Få lækre sommerfødder UDEN brug af fodfil

Hvad skal du så arbejde med nu? // Mit nye job

Indlægget indeholder affiliate links

Efter jeg har offentliggjort at jeg ikke længere skal arbejde for Boozt, har rigtig mange af jer spurgt mig: “Jamen hvad skal du så lave nu?”

Det får I svaret på her ;0)

Mit nye job

Mit nye job

Stockholm ? Gamla Staden.

Kjolen er fra Designers Remix (sidste år) // Jakken fra Sofie Schnoor //
Tasken fra Markberg// Solbriller fra Celine //
Ur fra Daniel Wellington // 

Sandheden om min situation

For at være helt ærlig, så er det første gang jeg nogensinde står i den situation, at jeg ikke har mit næste karriere-move planlagt. Jeg har ikke et job på hånden, som jeg har haft alle de andre gang den ene karriere har afløst den anden.
Dét er på mange måder enormt angstprovokerende og samtidig enormt befriende.

De sidste 12-13 år minimum har jeg arbejdet i så hektiske miljøer, at jeg nærmest har løbet med en bold med 150 km i timen non stop. Presset har været helt enormt, men jeg har elsket det. Elsket mit seneste job hos Boozt, og alligevel har min krop bare givet mig så mange tegn på at min grænse var nået. Ihærdigt har jeg prøvet at rette op på det og prioriteret benhårdt. En prioritering der er gået ud over det der måske i virkeligheden motiverer mig og gør mig levende og glad. Sådan helt oprigtig glad helt ned i maven.
Beslutningen om at forlade Boozt var ikke 100% min egen, men jeg ved nu, at det er det bedste – både for Boozt og ikke mindst for mig. Jeg skulle tygge på den beslutning længe, før jeg ligesom kunne acceptere den. Jeg græd, var fortvivlet, følte hele mit eksistens grundlag forsvandt – ja, you name it. Nu har jeg accepteret den, men jeg er i den grad skræmt over, at et job kan ende med at betyde så meget for en, at man nærmest glemmer sig selv.

Det var også meget kørsel

Det er sjovt nok en af de kommentarer, jeg har fået rigtig meget. Og ja – jeg pendlede jo fra mit hjem i det skønne Odsherred og til Malmø. Men lad mig endelig pointere at det på ingen måde har haft nogen betydning for min afgang i Boozt.
Jeg ved at mange mener at lang transport til arbejdet langsomt vil dræbe dem, men det har aldrig været en hindring for mig. Jeg har brugt min transport tid som mental opladning. Det lyder måske mærkeligt, men min tid i bilen var mit break. Mit break imellem møder, forhandlinger og daglige gøremål. Det tidspunkt på dagen, hvor jeg bare var mig.
Min form for meditation skete helt klart i min bil ;0)

Transport tid ville heller aldrig forhindre mig i at tage et andet nyt job.

Jamen nu skal du også passe på ikke at vente for længe!

Vente for længe på hvad?
En af de andre kommentarer jeg ofte støder på – oftest fra mænd i den højere ende af karriere scalaen. Jeg skal passe på med at vente for længe med at komme igang igen.
Hvad pokker kommer det af? Og hvad er det jeg skal passe på med?

Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke helt forstår det. Er det fordi jeg ender med at miste al min lærdom og forståelse for at være i job?

Jeg nægter simpelthen at gøre noget bare fordi det forventes der. Jeg har været så grueligt meget igennem og mistet mennesker jeg elskede nærmest højere end mig selv på vejen. Livet er til for at blive levet, ikke kun halvt eller ved at lave noget man ikke dybt nede i maven kan mærke at man vil. I hele min karriere har jeg udelukkende beskæftiget mig med ting som jeg brændte for, og det agter jeg 100% at gøre igen.
Jeg kommer ikke til at kaste mig ud i noget, fordi det forventes der af mig. Og heldigvis er jeg så priviligeret, at jeg lige nu ikke behøver at tage et fast arbejde. Det har jeg da et hundrede tænkt mig at udnytte til min egen fordel :0)

Mit nye job

Jeg står i den situation, at jeg jo ikke “kun” arbejdede hos Boozt. Ved siden af har jeg en del freelance aktiviteter, ligesom jeg har bloggen her. Aktiviteter som i den grad har været noget af det jeg måtte nedprioritere mere og mere. Det ses primært på min aktivitet her på bloggen det forløbne år – for freelance aktiviteterne gav mig en fast indtægt, og de var lidt som mit job hos Boozt, det der gav mig min faste løn hver måned.

Til at starte med, så har jeg besluttet mig for at drive mine freelance og selvstændige aktiviteter videre. Måske endda øge dem gradvist.
Så for at melde helt klart ud, så satser jeg altså ikke på et fast job igen sådan lige foreløbig. Mit nye job er, at jeg simpelthen lige skal forsøge mig som 100% selvstændig igen.

Bloggen her bliver derfor igen prioriteret helt i top, hvilket I måske allerede har bidt mærke i? Det håber jeg :0) Jeg kan ihvertfald se at jeg stødt og roligt får mine læsertal på plads igen. Tak fordi I stadig er her.
Lad mig endelig vide om der er noget bestemt I gerne vil vide mere om, eller emner I gerne vil have her på bloggen. Jeg er selv fuld af ideer, der bare venter på at komme ud. Men hold jer endelig ikke igen, hvis der er noget I savner herinde.

Jeg vil dog ikke udelukke, at jeg på sigt igen føler mig tiltrukket af at have et fast job igen, skulle den rette mulighed byde sig. Min største anke ved ikke at have et fast job er, at jeg jo så heller ikke har faste kollegaer som sådan. Dem savner jeg !

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få lækre sommerfødder UDEN brug af fodfil