“Nå men har du så fundet et nyt job?”…..

Lige dén sætning hører jeg bare rigtig meget lige for tiden.
Den er lidt som det vi altid spørger folk om for at indlede en samtale: “Hvordan går det? Går det godt?”

Og nej, jeg har ikke fundet et nyt job for at være helt bund ærlig. Jeg er faktisk hamrende meget i tvivl om hvad jeg skal kaste mig ud i, for jeg kan ikke rigtig mærke mig selv i noget af det. Ihvertfald ikke sådan 100%. Jeg har været tæt på, ja – men nej den har ikke været der 100%.

Det er som om vores liv og vores samfund er bygget op omkring vores job og hvad vi laver. For første gang nogensinde har jeg svært ved lige den del. Mit job har på mange måder været så stor en del af min identitet, at jeg nu her uden fast job har rigtig svært ved at finde mig selv i det.

LÆS OGSÅ: Ja vi skal skilles….

Jeg tror, at jeg i starten lidt gjorde den fejl, at jeg blev beæret og draget af alle de henvendelser jeg fik fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Sagde ja til det hele og udelukkede intet, for tænk nu hvis. Men jeg sagde ja, uden helt at vide hvad jeg egentlig selv ville.
Så nu har jeg trukket håndbremsen lidt, og prøver at definere mere klart hvad det egentlig er JEG ønsker. I virkeligheden har jeg nok endnu mere haft brug for at mærke rigtig efter igen end jeg lige i første omgang gav mig selv lov til.

Tiden som står stille og så alligevel ikke….

Så er der det her med tiden. Jeg troede oprigtig, at den hektiske hverdag var det der gjorde, at tiden gik så stærkt. At dagene nærmest forsvandt fra mig og jeg på ingen måde nåede alle de ting jeg egentlig gerne ville. Den ene dag tog den anden og den ene uge den næste. Det var et kapløb med tiden.

Men nu sidder jeg her på 4. måned uden fast job, og ved I hvad? Sådan er det fanme stadig !!! Hvad er det lige med den tid? Den går stadig præcis ligeså hurtigt som altid !
Jeg troede vitterlig, at jeg skulle nå virkelig mange af de ting jeg ikke har nået de sidste mange år. Ikke mindst troede jeg, at jeg ville kunne lave en masse aktiviteter med mine børn. Folk omkring mig synes også jeg har nået meget. For kender man mig ret, så holder jeg mig ikke i ro særlig længe af gangen. Men personligt, der føler jeg ikke rigtig jeg har nået en dyt.

Måske er det igen fordi jeg er så vant til at præstere? Vant til at løbe stærkt og helst yde 110% hele tiden. Måske fungerer jeg bare bedst som menneske når jeg har travlt og har noget at rive i? Det skræmmer mig faktisk helt vildt. Helt vildt, for hvad er det lige jeg skal nå?

LÆS OGSÅ: Hvad skal du så arbejde med nu? // Mit nye job

Så for at koge det ned, så nej jeg har endnu ikke fundet et nyt fast job. Men jeg keder mig ikke, på ingen måde. Nu har jeg jo også en del selvstændige projekter, som jeg altid har haft ved siden af mit faste job. Og så nyder jeg egentlig også bare at have lidt mere ro omkring mig end jeg nogensinde har haft i mit karriereforløb. En ro som også skal bruges til at mærke efter, så jeg igen kan brænde igennem for det jeg kaster mig ud i.
Jeg lover, at jeg nok skal melde ud så snart jeg kan melde noget ud. I fald der kommer noget at melde ud. Indtil da så melder jeg status quo herfra ;0)

LÆS OGSÅ: “Tirsdags tanker – om jobsituationen”