Sofie Schnoor AW17 kollektion - Kom med mig i "prøverummet"

TAK TAK TAK – XL prøvning af Sofie Schnoor

Indeholder Reklame

Affiliate links

XL prøvning

Min XL prøvning af Sofie Schnoor

Jeg er simpelthen nødt til at sige jer tusind tusind tak for modtagelsen af min instastory den anden dag, hvor jeg tog jer med i prøverummet med alle de udfordringer der kan være når man er en str. XL.
Det var for det første aller første gang jeg på den måde postede noget lignende og for det andet min første sådan sammenhængende video. På mange måder var det nervepirrende for mig at poste, for jeg er så absolut ikke på mit bedste niveau rent str. mæssigt. På den anden side, så synes jeg også det er nødvendigt, at vi ser andre vise lækkert tøj frem end str. 36 og at billedet bliver nuanceret en anelse selvom vi alle taler om, at alle str. er acceptable.

Heldigvis modtog jeg så mange dejlige kommentarer fra jer, både omkring hvor rart det var at se en i andet end str. S prøve tøj og fordi I forelskede jer i noget af det tøj jeg viste frem. Tusind tusind tak for dem. Jeg er specielt glad for at flere af jer forelskede jer i noget af tøjet, som jeg jo selv i den grad er vild med. Også selvom jeg jo altså desværre ikke kunne være i det hele. Og så er jeg SÅ glad for at I tog så godt imod hele videoen, og hvordan flere af jer bedre kan identificere jer med tøjet efter at se en som mig prøve det. Det var præcis det jeg gerne ville opnå.

Jeg har som regel altid store udfordringer når jeg prøver tøj, for det virker ikke til, at tøjmærkerne ligger særlig meget arbejde i at tilpasse de store størrelser og de former der her evt. kommer med. Derfor gør jeg heller ikke som regel det, at jeg forudbestiller tøj til mig selv, som jeg ikke kan returnere. Men Sofie Schnoors efterårskollektion var en undtagelse, da jeg simpelthen synes den er SÅ flot og har så mange fine styles.

Jeg ELSKER Sofie Schnoor og hendes tøj som for det meste er til at betale. Derfor blev jeg også så fristet af at forudbestille en del af den nye kollektion, da jeg fik muligheden. Noget af tøjet er spot-on og bliver bestemt favoritter i garderoben, men der er altså også noget af det som jeg i str. XL desværre ikke passer. Enten fordi jeg simpelthen er for høj, og bukserne derfor stumper lige rigeligt eller også er pasformen bare ikke god til mig. Dét problem er altså ikke bare for Sofie Schnoor, det er ret generelt noget jeg oplever med stort set alle mærker.
Jeg har flere favoritter blandt alt det jeg prøvede, og jeg må altså sådan helt generelt anbefale Sofie Schnoor. Jeg synes virkelig det er lækre prints, fede styles og fine fine priser. I kan finde direkte links til alt jeg prøvede herunder.

XLBlomstret blazer, pink ? Find den LIGE HER //
Blomstrede bukser, pink ? Find dem LIGE HER // Sort kjole ? Find den LIGE HER // Velourbukser, rosa ? Find dem LIGE HER // Støvlet, sort ruskind ? Find dem LIGE HER // Hvid skjorte ? Find den LIGE HER// Blomstrede bukser ? Find dem LIGE HER //
Blå skjorte med hvide prikker ? Find den LIGE HER // 
Nederdel, grå ? Find den LIGE HER  // Støvler med spænder ? Find dem LIGE HER //

Flere har spurgt til videoen, og derfor har jeg gemt den og postet den her i indlægget.

Kom meget gerne med jeres kommentarer. Er jeg virkelig den eneste med de her problemer? Min fornemmelse efter første omgang af kommentarer er, at det er jeg bestemt ikke, men jeg vil meget gerne høre fra jer. Er det forøvrigt kun udfordringer man har i de store størrelser?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sofie Schnoor AW17 kollektion - Kom med mig i "prøverummet"