Mit første møde med jobcentret

Sådan fik jeg mine naturlige bryn mere fyldige

Indlægget indeholder reklamelinks

Reklamelinks er markeret med *

Naturlige bryn

På opfordring har jeg lovet at komme lidt ind på hvordan jeg har fået mine naturlige bryn mere fyldige. Men det er faktisk ikke helt hemmeligt hvordan jeg behandler og holder mine bryn vedlige. Tilbage i juni måned sidste år, skrev jeg nemlig et indlæg om emnet og hvordan jeg var begyndt at få dem professionelt ordnet. I kan finde indlægget lige her: “JAGTEN PÅ DE PERFEKTE BRYN

Hvordan jeg fik mine naturlige bryn mere fyldige

Der er ingen tvivl om, at der er gået mode i naturlige bryn med meget fylde. Det havde jeg på ingen måde, efter jeg i mine unge år fik overplukket dem. I mange år groede der simpelthen ikke nye bryn-hår ud, og jeg tror ikke jeg har haft brug for at plukke dem indtil jeg begyndte at få dem behandlet for 1 års tid siden.

Jeg var ikke fantastisk vild med tanken om at skulle få tatoveret mine bryn for, at de blev pæne, så jeg besluttede mig for at gå en mere naturlig vej. Jeg hørte om Kenny Anker Brows, og var heldig at få en tid hos ham. Mine bryn var virkelige forfærdelige da jeg begyndte hos ham.

Naturlige bryn

Naturlige bryn

Billederne her er før jeg overhovedet begyndte hos Kenny og efter behandling. Der er virkelig en verden til forskel.

Omkring jul, fik Kenny en skade i sit håndled og det var umuligt for mig at få en ny tid hos ham. I januar startede jeg så på nyt job, og havde stadig ikke fået en ny tid. Mine bryn var virkelige forfærdelige og trængte i den grad. Det viste sig, at min søde nye kollega Massimo, anbefalede David som har BrowIsland. Ham kunne jeg få en tid hos nærmest med det samme, så jeg sprang til og har ikke fortrudt et sekund.

Jeg har altså fået behandlinger hos både Kenny Anker Brows og hos David fra BrowIsland. Jeg kan varmt anbefale begge steder og princippet er det samme. Man får farvet, vokset og tilpasset sine bryn.

Hvordan jeg fik mine bryn til at vokse ud

Til at starte med brugte jeg Castor oil*, i et forsøg på at få mine bryn til at vokse igen. Castor oil* kan i nogle tilfælde gøre tricket, og er til at betale. For mig virkede det ikke, og jeg havde absolut ikke nogen effekt af den.

Derefter begyndte jeg at bruge M2 Brow serum*. Jeg var meget skeptisk, men ville også bare så gerne have det til at lykkedes. Hver aften smurte jeg M2 på mine bryn, der hvor hårene gerne skulle vokse mere ud. Der går min. 6 uger før du begynder at se de første små dun komme ud.

KLIK HER og SPAR LIGE NU 37% på M2 Brow Serum*

Det er sådan, at de nye hår der vokser ud, er helt lyse og hvide til at starte med. Det er bare små dun, og ikke som de eksisterende bryn-hår der er mørke og kraftige. I starten var det på ingen måde prangende hvad der var vokset ud, men dér var altså lidt.

Da jeg skiftede til David hos BrowIsland havde jeg lidt opgivet M2 igen. Den er dyr og jeg synes jeg havde minimal effekt. David fik mig overtalt til at prøve igen, så jeg investerede i endnu en M2 brow serum.
Den har jeg nu brugt siden mit sidste besøg hos David, og NU skal jeg da lige love for, at det er begyndt at virke. Jeg havde fået voldsomt mange nye dun ud, og endelig ser det ud til, at jeg er ved at have de bryn jeg havde drømt om.

Jeg er ikke 100% tilfreds, og bruger stadig M2 for at få mere fylde på, men formen er ved at være på plads.

Det jeg bare vil frem til, er at man virkelig skal have tålmodighed. De naturlige bryn med fylde kommer ikke overnight. Jeg har brugt knap et år på at få det resultat jeg har nu. Det har taget 2 stk. M2 brow serum* og ca. 6-7 bryn behandlinger. Det afhænger selvfølgelig af hvordan dine bryn ser ud inden du begynder. Mine var som sagt virkelig slemme og alt for overplukkede.

Hvad koster en brynbehandling?

Brynene er 100% mine egne, men de bliver farvet og vokset ca. hver 8. uge. I virkeligheden burde man gøre det oftere, men det har jeg simpelthen ikke råd til. Jeg er også i en periode hvor jeg stadig er ved at få de nye bryn hår til at gro ordentligt ud. Men når jeg får behandling igen efter de 8 uger, så trænger jeg virkelig. Jeg mener man anbefaler at gøre det hver 4-6 uge. Så jeg trækker den lidt, primært for at spare lidt penge i længden……

Hos Kenny Anker Brows koster en behandling, som den jeg får 600 kr.
Hos BrowIsland koster en behandling, som den jeg får 530 kr.

Naturlige bryn
Billederne herover er taget samme dag, inden og efter min sidste behandling hos David. Der kan man virkelig se hvor stor forskel der er, også selvom man har fået behandlinger før. Man skal altså holde det ved lige og ikke tro, det er en permanent løsning.

1 kommentar

  • kenny anker

    Hej Pernille!

    Tak for din søde anbefaling af Kenny Anker Brows, som jeg lige stødte på under en googlesøgning. -den sætter jeg pris på!

    Jeg håber at du har det dejligt 🙂

    KH,
    Kenny Anker (Brows)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit første møde med jobcentret