 3 år siden, hvor jeg gik fra at være Børnetøjsindkøberen.dk til Pforpernille.com.

→ LÆS OGSÅ:NYT NAVN – PFORPERNILLE

Med navneskiftet kom der også en mere personlig vinkel på mig som person, og mine børn trådte i baggrunden. Min klare holdning er, at det ikke er min opgave at definere deres online tilstedeværelse. I bund og grund har jeg faktisk altid været ret klar i spyttet omkring hvad jeg ville dele og hvad jeg ikke ville dele.

Alligevel støder jeg primært på forundrende blikke og rigtig mange spørgsmål omkring min ageren på sociale medier. Helt ærligt, så skal jeg indrømme, at det virkelig har fået mig til at tænke. Specielt her i min jagt efter et nyt job, hvor jeg heller ikke selv stiller mig tilfreds med hvilken som helst arbejdsplads.

Tanker om blogmediet

Jeg har samlet 10 tanker og facts herunder, som i den grad har sendt mig på en selvransagelse omkring bloggen her. Jeg håber du vil tage godt imod dem, for de er bundærlige og lige fra hjertet.

  1. Jeg møder tit bekendte, som fortæller mig hvordan de følger med i mit liv igennem bloggen her. Det både gør mig glad, men også lidt trist fordi de så tror de kender mig. Bloggen her er en meget lille brøkdel af mit liv, og jeg tænker rigtig meget over hvad jeg deler, hvem jeg deler noget om og hvordan jeg gør det.
    Hvorfor det gør mig ked af det, er at der også ofte er folk som jeg ellers ikke har kontakt med som så pludselig ved tilfældigt møde fortæller mig, at de har læst med i flere år. Jamen for pokker, hvor er jeg ked af, at det bliver sådan en envejs kommunikation. Spørgsmålet er om man havde haft kontakt med de her mennesker hvis man ikke havde blogget?
  2. Når mine børn ikke vil have taget billeder fordi de ikke vil have jeg deler. AV – den gør ondt helt ind i mit moderhjerte. De skal kunne leve deres liv uden at de føler deres mor deler ting om dem, som de ikke ville bryde sig om at andre fandt senere hen.
    Det kan faktisk også være venner jeg er sammen med, som ikke vil have taget billeder med mig fordi de tror jeg så automatisk deler dem på sociale medier.
  3. Svære tider er ofte virkelig svære for mig at dele, og det forstærkes af at jeg derfor ofte er nødt til at fremstå som om alting er lyserødt og fantastisk hele tiden. Lige pt. går vi f.eks. en svær tid igennem i vores familie. I de perioder synes jeg det er rigtig svært at være inspirerende og dele.
    Omvendt ville jeg rigtig gerne, for netop at vise at alt ikke altid er perfekt. Men der er bare ofte mange ting og mange situationer som man ikke er parat til at dele når man ikke kender alle der læser med på den anden side.
  4. Min alder. Jeg runder snart de 40 år, og lets be honest – det er ikke ligefrem her blogmediet er stærkest. Jeg føler mig ofte kastet lidt for løverne, med 25-årige blogkollegaer der får deres første barn, bliver gift eller køber endnu en gucci taske (no offense). Det er bare emner der ikke rigtig er aktuelle for mig mere og omvendt så er der jo så mange emner her omkring de 40 der også er super aktuelle. Men er læserne der til det?
    Jeg føler mig bare ofte malplaceret og forkert, fordi jeg måske typisk er lidt længere fremme på det her med blogmediet end resten på min alder. Måske også derfor jeg møder så meget undren over hvor meget jeg deler. Rigtig mange af mine venner, kollegaer og bekendte er slet ikke så aktuelle på de sociale medier. Rigtig mange af mine professionelle bekendskaber har f.eks. ikke engang en aktiv Facebook eller instagram profil.
  5. Jeg føler ofte jeg har svært ved at dele min hverdag, som ofte er med venner, familie og bekendte som jeg ikke vil eksponere. Omvendt føler jeg også det bliver for meget navlepilleri når jeg udelukkende kan blogge om mig selv.
  6. Ofte deler jeg holdninger og personlige ting, som egentlig er noget jeg har funderet over i længere tid. Men det omfattes nogle gange på bloggen som en situation jeg står i lige nu og her. Det kan være svært når venner og bekendte der kender mig privat pludselig spørger ind til den situation.
    En ting er hvad jeg deler offentligt, men noget andet er hvordan jeg er privat.
  7. De sidste år er blogmediet blevet langt mere kommercielt end det var dengang jeg startede for noget der ligner 7 år siden. Det er både godt og skidt, men lige pt. synes jeg det hele har taget en lille smule overhånd. Alt går op i mange følgere, høje statistikker og kampagner. Jeg ved ikke om det bare er mig som blogger der har det sådan, men hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv som bloglæser – ja så bliver jeg faktisk også lidt træt.
    I det hele taget er jeg nok bare et sted hvor jeg er en lille smule træt af sociale medier og hele det ræs. Jeg er nok et menneske der har brug for at have rigtig meget mig selv med i alt jeg gør. Folk må følge mig om de finder mig inspirerende, jeg vil aldrig jagte det på den måde.
  8. Jeg kan have dage hvor jeg bare har lyst til at leve i nuet og nyde uden at skulle tage billeder og poste af alt jeg gør. Hele blogmediet, influencers osv. er blevet så kommercielt at det er et job i sig selv. Jeg har på sin vis rigtig meget brug for at mærke energien og sjælen i det igen. Det er både noget jeg selv har svært ved som blogger, men også når jeg selv læser andre blogs.
  9. Der er ikke noget jeg hader mere end når folk der kender mig privat kalder mig for P for Pernille :0) Jeg ved de mener det godt, men jeg er så meget mere end det. Det svarer lidt til at man har en rigtig god ven der er advokat og så kalder ham for Advokat Peter hvergang man tiltaler ham. Vi er vel for pokker alle sammen mere end blot vores arbejde og professionelle virke.
  10. Kan det skade mig mere end det gavner at fortsætte med at blogge som jeg gør? Her tænker jeg både privat og professionelt i form af job og karriere. Nu har jeg fundet nyt arbejde, så jeg er ikke så nervøs for den del mere. Men i processen har jeg godt kunne mærke tvivlen de steder jeg har søgt job.

