READY - SET - FERIEKLAR !!! Duolac Rejse 2-i-1

Vores ferieplaner….

Reklame

Sponsoret samarbejde med HomeAway

Ferieplaner

Der har hersket en vis form for ro herinde på bloggen de sidste dage, og såmænd også på mine andre sociale medier. Og det har der været en hel særlig grund til :0) Vi har nemlig traditionen tro skudt sommerferien igang i festligt lag med en masse venner på Vig festival og dertil rigelige mængder med våde varer. Det har faktisk de sidste mange år været et fast indslag i vores ferieplaner.
Allerede torsdag kunne jeg godt se at det vist var bedst at lade sociale medier være sociale medier efter nogle pænt tossede videoer på Insta-snap :0) Sååååå deeeetttt…..
Sorry til specielt min veninde, som vist blev lige lovlig eksponeret. Har ellers en regel om, at jeg ikke eksponere andre uden i det mindste at spørge om lov først…. UPS. Sorry – du ved selv hvem du er ;0)

Men sjovt var det og tømmermændene ikke til at tage fejl af :0)

Ferieplaner…. eller mangel på samme..

Og nu har vi så brug for FERIE !
Vi har virkelig været i tvivl om hvad vi skulle og faktisk slet ikke rigtig haft deciderede ferieplaner. Siden jeg stoppede med at have fast job, har vi haft lyst til at rejse igen. Men uden fast indtægt hos den ene part, er det jo også lidt sparsomt om man lige skal skyde pengene efter en ferie igen igen.
Omvendt har vi også haft det sådan, at det højest sandsynligt ville gå op i en masse huslige gøremål hvis vi blev hjemme og nok mest af alt tvivlsomt sommervejr. Ingen af delene havde vi faktisk lyst til.
Så derfor faldt det enormt belejligt at HomeAway tilbød mig et samarbejde efter vores tur til Stockholm (I kan forøvrigt stadig deltage i denne konkurrence). Vi har nemlig fået lov at teste deres service med udlejning af ferieboliger, nærmest overalt i verden. Dét gør vi rigtig gerne. Rigtig meget gerne endda :0)

Og hvad vælger man så når der nærmest er frit valg på alle hylder?
Vi har valgt et område som vi tidligere har været virkelig glade for, og rejst til flere gange – både inden og efter vi fik børn.
I skrivende stund befinder vi os på den tyske motorvej, lige syd for den danske grænse. Vi startede bilen op kl. 6 i morges og vores ende destination er:

CANNES i Sydfrankrig.

Her lidt billeder fra sidst vi var samme sted :0) Det er 7 ( SYV!!!!!) år siden.

FerieplanerFerieplaner

 

Vi har jo som sagt været i området før, men hvis I har gode tip til hvad vi skal se og opleve så del endelig :0) Vi kommer til at bo i Cannes La Bocca og regner indtil videre med at vi skal til Frankrigs svar på Grand Canyon – Gorges du Verdon, til mini-venedig; Port Grimaud, måske en smut til Monaco og ikke at forglemme Nice. Har I andre gode bud?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

READY - SET - FERIEKLAR !!! Duolac Rejse 2-i-1