Postkort fra Cannes - Dag 2

Postkort fra Cannes – Dag 3

Læs også: ?Postkort fra Cannes ? Dag 2?

Indeholder Reklame

Sponsoreret samarbejde med HomeAway

Postkort fra Cannes – Dag 3

En af de ting som vi allerede har bidt mærke i, her på tredje dagen er at vi bruger stranden langt mere end tidligere da drengene var små. Alle dagene indtil nu har vi været på stranden, og nærmest ikke brugt stedets pool. Det er faktisk lidt som da vi rejste herned inden vi fik børn.

Vi bor så også lige i første række lige ned til stranden, så det er super nemt at gå derned. Drengene er nogle rigtige vandhunde og efterhånden også et par habile svømmere, så de svømmer lystigt ud til tømmerflåden der ligger et stykke ude.
Jeg er personligt slet ikke så vild med strandvand og at bade eller svømme i det, så jeg har faktisk ikke været derude. Men selv Lucas den lille skid, svømmer lystigt derud. Det synes jeg er meget godt gået.

Jeg gad på en eller anden måde godt, at jeg også bare kunne svømme derud, for det ser da mega fedt ud når de først er derude og springer på hovedet i vandet fra tømmerflåden eller bare ligger og daser derude. Men jeg fortsætter altså bare med at dase alene i strandkanten og observere dem ;0)

En anden sej ting som ham Lucas gjorde i dag, var at han selv gik op og bestilte en is ved en af de små boder langs strandpromenaden. Det kan godt være det virker simpelt, men han skulle virkelig tage sig sammen, for han synes på ingen måde at franskmændene er nemme at forstå. Det kan man jo så kun give ham ret i ;0)
Der gik faktisk også en god rum tid hvor han bare stod der, og ingen lagde mærke til ham. Men det lykkedes og han kom tilbage med sin is, som jeg er sikker på han nød lidt mere efter at have kastet sig ud i det og på en måde overtrådt sin egen grænse.

Hvis bare jeg kunne gøre det samme mht. at svømme ud til tømmerflåden…..

? Følg med igen i morgen, hvor jeg deler endnu et postkort fra vores kør selv ferie til Cannes med HomeAway.

Selve ferieboligen som vi bor i, her i Cannes er sponsoreret af HomeAway. Alt andet på turen står vi selv helt og aldeles for, bare så vi har det på det rene ;0) Vi har dog selv stået for at booke vores ferielejlighed og selv 100% valgt destinationen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra Cannes - Dag 2