Verdens bedste bryn produkt er tilbage - Benefit Gimme Brow

Konfirmationsgaven til Julius // Det gav vi ham…..

konfirmationsgaven

Jeg havde jo egentlig lovet jer en lille opfølgning på mit indlæg omkring konfirmationsgaver, og hvad vi endte med at give Julius. For ja, vi endte altså med at give ham en konfirmationsgave. En lidt speciel en……

→ LÆS OGSÅ: KONFIRMATION – GAVER….. HVAD GIVER MAN SIT EGET BARN I KONFIRMATIONSGAVE?

konfirmationsgaven

Konfirmationsgaven til Julius

Vi var virkelig i tvivl om hvordan vi skulle håndtere det med konfirmationsgaven til Julius. På et eller andet plan, så var vi enige om, at han skulle have noget fra os, hans forældre. Omvendt så vidste vi virkelig ikke hvad eller for hvor meget.
Ærligt, jeg synes det nogle gange tager lidt overhånd og så er det mere det at overgå hinanden. Vi var helt enige om, at han ikke bare skulle have penge, uden de havde et formål.

Julius endte faktisk med, helt ubevidst, at give os det vildeste vink med en vognstang. Siden marts måned har han pludselig drømt om at skulle på efterskole i ikke bare 10. klasse, men i både 9. og 10. klasse. Jeg skrev lidt om det i det her indlæg: “OM HALVANDEN ÅR, SÅ FLYTTER HAN HJEMMEFRA…..

Som jeg skrev om i indlægget, så kontaktede vi Gymnastikefterskolen Stevns og fik plads til Julius i 9. klasse. En kæmpe drøm for ham. Og selvom jeg nævnte i indlægget, at vi havde fået pladsen, så var sandheden, at vi ikke havde pladsen endeligt før vi havde indbetalt et depositum på 2.500 kr.

Det snakkede vi meget med Julius om, og han vidste godt, at vi overvejede. Hvad han ikke vidste var, at vi i smug havde indbetalt de 2.500 kr. Helt bevidst havde vi ikke fortalt ham det, og jeg tror ikke der var en dag inden konfirmationen hvor vi ikke kort talte om det her med efterskolen og om det mon ville kunne lade sig gøre.

konfirmationsgaven

Vores tale

Så under vores tale, afsluttede vi med at overrække ham brevet fra Gymnastikefterskolen Stevns, der byder ham velkommen i skoleåret 2019/-20.
Han blev lidt betuttet efterfølgende, og da han åbnede pakken. Det var svært lige sådan med det samme at spotte hans glæde, men den kom ret hurtigt.

Konfirmationsgaven er egentlig et symbol på at vi bakker ham op i hans beslutning, og selvfølgelig vil gøre alt for økonomisk at kunne finansiere 2 efterskoleophold for ham. Det er sindsygt dyrt at gå på efterskole, ca. 75.000 DKK pr. skoleår – alt afhængigt af husstandens indkomst og hvilke skole man vælger. Det er mange penge, men er noget vi, konfirmation eller ej, nok havde prioriteret højt.
Så selvom det virker som en voldsom gave, så er det en gave vi ved vil udvikle ham og give ham en oplevelse for livet.

Så nu er det helt officielt. Julius skal gå på efterskole både i 9. og 10. skoleår. Først på Gymnastikefterskolen Stevns, og så rykker han videre på en anden i 10. skoleår 😉

konfirmationsgaven

konfirmationsgaven

Jeg har været lidt tid om at dele med jer herinde, hvad vi havde givet. Blev nemlig enormt påvirket af den dødsulykke der skete 1 uge efter Julius’ konfirmation.
Vi har valgt at holde ved, at Julius selvfølgelig skal gå på Stevns uanset. Men hvor sender jeg mange varme tanker til familien, skolen og alle de pårørte <3

 

Alle billeder i dette indlæg er taget af Bagger Photography, som vi havde hyret til at tage billeder hele dagen. Det er jeg så glad for at vi gjorde, for det gav mig en ro til bare at nyde festen og været tilstede.

2 kommentarer

  • Super god gave 🙂
    Vores yngste søn er gang med 10 klasse på samme efterskole som ældste sønnen gik på for et par år siden.
    Det er rigtig mange penge, men som “vores” rektor så fint formulerede det, så er et efterskole ophold en gave de unge har med sig resten af livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Super god gave og som du skiriver bliver det en oplevelse for livet for ham:-)
    Uha ja voldsom tragisk ulykke, så uretfærdigt.
    Ønsker jer en pinse med vejr til haven:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste bryn produkt er tilbage - Benefit Gimme Brow