Min frygtelige første arbejdsdag.....

Hvorfor er dit barn ikke med til idræt i skolen?

Idræt i skolen

Der er noget jeg har tænkt over, og det ligger mig dybt på sinde.
Dyrker dine børn idræt? Er de med til idræt i skolen? Hvorfor ikke, hvis dit svar er nej?

Deltager dit barn i idræt i skolen?

Mit indlæg her, har jeg arbejdet på længe. Det er ikke ment som en opsang, men mere som et indlæg med gode råd til hvordan vi har håndteret det og hvordan vi har forsøgt at give vores børn et fornuftigt forhold til motion og ikke mindst idræt i skolen. For ja, vi har i den grad haft og har stadig også børn som gerne fra tid til anden vil undtages fra idræt. Herhjemme bliver man bare ikke sådan lige undtaget, og det er der en rigtig god grund til.
Det er nemlig super vigtigt, at børn får et fornuftigt forhold til idræt og motion, og ikke mindst at de deltager i idræt i skolen.

Vidste du, at den form man har i sine teenageår, vil være den grundform som man senere hen i sit voksenliv altid vil have “nemt” ved at genfinde. Er du i generelt dårlig form som teenager, så er det også her det begynder at være rigtig svært i dit voksenliv. Derfor er det så vigtigt, at vi hjælper vores børn med at få et fornuftigt forhold til motion.

Var du selv med til idræt i skolen?

Du husker måske fra din egen barndom, og din skoletid hvordan der pludselig i en vis årrække begyndte at komme undskyldninger for hvorfor man ikke kunne være med? Hvordan der konstant var piger der havde menstruationssmerter og derfor sad på bænken, én var måske reelt skadet og en tredje skulle gå i bad før de andre. Jeg husker det tydeligt, og jeg husker også tydeligt hvordan det som regel var de samme der sad udenfor og ikke deltog.

På mig, virker det som om, at tendensen er blevet forværret. Jeg ved det ikke med 100% sikkerhed, men sport, motion og generelt det at røre sig – det er bare noget som vores børn virker til at have rigtig svært ved. Mine egne inklusiv, her må I endelig ikke tage fejl. Det kræver i den grad en indsats som forældre. En indsats som vi i vores lille familie har vægtet højt, fordi vi selv (og primært Hr. mand) har et stort behov for at dyrke motion.

Hvorfor bringer jeg så emnet op? Fordi det vitterlig virker som om der er rigtig mange børn der får lov til at slippe for bl.a. idræt i skolen. Måske er grunden reel nok, det skal jeg slet ikke gøre mig til herre over. Jeg undrer mig bare, virkelig oprigtig undrer mig. Er det måske også fordi det er nemmere at give den seddel med, hvorpå der står at ens barn skal undtages fra idræt i skolen idag? Tager folk egentlig kampen med deres barn?

Jeg er helt med på, at for andre er det slet ikke en prioritet som for os her på matriklen. Men jeg synes oprigtig, at det er en kæmpe bjørnetjeneste man gør sine børn. Desværre så spreder tendensen sig bare, og hvis Anna-Louise har lov, så kommer Mette-Sofie næste uge også og vil undtages for idræt i skolen. Det spreder sig som ringe i vandet og det er jo virkelig en negativ spiral. Hvordan kan det være, at det er et ønske børnene har, at de vil udelukkes? Det skulle jo gerne være omvendt. Jeg mener det må da være federe at være en del af fællesskabet og rent faktisk være med? Måske er det fordi fællesskabet er på bænken?

→ LÆS OGSÅ: “Træning – når motivationen ikke er der”

170106-idraet1

Hvad gør vi ?

En af de regler vi har herhjemme er, at hvis drengene ønsker at gå til 3 ting hver – så skal de også have lov at gå til 3 ting hver. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering og lige den del prioriterer jeg virkelig højt. Jeg synes det er så afsindig vigtigt, at jeg faktisk gerne ofrer mig selv for lige netop mine børns sport.
Jeg har tit hørt forældre sige, at de er nødt til at begrænse børnenes fritidsaktiviteter. Dagligdagen gør bare at man som familie ikke har tiden. Det forstår jeg selvfølgelig godt. Vores hverdag er også pænt presset, men vi prioriterer virkelig fritidsaktiviteterne højt. Det betyder så også, at vi jo naturligt må nedprioritere andet.

Er mine børn så altid bare afsindig glade for at skulle ud at røre sig? Øhhh det må blive et stort fedt rungende NEJ ! Det er de faktisk ikke.
Eller det vil sige, lige med Julius på 13 år, så er det faktisk begyndt at give afkast.Han er gymnast, og ELSKER sin gymnastik. Han træner springgymnastik 3 gange om ugen, 2 – 2,5 time HVER gang. Ofte også med weekendtræninger eller opvisninger oveni. Ialt minimum 6,5 timers træning om ugen. Derudover går han på en skole hvor de fra 6. klasse har løb 2 gange om ugen og derudover 2 gange idræt om ugen.

