Ugen der gik #10 // Status på Bil og Hudlæge samt en ny Yndlings-is

Juni’s mest læste

Juni måned, var en lidt sløv måned for mig rent blogmæssigt. Det er slet ikke nogen hemmelighed at jeg ikke helt får blogget alt det jeg gerne ville. På en måde er det svært at finde inspirationen synes jeg, og er mit liv overhovedet spændende for andre at følge med i?
Jeg har en masse på hjertet, men det er som om at når det skal nedfældes og udgives så er der noget der bremser mig. Det er svært at definere helt præcis hvad det er der bremser mig, men jeg føler nok lidt at jeg skal veje mine ord virkelig nøje.

Og så føler jeg faktisk heller ikke helt at jeg kender dig nok som læser med :0) Jeg vil enormt gerne vide lidt mere om dig, og hvad det er DU gerne vil læse om? Hvad er det der gør at lige netop du læser med her på min lille blog?

Juni’s mest læste indlæg

For at dykke lidt mere ned i hvad der så egentlig er interesse for herinde, så har jeg kigget lidt på de mest læste indlæg i juni måned. Det er lidt sjovt at se, hvordan de indlæg som jeg egentlig selv ikke havde troet ville være de mest læste sniger sig på listen. Og så også en virkelig gammel kending, som bliver ved at trække opmærksomhed.

1. Min øjenlågsoperation

Juni's mest læste - Min øjenlågsoperation

→ FIND INDLÆGGET HER: MIN ØJENLÅGSOPERATION // FØR OG EFTER BILLEDER

Indlægget om min øjenlågsoperation er en gammel kending. Alligevel, så er det et indlæg som måned for måned trækker enormt mange læsere ind.

Det er lidt over 1 år siden nu, at jeg fik lavet min øjenlågsoperation. Faktisk var det slet ikke meningen det var noget jeg ville dele herinde, men efter et par opfordringer tænkte jeg “hvorfor egentlig ikke?”. I indlægget deler jeg billeder dag for dag, lige efter operationen. Det er ikke kønt, men det synes jeg bestemt slut resultatet blev. Bedøm selv LIGE HER ;0)

2. Ugen der gik #8

Mest læste i juni

→ FIND INDLÆGGET HER: UGEN DER GIK #8 // MINE LIFE-HACKS TIL BILLIG PARKERING I KBH, BEDSTE KAFFESPOT OG REFFEN

De her “Ugen der gik” indlæg er noget nyt jeg er begyndt på. Mest for min egen opsummerings skyld, og fordi jeg synes det giver bloggen her et mere personligt udtryk. Det er oftest det jeg selv bider mærke i på blogs jeg selv læser. Når de deler lidt af dem selv, og gerne hverdags agtigt.
Alligevel så sidder jeg ofte uge for uge og tænker: “Jamen hvem gider egentlig læse om hvad JEG går og laver?”.

Men det er I så åbenbart rigtig mange derude der faktisk gerne vil, for der er hele 2 af de her typer indlæg på listen over de 5 mest læste indlæg for Juni måned. “Ugen der gik #8” er et af dem.

Læser du med i “Ugen der gik” indlæggene og er det noget jeg skal fortsætte med for din skyld?

3. Skal vi tale lidt om squishies

Squishies - Mest læste i juni

→ FIND INDLÆGGET HER: SKAL VI TALE LIDT OM SQUISHIES? // SQUISHY GATE

Det tredje mest læste indlæg var mit indlæg om squishy gate og hvordan man faktisk kunne få alle sine penge tilbage. Personligt lavede jeg indlægget fordi jeg selv havde oplevet hvordan Toys R’ Us havde tilbudt alle at tage squishies købt hos dem retur. Det viste sig så at rigtig mange danske butikker havde samme meget meget fine service. Så indlægget blev opdateret løbende med salgssteder der tog squishies retur.

Hvad der så også er lidt sjovt, er at indlæggets opslag på min facebook side blev delt og lynhurtigt var Toys R’ Us selv aktive i mit kommentarfelt hvor de svarede kunderne direkte. Fanme god stil ;0)

4. Ugen der gik #7

Mest læste indlæg

→ FIND INDLÆGGET HER: UGEN DER GIK #7 // ILTMASKEN, MIG TID OG TANKER OM AT VÆRE SELVSTÆNDIG….

Endnu et “Ugen der gik” indlæg på top 5. Havde jeg lavet en top 10, havde alle “ugen der gik” indlæggene faktisk været med.

Det fjerde mest læste var et af de mere personlige, om mit behov for mig-tid, om at være lidt for meget på som mor og mine tanker om at være selvstændig.

5. Travle mennesker skræmmer mig

Juni's mest læste indlæg

→ FIND INDLÆGGET HER: TRAVLE MENNESKER SKRÆMMER MIG…..

Indlægget omkring hvordan travle mennesker skræmmer mig, blev til fordi jeg generelt oplever en mangel på nærvær og det at være til stede. Jeg ved, at jeg selv har været der for ganske kort tid siden. Dér hvor jeg simpelthen ikke kunne være til stede i nuet.
Det fik mig til tasterne, og i indlægget deler jeg bl.a. mine egne råd til hvordan jeg hanker op i mig selv.

Find mine råd til at være mere til stede LIGE HER.

 

Det har været sjovt for mig at dykke lidt ned i de her indlæg, som åbenbart har været top 5 i løbet af juni måned. Mon du har fundet inspiration i nogle af dem? Hvilke indlæg har været dit favorit indlæg i juni måned? Er der emner du godt kunne tænke dig jeg delte mere af? Smid endelig en kommentar herunder.

1 kommentar

  • Jeg læser lidt af hvert fra dig og har fulgt med på bloggen i en del år efterhånden. Jeg er en af dem, som rigtigt godt kunne tænke mig en forsættelse af “Vores Historie”. Jeg synes, det har været noget af det mest spændende at læse, siden du startede med de indlæg for snart 3,5 år siden, og derfor kunne jeg mægtig godt tænke mig, at de fortsætter? Både i forhold til fortællingen om drengene og Jeres familieliv, men også om hvad DDR sker mht. retssagen, som I ankede?

    Nu du spurgte, tænkte jeg, at jeg ville byde ind, da jeg spændt har gået og ventet på nye føljetoner 🙂 Men som jeg kan se, er se vist strandet i november 2017..

    Krydser fingre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #10 // Status på Bil og Hudlæge samt en ny Yndlings-is