Konfirmation - Invitation / Sådan ser vores ud.

Jeg er sgu gået hen og blevet lidt småtyk….. IGEN !

SmåtykKaktusser og krukker fra min yndlings blomsterbutik – By Pia Ravnborg

Jeg har virkelig været i tvivl om jeg endnu en gang skulle dele noget om min vægt og mit problem med at holde den nede. Lad mig bare sige det med det samme. Jeg er rent faktisk sådan grundlæggende glad for min krop, og jeg er på ingen måde ude på at skænde den. Det fører ingen vegne. Men jeg er sgu igen gået hen og blevet lidt småtyk i det…..

→ LÆS OGSÅ: VÆGTTAB, JAMEN – DU SKAL DA IKKE TABE DIG……

Småtyk igen…..

Jeg har altså igen igen lidt for meget på sidebenene. Hvad jeg vil kalde godt og grundigt småtyk. Noget der virker til at være min evige kamp. Den gode nyhed er, at jeg rent faktisk denne gang er i bedre form end jeg tidligere har været under mine vægttabsrejser. Den dårlige nyhed er, at jeg denne gang har lagret for meget fedt på min krop og det hæmmer mig nu.
Umiddelbart har folk ikke bemærket de ekstra kilo på mig, fordi jeg faktisk er i ret god form. Jeg er forholdsvis fast i det kan man sige (hø hø).

For mig betyder det, at jeg nu er nødt til at have fuld fokus på min kost igen. Træningen er der helt styr på. Jeg følger ikke en kur som sådan, for det tror jeg helt grundlæggende ikke på. Men jeg har skåret ind til benet af mine kostprincipper, og holder dem igen knivskarpt.

Småtyk

Jeg har ikke altid haft problemer med min vægt, men efter jeg blev 30 (snart 9 år siden), så er det som om der skete noget. Da først jeg begyndte at øge min vægt, så har jeg lige siden skulle være super opmærksom på den. Jeg har dagligt stort fokus på min kost, og ved at jeg altid skal have det for bare at holde min vægt. Populært måske nok det man kalder elevatorvægt. Det har jeg i den grad.
Selvom jeg har tabt mig (af flere omgange), så er jeg altså altid endt der hvor jeg er nu. Et sted hvor jeg igen er nødt til at sadle om, én gang til. Det er pisse hamrende træls, men sådan er det altså. Mon ikke vi i virkeligheden er mange der har det sådan?

→ LÆS OGSÅ:MOTIVATION TIL VÆGTTAB #2 // FØR-BILLEDER

Min vægt og fedtprocent

Siden i mandags har jeg for alvor sat ind. Jeg har ikke rørt sukker i nu 4 dage, og jeg holder min kost snorlige. Mit mål er i første omgang at skærer min. 10 kg. ren fedt af. Jeg vil rigtig gerne nå det inden konfirmationen i slutningen af april, men jeg er samtidig også pisse bange for at fejle.
I går fik jeg foretaget vejning og fedtmåling i mit fitnesscenter. Noget jeg typisk har gjort når jeg var i mine vægttabsforløb. Det er over 1 år siden sidst tror jeg, at jeg har fået sådan en måling.
Nedenstående er et billede af min måling fra i går, hvis du er nysgerrig 😉

Småtyk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konfirmation - Invitation / Sådan ser vores ud.