Som sagt ELSKER han sin gymnastik. Til gengæld skal han trækkes afsted onsdag og fredag morgen, hvor der er løb i morgentimerne. Han har så faktisk haft problemer med sine ledbånd, og den er god nok. Jeg var ellers overbevist om, at knægten brugte det som undskyldning for at slippe. Han er vokset så meget, at hans ledbånd i knæet ikke helt har kunne følge med og det plager ham. Specielt til løb onsdag og fredag morgen.

Guderne skal vide, at han har tigget og bedt om at få en seddel med i skole om, at han skal undtages for løb. Han har sågar selv haft foreslået på et skole/hjem møde om man ikke kunne finde noget andet han kunne lave imens de andre løb. Men fanme nej! I min verden der møder man op, i sit løbetøj og med ja-hatten på og gør det så godt som man nu kan. Om han så skal gå hele ruten rundt, så er det det han gør – I SIT LØBETØJ!

Hans holdning var, at det behøvede han ikke når han nu ikke skulle være med. De andre der var undtaget havde heller ikke løbetøj på, og gik med rundt i deres almindelige tøj. Så hvorfor skulle han?
Det skulle han fordi det udstråler noget helt andet når man møder op til løbetimerne i sit løbetøj, og gør det så godt man kan.

(Og inden du tænker, hold da kæft, så vil jeg bare lige sige, at vi altså har lægens ord for, at der ikke er noget alvorligt galt med knægtens ledbånd. Ja det gør ondt ved konstant løb, men der er  intet farligt ved det og det kan kun blive bedre ved at blive brugt.)

Idræt i skolen – Sådan får du dit barn til at deltage

Hvis man som familie, har så presset en hverdag, at man ikke kan prioritere børnenes fritidsaktiviteter i samme omfang som vi gør, så kan man i det mindste bakke op om de idræts-/motionstimer der er på børnenes skole. Gør I det hjemme hos jer?

Her er mine 5 bedste råd til at få sine børn til at deltage i motion i skolen:

1: Få styr på idrætstøjet
Sørg for at dit barn har styr på tøj og udstyr til idrætstimerne. Sko og ordentlig idrætstøj er minimum. Dit barn får så meget mere ud af idrætstimerne i korrekt påklædning og ingen bør deltage i idræt med det tøj de ellers havde på i skolen.

2: Vær’ forberedt
Hvornår har dit barn idræt på skemaet. Hjælp barnet og sørg for at huske hvilke dag de skal have idrætstøjet med i skole.

3: Undgå så vidt muligt fritagelse
Fritagelse fra idræt bør så vidt muligt undgås. Tag dialogen med dit barn, om hvad det bunder i, at de ønsker at fritages. Vi er ofte blevet “uvenner” med f.eks. Julius fordi vi har holdt på, at han skal være med. Det går ret hurtigt over og nu ved han hvad vores holdning er til det. Han ved at han ikke bare får en seddel med om fritagelse ved den mindste ting. Vær ikke bange for at kæmpe lidt her og tage diskussionen med dit barn.
Der skal virkelig meget til før et barn ikke kan være med i idrætstimerne, men selvfølgelig er der undtagelser. Men niveauet er til for alle, og selv med en fodvorte/med menstruation/med forstuvet tommelfinger mm., så kan der som regel deltages på et eller andet niveau.

4: Naturligt forhold til kroppen

Er dit barn nervøs for idrætstimerne fordi han/hun er bange for det fælles bad efterfølgende? Istedet for bare at undtage barnet fra hele idrætstimen, så forsøg at finde ind til hvorfor det er sådan? Kan der måske være en mulighed for bad før de andre? Kan der være andre måder han/hun så alligevel kan deltage?

Måske har dit barn generelt et issue som tyder på kropsforskrækkelse?
Prøv at find grunden, og forsøg selv at udstråle så naturligt forhold til kroppen som muligt. Tag i svømmehallen sammen, eller andet hvor det er oplagt at have en snak om hvor forskellig kroppen er og kan være. Der er ikke én rigtig eller forkert måde at se ud på.

→ LÆS OGSÅ: “Det gælder ikke om at se tynd ud…..”

5: Tal positivt
For guds skyld tal positivt om skolen og idrætsundervisningen. Positivitet smitter, men det gør negativitet også.

Igen så er indlægget her på ingen måde ment som en opsang til de der ikke gør det på samme måde som os. Jeg har fuld forståelse for at der er andre prioriteringer i andre familier og al respekt for det. Virkelig!
Der ér børn som er nødt til at være undtaget fra idræt i ny og næ, sådan er det.

Men jeg håber alligevel, at mit indlæg her måske kan give nogle et par gode råd. Måske sidder du som læser med mindre børn end jeg, og har slet ikke tænkt over hvordan forholdet til idræt i skolen får betydning når dit barn er teenager. Kampen kan betale sig, og du giver dit barn så meget godt med i baggagen ved at lære dem at elske motion allerede i en tidlig alder 😉 Også selvom det er lidt af en kamp.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Min frygtelige første arbejdsdag.....