Lidt om planerne for denne uge // Reklameskydning og alternativ behandling

Travle mennesker skræmmer mig…..

Travle mennesker

Ja altså, undskyld, men det gør de.

Hvad er travle mennesker?

Når jeg siger travle, så er det jo én bestemt type travle mennesker. Det er dem som er så travle, at de ikke er til stede i nuét. Ikke anser folk omkring dem, og hvilke betydning deres handlinger har for andre. De har udelukkende sig selv i fokus. Kender I dem?

  • Din veninde som konstant tager sin mobiltelefon op.
  • Chefen du taler til, men som egentlig ikke hører hvad du siger.
  • Din kæreste som spørger ind til det du faktisk lige har sagt.
  • Ham du sidder i møde med, men som konstant kigger ned i sin bærbare. Er han egentlig tilstede?
  • Folk som aflyser en aftale I har haft i uger, fordi tingene ramler lige nu og her, så de alligevel ikke kan overskue.
  • Hende der 2-3 gange under et møde rejser sig midt i det hele fordi hendes telefon ringer og hun er NØDT til at tage den.
  • Folk der kommer for sent, men ikke undskylder.

Er der noget jeg ikke vil, så er det at ende i den trummerum. Midt i hamsterhjulet der bare ikke stopper igen. Travlhed er ikke altid et udtryk for høj produktivitet. Det kan faktisk være det stik modsatte, hvis man ikke får kontrol over sin travlhed.
Jeg har altid været vant til at have travlt. Helt urimelig travlt, og folk har altid spurgt til hvordan jeg dog kunne nå alle de ting. Men det kunne jeg.
På et tidspunkt ramlede jeg ind i at blive som ovenstående typer, har vi i virkeligheden ikke alle det på et eller andet tidspunkt? Og så er det vigtigt at stoppe op. Måske når man så langt ud, at man slet ikke længere kan mærke det og derfor ikke får stoppet op.

→ LÆS OGSÅ: “JEG VIL BARE GERNE VÆRE GLAD IGEN……”

Stress og travle mennesker

Om at være tilstede

Noget jeg har gjort en stor ære i, er at forsøge at være tilstede i det der sker lige nu og her. Jeg er ikke perfekt, og det er på ingen måde altid, at det lykkedes for mig. Men jeg forsøger, og jeg forsøger måske i så høj grad, at jeg virkelig lægger mærke til hvor mange som ikke gør.

En af de ting der kan irriterer mig allermest er at føle mig ligegyldig. Det er i den grad en følelse som har fyldt mig det sidste år, efter jeg mistede mit job. Jeg skal helst føle mig værdsat og anerkendt. Ellers mister jeg min motivation. Ovenstående folk, får mig til at føle mig ligegyldig. DE er vigtigere, for DE har lige noget vigtigt der skal ordnes. Jamen så venter jeg da bare, for JEG har jo umuligt ligeså travlt som dig. Giver det mening?
Måske møder du dem selv? Måske er du selv en af dem? Eller måske gør du ligesom mig, forsøger at være til stede lige dér hvor du er lige nu, men møder konstant det modsatte.

→ LÆS OGSÅ: “TIRSDAGS TANKER – OM JOBSITUATIONEN…”

Jeg kan mærke, at jeg savner at have travlt. Savner at have et mål og noget at arbejde henimod. Savner at bruge mine evner og min hjerne på andet end mine egne projekter. Jeg har masser af projekter, og virkelig mange spændende af slagsen. Men jeg savner også at være en del af noget og ikke bare være mig selv. Jeg savner dog ikke at være en af de travle mennesker….

Travle mennesker - hvordan er du mere tilstede

Mine råd; Sådan er du mere til stede

Men jeg bliver skræmt af de her travle mennesker, og jeg tror på, at vi kan håndtere travlheden meget bedre ved at fokusere på at være til stede og dermed også øge effektiviteten. Her er mine egne hoved råd til hvordan jeg håndterer travlhed og får fokuseret på at være tilstede:

1. Møder til tiden

Jeg møder altid til tiden, gerne lidt før. Skulle uheldet ske, at jeg kommer for sent, så siger jeg selvfølgelig “Undskyld jeg kommer for sent”. Er det et møde hvor folk venter på mig, ringer jeg altid på forhånd, for at advare om bare 5 min. forsinkelse.

2. Telefon på lydløs

Når jeg sidder i møder, undervisning eller andet så er min telefon på lydløs og gerne med display nedad så jeg ikke kan se om den alligevel ringer. Jeg tager IKKE telefonen hvis den ringer.

3. Slukket bærbar i møder

Min bærbare er klappet sammen, hvis den er med til mødet og den er kun åben såfremt jeg skal bruge den til det vi holder møde om.

4. Luk alt andet ude

Jeg forsøger at lukke alt andet ude, end lige det jeg sidder i lige her og nu feks. i et møde. Her nytter det ikke at sidde med min outlook åben og svare på mails eller blive stresset over de mails der kommer ind. Det må simpelthen vente til efter mødet. Så vigtigt kan det heller ikke være.

5. Attitude

Jeg tænker rigtig meget over min attitude og hvordan jeg møder nye mennesker. Arme over kors er et NO-GO fordi det udstråler lukkethed. Jeg har desværre ikke altid det bedste første-hånds indtryk hos folk, og det er jeg nødt til at være opmærksom på.

6. To-do lister.

Jeg planlægger min dag med to-do lister, det er mit vigtigste værktøj. Som regel har jeg en lang liste med ting på min to-do. Hver dag planlægger jeg med punkter fra min to-do liste sådan, at jeg ved jeg kan nå det jeg har sat for mål. Men jeg lader også altid plads til uforudsete opgaver, og planlægger kun 70-80% af min tid. Så kan de resterende 20-30% bruges på uforudsete punkter som så ikke vælter min dag.
Om aftenen sætter jeg mål og udvælger punkter for min to-do til de 70-80% af dagen efter.

7. Anerkender andres tid

Jeg anerkender folk jeg møder på min vej, og takker dem for at bruge tid med mig. DERES kostbare tid er MINDST ligeså vigtig som min egen !

Kom meget gerne med flere, hvis du har flere gode råd til at være mere tilstede i nuet ;0) Er du selv en af de travle mennesker? Eller kender du en? Skræmmer de også dig?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om planerne for denne uge // Reklameskydning og alternativ behandling