Ugen der gik #3 // Blå mandag, Roskilde Domkirke og Gokart

1 år siden…..

1 år siden

Idag er det præcis 1 år siden at min verden væltede.
Jeg blev kaldt ind i et møde, hvor jeg fik beskeden om, at jeg ikke længere var ønsket i min stilling.
Firmaet ønskede en anden fremtid, og ville skille sig af med mig på den baggrund. Ikke fordi jeg havde gjort noget galt, men blot fordi man ønskede en anden retning end den man mente jeg kunne bidrage med. Min opgave var løst, og man behøvede mig ikke mere.

→ LÆS OGSÅ: JA – VI SKAL SKILLES…….

1 år siden – I dag var dagen…..

Egentlig havde jeg ikke tænkt på, at i dag var dagen. Ikke indtil en sms tikkede ind, om jeg dog ikke snart skulle ud i det virkelige liv igen. Jeg postede vist lidt for meget på mine sociale medier om hunde, børn og trampoliner 🙂 Og hvis ikke det var om førnævnte, ja så var det en reklame for en eller anden dims…..

Her er det bare, at jeg simpelthen må indrømme at måden jeg lever på lige nu, det er 100% mit eget valg. Jeg har det helt vildt godt (igen), og er ved at designe mit liv præcis som jeg vil have det. Man skal på ingen måder have ondt af mig over, at jeg ikke sidder i det vildeste karriere job mere. Det er igen 100% mit eget valg, for muligheden har været der optil flere gange.
Mine prioriteter har ændret sig fra den dag for et år siden. Siden den dag, hvor det job jeg havde levet og åndet for i så mange år, bare forsvandt. Det jeg troede var nærmest hele mit liv.

Idag føler jeg mig enormt priviligeret. For ved I hvad, livet er bare så meget mere end en fed stilling og en høj løn. Jeg lyver ikke når jeg siger, at mine valg rent karrieremæssigt ALDRIG har været koncentreret omkring pengene. Jeg har oprigtig ALTID brændt for det jeg arbejdede med. Pengene har da været rare at have, men det har ikke været min største og primære motivation.

Arbejdsglæde

Jeg har altid haft en enorm arbejdsglæde, for jeg elsker oprigtig at arbejde og knokle igennem for noget jeg tror på. Men den arbejdsglæde, den mistede jeg lige dér med det samme, for 1 år siden. Som om en stor del af mig bare blev revet væk under mig.
Det er den arbejdsglæde jeg har kæmpet for at finde tilbage til. For jeg ved den er dér, og jeg ved at det helt rigtige job findes derude igen. Der er ikke noget galt med at være så passioneret omkring sit arbejde som jeg er, og har været. Dén passion vil jeg gerne finde igen et andet sted, for jeg ved det kan lade sig gøre. Hvorfor nøjes?

→ LÆS OGSÅ:JEG VIL BARE GERNE VÆRE GLAD IGEN……

I dag har jeg nydt, at jeg er et helt andet sted, end jeg var for 1 år siden.
Og så nyder jeg, at jeg rent faktisk har ramt noget med min lille blog her, som pt. er i en rivende udvikling. Sådan, at jeg kan finansierer min levestil en anelse med en reklame i ny og næ ;0)

Livet skal leves i nuet, og hånden på hjertet – ville du arbejde med det du gør hvis du ikke var tvunget til det pga. økonomien? Hvis du frit kunne vælge, og havde råd til det, ville du så sidde der hvor du gør nu? Lad os sige du vandt i lotto. Ville du så fortsætte med at arbejde med det du gør nu, og i lige så mange timer om ugen?

3 kommentarer

  • Karina

    Hvis jeg frit kunne vælge? Nej, så ville jeg bestemt ikke arbejde med det jeg gør. Min største drøm er at påbegynde en helt ny uddannelse, men jeg ved bare ikke hvad! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina tidemann

    Har altid elsket at bruge mine hænder , 10 år på vinduesfabrik og nu på 16 år i fiskeindustrien , altid haft stor arbejdsglæde og gode kollegaer . Tror altid man ville arbejde uanset lotto gevinst for ikke at miste sig selv 🌝

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annitta

    Du ramte spot on med det sidste afsnit. Jeg har et job, som der på papiret burde være mit drømmejob, men pga. et dårligt arbejdsmiljø, stramme tidsplaner og at man lader sig nøjes har det simpelthen kvalt min lyst til kreativitet og ja firmaet lever af at vi medarbejdere er kreative. Så jeg håber at om et år, kan jeg sige jeg er glad og et helt andet sted. Ligesom du gør idag. Så fedt at du sætter dig selv og din glæde ved dit fremtidige job først.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #3 // Blå mandag, Roskilde Domkirke og Gokart