Det er primært de tanker jeg pt. gør mig. Er der mon nogle af punkterne der overrasker dig?
Hvordan har du det med blogmediet som læser? Eller som blogger hvis du er det?

Jeg vil elske at høre dine holdninger ;0)

 

4 kommentarer

  • Hej Pernille.
    Jeg kender godt nogle af dine tanker og visse har jeg også. Jeg er heller ingen vårhare og har kun blogget i et års tid og sket, slet ikke lige så aktivt som dig. Jeg har ikke planer om ligefrem at skulle leve af det, men det kunne da være sjovt, om det kunne give lidt ekstra indtægt alligevel. Jeg blogger ikke om Gucci-tasker og make-up, for det synes jeg er uinteressant. Jeg går da op i mit udseende og elsker faktisk lækker luksus, men det er ikke det, der definerer mig som menneske og derfor er det heller interessant for mig at fortælle om. Det kan de begejstrede 25-årige gøre… Til gengæld er jeg slet ikke i tvivl om at der er plads i blog-verdenen til os der har rundet de 40 – både som bloggere og som læsere. Det er bare med et andet fokus… måske endda et lidt “dybere” fokus?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som 50 + blogger oplever jeg, at de voksne læsere er der – men at de vist kræver lidt mere end yngre læsere. Hvis jeg poster et lidt ufærdigt ‘hverdagsglimt’ gider folk ikke læse det, de vil have en god grund til at klikke sig forbi bloggen; føle at de får noget med sig. Og så er de vist mindre trofaste end yngre læsere… Voksne læsere skal der åbenbart kræses for, men det er jo en sjov udfordring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg er så meget med dig især på punkt 4 og 5. Og ja bare generelt enig i mange af de ting du skriver. Måske fordi vi ligger tæt på hinanden aldersmæssigt. Men gode tanker du har gjort dig 🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Pernille.
    tak for dine tanker. Kan klart følge dig i de fleste. Jeg har netop startet en blog i en alder af 47. Simpelthen fordi, at livet indeholder så meget mere end en ny gucci-taske. Jeg tror på, der er læsere til blogs der henvender sig til mennesker over 30. Min datter (21 år) troede det var en dille der ville vare et par uger, i weekenden har hun netop fortalt mig, at hun har en kæmpe respekt for, at jeg fortsætter og at hun læser altså med, selvom hun ikke er gammel. Så fortsæt endelig…… Kh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til 100% ren tøseweekend